Vi fulgte to studerende, da de rejste hjem fra udveksling på grund af coronakrisen

Emma Valentiner Nyboes familie ville gerne have hende hjem fra London, og Emma Thoftgaard Nielsen var ikke tryg ved at sidde i Edinburgh, da grænserne begyndte at lukke.

De havde ellers begge høje forventninger til udvekslingen, som de kun havde oplevet halvdelen af, da coronakrisen satte alt på pause. Vi fulgte – virtuelt – med dem, da de rejste hjem til Danmark.

»Alle oplevelser er værdifulde på hver sin vis«

Arabiskstuderende Emma Valentiner Nyboe er rolig og afklaret, da hun tager telefonen. Det er formiddag mandag den 17. marts og fem dage siden, at Mette Frederiksen holdt det første  pressemøde om nedlukning af Danmark på grund af coronasmitte. Det er to dage siden, at de danske grænser blev lukket og derfor også to dage siden, Emma Valentiner Nyboe besluttede sig for at flyve hjem til Danmark.

»Jeg var i dialog med mine forældre. De ville rigtig gerne have mig hjem. Jeg havde selv lidt betænkeligheder ved det, for min mor har leddegigt og dermed et nedsat immunforsvar, og jeg skulle igennem to lufthavne for at komme hjem til hende,« siger Emma Valentiner Nyboe, der købte sine flybilletter tidligt lørdag den 14. marts for at flyve hjem samme aften.

Hun er i gang med sit sjette semester på Arabisk, hvor hun valgte at tage til London. Et sted, hun har været glad for at være, men også et sted, hvor coronakrisen er blevet håndteret meget anderledes end i Danmark, siger hun.

»Danmark har været rimelig hurtig til at komme med nogle konkrete tiltag, råd og anbefalinger,« siger hun, »i England gik folk rundt, som om ingenting var hændt, der var ikke nogen, der holdt sikkerhedsafstand, og karantænetiden var kun på syv dage – men der var udsolgt af håndsprit ligesom herhjemme.«

Hun griner lidt i telefonen over, at folks hamstrings-tendenser trods alt er ens, uanset hvor man befinder sig.

LÆS OGSÅ: På udveksling i en coronatid: »Jeg tror stadig, man kan få noget spændende ud af sit ophold«

Emma Valentiner Nyboes udveksling foregik på SOAS (School of Oriental & African Studies), som er en del af University of London. Ifølge Emma Valentiner Nyboe er de studerende »politisk engagerede og outspoken«, men de fleste har haft en overraskende nedladende og spydig retorik, når det kom til coronavirusset, siger hun.

»Der blev skrevet på sociale medier, at folk er for hypersensitive og hysteriske,« siger Emma Valentiner Nyboe og fortæller, at et forslag om at få udsat en deadline på et essay på et af hendes fag, grundet stress og hjemrejse, ikke faldt i god jord: »Der kom et kæmpe backlash fra nogle studerende, som syntes, at det var for dårligt, og at folk var dovne og bare skulle tage sig sammen.«

Emma Valentiner Nyboes ophold skulle have bestået af fire fag med 17 ugers undervisning efterfulgt af eksamener, men hun nåede kun at have fem aktive undervisningsuger. De sidste fire har været aflyst grundet strejke for pensionsnedskæringer, og de resterende otte er aflyst på grund af corona. Hun ved ikke, om hun skal – eller kan – komme tilbage til London.

»Det er så ærgerligt. Jeg har taget et kæmpe lån for at kunne gå på SOAS, men sådan er det. Det viser bare, at der ikke er noget, man kan kontrollere og styre. Der må man bare være lidt omstillingsparat og tage det, som det kommer.« Hun lyder skuffet i telefonen.

Emma Valentiner Nyboe er flygtet fra et coronanedlukket København op til sine forældres sommerhus, hvor hun fortæller, at der er nybagte boller, og humøret er lettet og roligt.

Hun ved endnu ikke, om hun kan blive nødt til at tage tilbage til London senere på året for at tage sine eksamener, og så skal hun have tjekket de »afsindigt mange mails« i indbakken, som hun åbner, mens vi snakker sammen.

LÆS OGSÅ: Vi skal passe ekstra godt på de studerende lige nu, siger denne lektor

Selv om omstændighederne er ærgerlige, ville hun ikke have været udvekslingsopholdet foruden.

»Jeg tog jo af sted, da man ikke vidste, at det Sørens corona ville komme. Det er bare super ærgerligt. Når jeg hører om mine veninder, der er i praktik i København, så tænker jeg, at det måske havde været bedre bare at være herhjemme, men det er jo et spørgsmål om prioriteringer og tilfældigheder. Jeg har ikke fortrudt, at jeg tog afsted. De fem ugers undervisning var også noget værd, og man skal huske, at alle oplevelser er værdifulde på hver sin vis.«

Da jeg ringer til Emma Valentiner Nyboe en uge senere, er hun stadig i sommerhus med forældrene og er kommet igennem størstedelen af de mange mails. Hun har blandt andet fået at vide, at en skriftlig to-timers eksamen, hun skulle have taget  til maj i London, nu udføres online, så hun skal ikke tilbage på universitetet. Hun siger, at det er ærgerligt, men at hun trods alt er glad for at være hjemme.

