Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Universitetsdirektør: »Jeg har også kunnet mærke, at stemningen var dårlig«

Svar på tiltale — Vi savner de uformelle møder under coronarestriktionerne, siger universitetsdirektør på Københavns Universitet Jesper Olesen som svar på kritik fra medarbejdere, der kræver mere inddragelse i væsentlige beslutninger. Den store helhedsplan for universitetet må ikke betragtes som et fait accompli, siger han.

Ifølge direktør for Københavns Universitet Jesper Olesen betyder de seneste måneders restriktioner og aflyste fysiske møder, at samarbejdet mellem ledelse og ansatte glider dårligere.

»Der er ikke nogen tvivl om, at vi alle sammen er ved at være coronatrætte, og jeg kan også godt mærke, at der ikke har været så god en stemning på vores møder i Hovedsamarbejdsudvalget på det seneste, som der plejer,« siger Jesper Olesen, efter at to professorer og en HK-tillidsrepræsentant for en stor gruppe af universitetets ansatte i skarpe vendinger har kritiseret ledelsen for ikke at levere den medarbejderinddragelse, som loven dikterer.

LÆS OGSÅ: Ansatte kritiserer ledelsen for topstyring: »Vi får kun lov til at rette kommaer« 

Jesper Olesen siger, at han ikke selv er »fan« af onlinemøder. »De er gode til nogle ting, men når vi skal have en drøftelse af campusplaner og andet, hvor folk skal kunne komme til orde, er det ikke et godt instrument, og der har vi en opgave på begge sider af bordet med at finde ud af, hvordan vi får vores system til at fungere, mens vi er underlagt begrænsninger under pandemien,« siger han.

I et interview med Uniavisen nævner professorer Annemarie Thuri Kristensen og Lisbeth E. Knudsen og HK-fællestillidsrepræsentant Ingrid Kryhlmand en aktuel såkaldt helhedsplan for Københavns Universitets campusområder som en anstødssten i samarbejdet med ledelsen.

Ifølge planen skal KU skrumpe arealmæssigt og reducere andelen af budgettet, der går til husleje, markant, en forandring, der giver grobund for mange spørgsmål og potentielle konflikter. Et forslag fra ledelsen er, at hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet måske skal flyttes fra Indre By til Søndre Campus på Amager. Ifølge de tre medarbejdere har ledelsen med helhedsplanen og andre større planer præsenteret et alt for færdigt beslutningsgrundlag, sådan at det kun er muligt »at lave kommarettelser« for de ansatte. Hvorfor kommer medarbejderne ikke tidligere ind i beslutningsarbejdet, spørger de.

»Vi er ikke gået i gang med processen endnu, vi er ved at finde ud af, hvordan vi skal gøre,« siger Jesper Olesen. »Jeg tror ikke, at medarbejderne er uenige i, at vi har nogle enorme udfordringer på bygningsområdet med store beslutninger, der skal træffes, og vi er meget interesserede i at høre om de konsekvenser, de beslutninger skal have, og det er jo blandt andet det, medarbejderinddragelsen skal gå ud på.«

LÆS OGSÅ: Tabte byggesager kan koste Københavns Universitet over 400 stillinger

Du nævner helhedsplanen, som er et dokument på 20 sider. Kritikerne siger, at når ledelsen spiller ud med sådan en rapport i flot layout, er det vanskeligt at stille ret meget op. Er det en misforståelse, at medarbejderinddragelsen ikke er sket?

De ansatte skal ikke være så bange, når vi kommer med et produkt, man kan diskutere ud fra.

Jesper Olesen, universitetsdirektør

»Det er en overdrivelse, når man siger, at det allerede er vedtaget. Jeg har det selv sådan, at når man skal diskutere noget, er der brug for noget at diskutere ud fra. KU er et komplekst sted, og nogle gange har vi – før vi har diskussionen – brug for at hive fat i nogle fagpersoner. Der er også nogle, der har sagt, at der har været for lidt debat , da vi skulle træffe beslutninger om en mere bæredygtig drift af universitetet, men det er svært nogle gange, når man skal have nogle fagligheder ind. Så har vi brug for at nedsætte nogle arbejdsgrupper med folk, der kender de faktiske forhold i jernindustrien. Men de ansatte skal ikke være så bange, når vi kommer med et produkt, man kan diskutere ud fra.«

Alt er ikke et coronaissue

»Hvis man skal give folk en mulighed for at forberede sig til onlinemøder, er det rigtig irriterende for dem, hvis vi ikke udsender noget i forvejen, og jeg synes, det er en mærkelig kritik, at hvis vi sender noget ud i pdf-format, der er sat grafisk op, så man kan læse det, så ser produktet for færdigt ud,« siger Jesper Olesen.

