Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Velkommen til faget akademia – ny rapport anbefaler Søren Pinds filosofikum

Dannelse — Søren Pinds inspirationsgruppe anbefaler et nyt bredt, dannelsesfag på de danske universiteter. Gruppens eneste KU-islæt, Nils O. Andersen, siger, at tidens udfordringer kalder på en bredere videnskabsteori, men en institutleder forholder sig skeptisk.

Allerede i starten af sin tid som uddannelses- og forskningsminister luftede Søren Pind (V) en hed drøm om at indføre et filosofikum på de danske universiteter. Det vil sige et dannelsesfag, der modsat den nuværende videnskabsteori sprænger de faglige grænser.

I går rykkede drømmen tættere på virkeligheden, da Inspirationsgruppen, som Pind nedsatte i november sidste år, gav deres anbefalinger til et nyt filosofikum i form af et fag, de har kaldt akademia.

Hovedkonklusionen fra gruppen er klar: Et bredt dannelsesfag bør være obligatorisk på alle bacheloruddannelser.

Hvis det står til inspirationsgruppen, bliver fagets formål »at udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft«.

Helt overordnet er der ingen af tidens udfordringer, der kan løses med monofaglighed.

Nils O. Andersen, professor emeritus, Niels Bohr Institutet

Professor emeritus på Niels Bohr Institutet Nils O. Andersen var eneste KU-islæt i inspirationsgruppen. Han fortæller, at der er brug for en bredere videnskabsteori end den nuværende, Fagets videnskabsteori, fordi verden har ændret sig, siden faget blev introduceret i 2004:

»Der er helt klart større krav til de studerende i dag, end der var dengang. Det er ikke nok bare at mestre sit fag, man skal være i stand til at bringe sin faglighed i spil med andre fagligheder, når man kommer ud i virksomhederne og det virkelige liv. Man skal forstå humaniora som fysiker – og omvendt. For at man kan gøre det, skal der mere til, end at man en gang imellem støder på studerende fra andre fakulteter i fredagsbaren. Helt overordnet er der ingen af tidens store udfordringer, der kan løses med monofaglighed,« siger Andersen.

Det nye filosofikum skal indeholde

Indføring i videnskaberne
Fagets videnskabsteori og historie
Teknologiforståelse
Videnskaben i verden
Etik
Akademiske redskaber

Inspirationsgruppen foreslår desuden, at det nye filosofikum bliver placeret på 3., 4. eller 5. semester af bacheloren.

»Det andet er, at vi som samfund investerer i de studerende, fordi vi forventer samfundsansvar i retur. For virksomhederne er det ikke længere nok bare at skabe tal af den rigtige farve på bundlinjen, de skal også begrænse forureningen, nedsætte vandforbruget, bekæmpe børnearbejde osv. – altså CSR (corporate social responsibility). Tilsvarende skal universiteterne tænke i det, man på engelsk kalder scientific social responsibility, altså videnskabeligt samfundsansvar.«

Dannelse frem for karakterjagt

Helt konkret skal det nye fag introducere de traditioner i naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, skabe dialog om videnskabens rolle i samfundet og fremme etisk tænkning og teknologiforståelse – blandt andet.

Det vil sige, at en studerende på SCIENCE også skal reflektere over humanistisk videnskab frem for kun at klynge sig til sit eget felt.

De naturvidenskabelige studerende er jo allerede stødt på humaniora i folkeskolen og gymnasiet – og omvendt. Så hvad er det, man kan gøre på nogle få timer, som man ikke kunne gøre de sidste tretten år?

Hanne Andersen, institutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik

Nuværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers er ligesom sin forgænger positivt stemt over for tiltaget og siger, at faget kan være med til at bremse karakterjagten.

»Det er virkelig godt, at inspirationsgruppen har tænkt i, hvordan uddannelserne forbereder de studerende på at være mere selvstændige og reflekterende – mens de studerer, men også efter studietiden. Det er vigtigt, at vi engang imellem stopper op og reflekterer over, hvem vi er, og hvad det vil sige at være menneske i et moderne samfund. Jeg håber, at det vil betyde, at de studerende ikke bare jagter de højeste karakterer blindt, men bliver opmærksomme på, at erkendelse, dannelse, stræben efter viden og at turde kaste sig ud i nye ting er meningen med et studie. Jeg tror, at det i sidste ende kan være med til, at de studerende bliver mindre stressede,« siger Ahlers i en pressemeddelelse.

»Næsten værre end ingenting«

Hanne Andersen, leder af Institut for Naturfagenes Didaktik, forholder sig dog kritisk til det nye filosofikum. Hun mener ikke umiddelbart, at der er grund til at udvide det videnskabsteoretiske sigte på universiteterne.

»Jeg kan godt være bekymret for den generelle indføring i de videnskabelige hovedområder, deres metoder, videnbegreber og genstandsfelter, som rapporten lægger op til. Særligt fordi det kun er ét element af mange i et fag på 15 ECTS-point. Det er et ekstremt bredt område at udfolde på få timer, og jeg frygter, at det næsten er værre end ingenting,« siger hun og fortsætter:

»De naturvidenskabelige studerende er jo allerede stødt på humaniora i folkeskolen og gymnasiet – og omvendt. Så hvad er det, man kan gøre på nogle få timer, som man ikke kunne gøre de forudgående tretten år? Jeg mener, at de brede almendannende emner skal styrkes i gymnasiet i stedet for.«

Nils Overgaard Andersen siger, at det ikke har været inspirationsgruppens opgave at blande sig i gymnasiernes undervisning, men slår samtidig fast, at universiteterne skal stå for en særlig »akademisk almen dannelse«.

Jeg håber, at det vil betyde, at de studerende ikke bare jagter de højeste karakterer blindt, men bliver opmærksomme på, at erkendelse, dannelse, stræben efter viden og at turde kaste sig ud i nye ting er meningen med et studie.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers

Han erkender, at 15 ECTS-point ikke er alverden, når det nye filosofikum skal omkring alt fra diverse videnskabsteorier til etik og teknologiforståelse, uden at det nuværende fagspecifikke indhold skal skrottes.

»Det er rigtigt, at hvis det ikke får volumen nok, og det bliver overfladisk, så er det bedre at lade være med at indføre det. Jeg tror dog, at de enkelte fag vil være i stand til at finde gode løsninger. Vi har undladt at gå ind i detaljerne i rapporten, men selv forestiller jeg mig, at de studerende kunne lave meningsfulde projekter i tværfaglige grupper,« siger Andersen.

»Så kan man spørge, om man virkelig kan opnå alt, faget lægger op til på 15 ECTS-point? Det kan man nok vanskeligt. Men ideen er, at det skal være et vandmærke, der gennemsyrer hele uddannelsen. Man skal tænke ideerne fra det nye filosofikum bredt ind, også i de andre kurser.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste