Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Vi har glemt en vigtig detalje fra Bohr, som kan redde dagens videnskab

Naturvidenskaben bliver for ofte reduceret til en snæver jagt på teknologiske fremskridt, siger professor Hans Peter Halvorson. Hvis vi vil undgå hjerneflugt og genskabe glæden, skal vi lytte til en mand, der døde for 60 år siden: Niels Bohr.

Niels Bohr stillede sig ofte et bestemt spørgsmål. Et spørgsmål, der er så banalt, at mange videnskabsfolk glemmer at tænke over det:

Hvad er meningen?

For Niels Bohr var det ikke nok at beskrive atomets opbygning og bidrage afgørende til kvantemekanikken, videnskabelige fremskridt, der indbragte ham nobelprisen i fysik i 1922. Han ville også forstå, hvorfor han gjorde det.

Det spørgsmål bør flere forskere stille sig i dag, siger professor i videnskabsfilosofi, Hans Peter Halvorson.

»Helt ærligt føles det, som om videnskaben bare ruller derudad, og vi ikke har ret meget kontrol over, hvor den er på vej hen. Jeg tror, vi kan lære fra Niels Bohr, at det er godt for forskere at stoppe og spørge sig selv, hvorfor det, de laver, er vigtigt. Hvorfor arbejder jeg på den her teknologi og ikke en anden?«

Amerikanske Hans Peter Halvorson har studeret Niels Bohr intenst i de seneste ti år og graver for tiden i Niels Bohr-arkivet på Københavns Universitet. Han har endda lært dansk, så han kan læse Bohr på originalsproget.

Det er ikke bare for sjov. For selv om Niels Bohr Institutet fejrer sin 100-års fødselsdag i de her dage, kan universiteterne og det omgivende samfund stadig lære meget af den verdenskendte videnskabsmand, der lagde navn til instituttet.

Måske også mere end før.

De værdier, som Niels Bohr stod for, er nemlig under pres på universiteterne i dag, siger Hans Peter Halvorson.

Shut up and calculate

Problemet er stort i hans hjemland USA, hvor svaret på Niels Bohrs spørgsmål – hvad er meningen? – ofte kan lyde noget i retning af: »Fordi jeg vil opfinde en mindre smartphone«.

I Danmark er der stadig tradition for at se forskningen i et større perspektiv, at tænke store tanker, siger Halvorson, og nævner, at mange forskere er optaget af vedvarende energi i lyset af klimakrisen – og at faget videnskabsteori har overlevet på bacheloruddannelserne.

Men Niels Bohrs værdier er også truet her, mener han.

De tekniske elementer af fysikken går ret godt, men der er en mangel på dyb kreativitet

Hans Peter Halvorson, professor, Institut for Naturfagenes Didaktik

Han nævner faget fysik, hvor forskningen ifølge Halvorson for ofte reduceres til en jagt på teknologiske fremskridt uden omtanke. »Shut up and calculate,« som en kendt vending lyder inden for feltet.

Et eksempel er, at forskere verden over er optagede af at opfinde den første egentlige kvantecomputer. Det er et storpolitisk kapløb, hvor vinderen vil blive belønnet rigt teknologisk og økonomisk.

Netop jagten på kvantecomputeren var grunden til, at den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken besøgte Niels Bohr Institutet, da han var på danmarksbesøg i maj 2021.

LÆS OGSÅ: Hvad i alverden lavede den amerikanske udenrigsminister på Københavns Universitet?

»Det er alt sammen godt og vigtigt. Men når vi arbejder med et så snævert fokus, ændrer vi ikke den måde, vi laver fysik på, på nogen interessante måder. I hvert fald ikke på den måde, Bohr gjorde, da han sagde, at det var nødvendigt at opdatere den måde, man havde gået til faget de sidste 200 år.«

»De tekniske elementer af fysikken går ret godt, men der er en mangel på dyb kreativitet. Jeg siger det med den største respekt for de mange dygtige fysikere, jeg kender, men mange går ned ad smalle stier.«

Vær selvisk!

Særligt en ting var han ked af at opdage, da han kom til Københavns Universitet fra USA og universitetet Princeton: At humaniora og naturvidenskab er adskilt. Ikke bare fagligt, også geografisk. Fakulteterne ligger i hver deres ende af København.