»Jeg har været enormt ærgerlig, sur og trist«

Etnologistuderende Emma Thoftgaard Nielsen er »træt, overvældet og lettet,« da jeg fanger hende i telefonen, hun er netop landet i Københavns Lufthavn. Hun havde ellers planlagt at bruge sit 6. semester og en del af sommerferien i Edinburgh.

»Jeg fik en mail fra KU-udveksling fredag aften, hvor der stod, at det var vores eget valg, om vi ville blive eller ej, og at vi skulle holde øje med udvekslingslandets anbefalinger og tiltag. Men de henviste nu stærkt til, at vi nok skulle tage hjem,« siger Emma Thoftgaard Nielsen.

»Jeg besluttede mig for at sove på det. Lørdag morgen ringede jeg til mine forældre, og de sagde, at jeg burde komme hjem, og så købte jeg min billet. Jeg tror, jeg er gået igennem alle faser. Jeg har været enormt ærgerlig, sur og trist.«

Emma Thoftgaard Nielsens værtsuniversitet, University of Edinburgh, har valgt at lukke, og alle eksamener i foråret er aflyst. »Deres eksamener er store skriftlige prøver, hvor man sidder en 500 studerende i en stor sal, og det går jo ikke,« siger hun.

»Jeg blev ret bekymret for, om jeg ville kunne få merit for fagene. Jeg har planlagt at blive bachelor her til sommer, hvor jeg vil tage en pause inden min kandidat, så et ekstra semester havde været ret uoverskueligt. Jeg følte ikke, at jeg kunne vide mig sikker på noget – det var sgu stramt.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Universitetet har dog lagt dette semesters eksamener om, og Emma kan regne med at få merit for fagene, hvis hun afleverer to essays, der er vurderet til at være bestået. Hun siger, at hun er både lettet og også forstående over for omstændighederne.

»Der er ikke nogen erfaringer, der kan fortælle dig, hvad der er mest korrekt at gøre i det her tilfælde. Der er ingen, der har stået i den her situation før.«

Emma Thoftgaard Nielsen har været på udveksling siden januar, men føler alligevel, at den bedste del af opholdet først lige var begyndt.

»Det er først inden for de sidste par uger, at jeg virkelig er begyndt at føle mig hjemme. Derfor er jeg endnu mere ærgerlig over, at jeg skal hjem nu,« siger hun.

Det er ikke kun de hjemlige fornemmelser, der er begyndt at falde på plads, det er også alt det sociale. »Det er først inden for de seneste uger, at jeg virkelig er begyndt at lære mine flatmates at kende. Det har jo taget tid at bygge de her relationen op. Jeg er ikke ligefrem grædefærdig over at skulle sige farvel til dem, men jeg synes, det er super ærgerligt, at det er så tidligt.«

De sidste to uger har vendt op og ned på Emmas planer for 2020. »Jeg havde besøg af min veninde i sidste weekend, hvor vi snakkede om corona – der var det brudt ud i Danmark. På det tidspunkt havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg ville være hjemme en uges tid senere. Jeg havde bare tænkt, at jeg skulle rykke nogle planer og ture rundt. Det er gået enormt stærkt,« siger Emma Thoftgaard Nielsen, der nu skal vende hjem til en hverdag, hun endnu ikke kender rammerne for.

»Jeg har været meget i tvivl, lige indtil jeg satte mig op i flyet. Efter jeg er landet på dansk jord, føles det som den rigtige beslutning,« siger hun i telefonen. Hun ved ikke, hvad de næste uger kommer til at byde på – ud over at hun selvfølgelig skal være isoleret.

»Jeg har ikke noget sted at bo, og siden eksamenerne er aflyst, har jeg teknisk set sommerferie om tre uger. Jeg har været meget nervøs for, om jeg skal betale mit stipendium tilbage. Nu må vi se. Det ville være ærgerligt, især fordi jeg endnu ikke ved, hvor mine fremtidige indtægter skal komme fra.«

LÆS OGSÅ: Julie er bange for at forsumpe, mens universitetet er lukket

Selv om der måske er et stykke vej til den stabile hverdag, så håber Emma Thoftgaard Nielsen på det bedste, og hun prøver stadig at affinde sig med de seneste uger: »Jeg følte mig jo ikke utryg i Skotland på nogen måde, men når grænser begynder at lukke, vil man gerne hjem. Jeg må nok bare erkende, at mit ophold kun skulle vare to og en halv måned.«

Jeg ringer til Emma Thoftgaard Nielsen, en uge efter vi talte sammen første gang. Hun er stadig ved at få styr på hverdagen i Danmark. Både job- og boligsøgning er lidt på stand-by, da det er besværligt under corona-omstændighederne. Til gengæld har hun fået bekræftet, at hun får merit for sit udvekslingssemester og får en måneds husleje (5.000 kroner) tilbagebetalt.