»Min erfaring fra tidligere er, at vi har kunnet diskutere tingene uformelt over en kop kaffe, og at de ansatte har en stor kærlighed til Københavns Universitet, de vil noget godt for universitetet.«

Det siger de jo også – at de vil være med.

»Stemningen har på de sidste par møder ikke været fremragende Det er svært at komme til orde, når vi sidder online, og vi mangler de små kaffepauser, og tiden hvor vi går ind og ud fra møder, hvor man lige kan få vendt tingene. Jeg kan godt forestille mig, at det kan opleves som et fait accompli, når vi kommer med papirer på onlinemøder.«

Helhedsplanen blev drøftet i hvert fald tre gange i KU’s bestyrelse, hver gang som et lukket punkt, hvorfor tog I ikke tusind små onlinemøder om det i stedet for?

»Den kritik forstår jeg ikke. Vi har behandlet helhedsplanen i masser af fora, før den kom i bestyrelsen, og der har også været en del HSU-medlemmer involveret i den proces. Derudover er der jo medarbejdere i bestyrelsen, så det er lidt underligt at sige, at bestyrelsesbehandlingen af det ikke er en del af medarbejderinddragelsen også. Men vi skal i gang med en stor proces om planen, og der er ikke truffet nogen beslutninger. Det kan give anledning til stor bekymring, for hvad det her betyder, for hvor vores skriveborde skal stå, osv.«

Jeg er jo også nogle gange på kanten af fængselskuller, når jeg sidder otte-ti timer om dagen i min lejlighed med den bærbare og holder møder.

Jesper Olesen, universitetsdirektør

Kritikken fra de to professorer og Ingrid Kryhlmand bygger oven på det, der kom frem ved universitetsvalget i 2019, hvor blandt andre professor og nuværende medlem af bestyrelsen Eske Willerslev var meget hård i sin kritik af topstyring på universitetet, og professor emeritus Peter Harder har gentaget kritikken ved sin afsked i 2020. Er det rimeligt at tale om det her som et coronaissue, eller er det dybere?

»Alt er ikke et coronaissue – jeg siger bare, at det ikke hjælper. Jeg møder meget kritik, blandt andet fra folk, der mener, at universitetsloven fra 2003 var en stor fejl. Der er forskellige holdning til ledelse, og der findes også eksempler, hvor jeg har en god dialog med medarbejderrepræsentanter. Det er en naturlig del af et universitet, at der bliver stillet spørgsmål. Det generelle billede, er, at i de tilfælde, hvor nogen har en frustration, bliver den antændt mere af den situation, vi er i. Det sker på begge sider af hegnet. Jeg er jo også nogle gange på kanten af fængselskuller, når jeg sidder otte-ti timer om dagen i min lejlighed med den bærbare og holder møder.«

Er der noget konkret, som du og den øvrige ledelse vil gøre for at imødekomme den kritik, der er rejst, og er der noget, kritikerne bør gøre for at få samarbejdet til at glide lettere?

»Jeg vil gerne tale direkte med dem om, hvad de kunne gøre. Men når det handler om kommunikation, er man jo nødt til at kigge på, hvordan folk læser det, man sender, og som ledelse kan vi foreslå nogle processer for, hvordan vi skal lave campusplaner. Jeg troede ikke, at det vi kom med, blev set som et fait accompli. Vi kan fx tage fat i andre universiteters campusplaner og drøfte, hvordan det kan se ud.«

Har I bestræbt jer på at styre Københavns Universitet mere oppefra og ned end jeres umiddelbare forgængere i ledelsen?

»Nej, jeg genkender ikke, at vi skulle være ‘the evil empire’, men jeg har jo været her relativt længe efterhånden og må på en eller anden måde både være repræsentant for den nye og den gamle ledelse. Der er mange holdninger på Københavns Universitet, og jeg kan se, at der mangler nogle uformelle processer i øjeblikket.«

Rettelse 31/10-20: I en tidligere udgave af artiklen stod, at KU’s helhedsplan dikterer, at KU skal reducere sit areal med en femtedel, men denne oplysning står ikke i planen. Her står i stedet, at KU i fremtiden vil bruge 20 procent af omsætningen på husleje, ikke de 30, som man p.t. har kurs imod. Oplysningen om, at arealet skal reduceres kan findes her.

Seneste