På den måde fortæller vi de studerende: »Vær en naturvidenskabsmand eller en humanist,« siger Hans Peter Halvorson:

»Det er trist. Hvis du kigger på Bohr, så var han i høj grad en humanist. Han havde en bred dannelse, læste filosofi og var meget alsidig i den måde, han tænkte på.«

»Folk, der mødte ham, sagde, at han var en filosofisk anlagt person. Det handlede om at stille de store spørgsmål for ham. Han var næsten som et barn: Hvorfor, hvorfor, hvorfor, spurgte han hele tiden.«

Hans Peter Halvorson opfordrer studerende til at gøre det samme: Tag et filosofikursus, selv om du studerer fysik, kom ud af laboratoriet eller væk fra tavlen og tænk over, hvordan forsøgene og ligningerne passer ind i verden.

»Det er sjovt, det er næsten, som om jeg siger til dem: Vær selvisk! Tillad dig selv at gro som person og som tænker. Og lad være med kun at føle, at du skal bidrage til det, andre har skrevet før dig.«

Han var næsten som et barn: Hvorfor, hvorfor, hvorfor, spurgte han hele tiden.

Hans Peter Halvorson, professor, Institut for Naturfagenes Didaktik

Hans Peter Halvorson ser opfordringen som en kur mod den hjerneflugt, naturvidenskaben oplever i de her år.

Få unge vælger de naturvidenskabelige fag, og det klager politikerne over år efter år. Ifølge Halvorson skyldes det, at faget er blevet for snævert. Ingen gider at løse ligninger i fyrre år, uden at vide hvorfor de gør det, som han siger.

»Jeg tror, det føles for småt for de unge, når det kun handler om at bruge og udvikle teknologi,« siger han.

»Det er vigtigt at skabe teknologiske fremskridt, men lige nu har vi fokus på at tage de værktøjer, vi har og bruge dem med større og større effektivitet, og i det lange løb tror jeg, det vil forhindre fysikken i at udvikle sig.«

»Det store mål for fysikken er i en forstand at udvide menneskets blik på verden. At få os ud af de snævre perspektiver. Det var det, Niels Bohr forstod.«

LÆS OGSÅ: Voxpop: Hvad betyder Bohr 100 år senere?

Opløs hæren af akademiske medarbejdere

Det er et budskab, der kan være svært at fordøje for det omgivende samfund. For politikere, der skal bevilge penge til universiteterne og gerne vil have vished for, at forskerne bidrager til samfundet med nyskabelser, de forstår. Eller for skatteborgere, der skal acceptere, at nørder fortærer tykke bøger på deres regning.

Men ofte er det præcis det, der baner vejen for fremskridtene, siger Hans Peter Halvorson.

»Det er fremskridtets paradoks. Nogle gange skaber vi fremskridt ved ikke at prøve for hårdt på at skabe fremskridt.«

»Det er meget fristende for samfundet at skabe en hær af akademiske medarbejdere, der ikke får chancen for at dyrke deres nysgerrighed og kreativitet og stille de store spørgsmål. Fordi det er en luksus. Men jeg tror, at den tilgang vil gå hårdt ud over videnskaben. Det er lidt ligesom, hvis man lider af søvnbesvær: Det værste, man kan gøre, er at prøve at sove.«

Niels Bohr revolutionerede ikke fysikken, fordi han havde et ønske om at lave en smartphone eller en anden teknologisk nyskabelse. Han prøvede bare at forstå det faktum, at elektroner og atomer eksisterer. Det var en gåde, som han synes var sjov at løse, siger Hans Peter Halvorson.

Tilfældigvis stod han så bag videnskabelige nybrud, som lagde grunden til op mod 30 procent af bruttonationalproduktet i den vestlige verden, som astrofysikeren Anja C. Andersen skriver i sin bog Hvad skal vi med videnskaben?

»Jeg tror, at Bohr havde et meget holistisk syn på videnskaben. Som noget, der er godt for mennesker. Ikke kun fordi der kommer gode produkter ud af det, men fordi viden og det at lave videnskab har en værdi i sig selv,« siger Hans Peter Halvorson.

»Vi er nødt til at huske, at vi ikke kender opskriften eller algoritmen for fremskridt. Men vi ved, at det har hjulpet at lade mennesker som Niels Bohr følge deres nysgerrighed.«

Seneste