Vi HK’ere frygter, at administrationen bliver afkoblet på KU

Medarbejderne på universitetet skal trives og udvikle sig, siger bestyrelsen. En forudsætning for dét må være, at man føler sig grundlæggende tryg på sit arbejde. Men lige nu er over 3.000 medarbejdere alt andet end trygge. Deres arbejdsplads – administrationen på KU – skal ændres radikalt, må man forstå, og 17 procent er overflødige.

Bestyrelsens beslutning om mere fælles administration lader til at bunde i ønsket om en administration med et styrket indre liv, som er afkoblet fra det øvrige universitet. I HK Fællesklubben ønsker vi omvendt en styrket administration, der samtidig er en naturlig del af det øvrige universitetsliv.

LÆS OGSÅ: KU har brug for en professionel administration

Når man som medarbejder tilknyttes en organisation i organisationen, vil man være loyal dér og ikke primært over for sine ’kunder’ – det vil sige VIP’erne, som vil miste kontrol over, hvilke opgaver, der bliver løst hvornår. Et godt eksempel er organiseringen af HR. Tidligere var HR en del af kerneforretningen – nu er HR en afdeling, som fjernt servicerer institutter og fakulteter. Det går hårdt ud over de administrative medarbejderes lokalkendskab, når de ikke fysisk er til stede i hverdagen eller deltager i institutternes øvrige liv.

En fjern og travl satellit

Dertil må man også spørge, hvad det betyder for de administrative medarbejderes karriereudvikling, når 17 procent af kollegerne skæres væk. Opgavemængden vil med garanti være den samme, men skal så laves af færre hænder. Det er i forvejen knapt med tid til udvikling og karriere – og det vil helt sikkert kun blive værre.

Vi ærgrer os over, at andre faggrupper skal bestemme, hvad en god administration er

Der er selvfølgelig ingen, der forsvarer overflødige arbejdsopgaver – mindst af alt de administrative medarbejdere, som resultaterne af reformens analysefase også klart viste. Men al erfaring fortæller os, at systemer ikke nedbringer mængden af opgaver. Det seneste eksempel på KU er KUPA; det meget udskældte personalesystem, der blev indført til stor frustration blandt medarbejderne i 2021.

LÆS OGSÅ: »Vi joker med, at der sidder en i Indien og gør det manuelt«

Vi vil faktisk gerne kunne sige, at vi er en del af KU. Men hvis vi kun møder forskerne og de studerende via en app, en kontaktpostkasse, en mail eller et fjerde stykke it, og vi samtidig sidder placeret i såkaldte ’campusbaserede servicecentre’ – uden nærmere forklaring af, hvad det betyder – vil vi snart intet lokalt kendskab have tilbage.

Naturligvis er KU’s kerneopgave ikke administration, men de administrative medarbejdere understøtter jo kerneopgaverne. De videnskabelige medarbejdere og studerende vil opleve, at også deres rammer for at bedrive forskning og undervisning forringes, når administrationen flytter over i sin egen satellit.

Bestyrelse uden administrativ indsigt

Sidst, men ikke mindst, er det sigende, at ikke et eneste medlem af bestyrelsen har administrativ baggrund. Vi ærgrer os over, at andre faggrupper skal bestemme, hvad en god administration er.

Og det kan vi læse i nyheden fra den 4. oktober, at bestyrelsen skal, når ledelsen i slutningen af designperioden – forventeligt til foråret – skal fremlægge et forslag til behandling i bestyrelsen.

LÆS OGSÅ: Lad os få hjælp af et menneske med et ansigt

Dertil kommer, at der ikke har været nogen HK’ere repræsenteret i arbejdet med analysefasen og designet af kommende organisering for administrationen. Jeg har som næstformand for HK Fællesklubbens bestyrelse også stadig til gode at høre om en HK’er, der er blevet bedt om at deltage i designfasen.

Så universitetsdirektør, husk at de menige på gulvet også skal inddrages. Der skal ikke laves designgrupper, uden at HK’erne er med. For heller ikke de administrative ledere sidder til daglig med fingrene i bolledejen. Det gør vi!