Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Fyringer i verdensklasse

Universiteterne drives som dårligt landbrug, hvor mulden samles i få, store bunker

Hvordan kan det være, at universiteterne afskediger lærere, øger antallet af studerende pr. lærer og skærer i den frie forskning, når regeringen med bred støtte fra Folketinget siden 2005 har øget bevillingerne til universiteterne med 25 procent?

Hvorfor bevæger vi os mod undervisning og fri forskning på tredje klasse, når ambitionen er verdensklasse? Svaret er, at de øgede bevillinger gives til øremærket forskning og forskeruddannelse, mens de frie basismidler til forskning og undervisning reduceres.

På Biologisk Institut har vi derfor i 2009 måttet afskedige 20 procent
af den faste lærerstab, og vi varmer nu op til i 2010 at skulle sige farvel til yderligere 20 procent af lærerstaben og til alle driftsmidler.

Samtidig med, at de folk, der står for universitetets normale virke, må sige farvel til kollegaer og suge på labben, svømmer nye centre og forskningsinitiativer i nyansættelser og champagnebobler.

Som et dårligt landbrug

Strategien svarer til, at landmanden skraber al mulden af marken og placerer den i få, store bunker.

Afgrøderne blomstrer lystigt på de få bunker, mens marken i øvrigt bliver udpint og uproduktiv.

Ingen forstandig landmand vil følge den strategi, fordi den giver et mindre samlet udbytte, end hvis mulden var jævnt fordelt. Videnskabsministeren fastholder strategien trods advarsler fra alle sider – undtagen måske fra de få heldige, der forgyldes.

Men strategien er lige så uhensigtsmæssig for universiteter som for landbrug.

For det første er afkastet af investeringer størst, hvis der er en vis mængde ressourcer til rådighed. Er midlerne for få, er der ikke overskud til at føre en rationel drift, og er de for rigelige, sløses der for meget, og midler går til spilde.

Det er fornuftigt at satse ekstra på særligt lovende forskning med konkurrenceudsatte midler, men en overdreven satsning på bekostning af den basale uddannelse og forskning er ganske enkelt uklog.

Dygtige kandidater

For det andet er universiteternes samfundsmæssigt vigtigste produkt dygtige kandidater, der kan gå ud og virke i offentlige og private virksomheder.
Ministerens slogan, »fra forskning til faktura« afspejler en naiv opfattelse af universiteternes primære opgave. Danmark lever ikke af nye opdagelser og patenter, men af service og udvikling.

Vi opfandt ikke vindmøller, men forstod at udvikle og forfine et gammelkendt princip, blandt andet fordi vi har uddannet dygtige unge mennesker, der sammen med driftige og fremsynede erhvervsfolk kunne skabe en konkurrencemæssig førerposition.

Ringere og ringere

Universiteterne skal uddanne unge, der, via omgang med de bedste undervisere, adgang til de nyeste metoder og deltagelse i frontforskning, har mulighed for at blive bedst muligt kvalificerede. Med regeringens nuværende strategi på universitetsområdet bliver grundlaget herfor ringere og ringere.

Hvorfor går det så galt, og hvem har ansvaret? En kombination af manglende indsigt og lydhørhed hos videnskabsministeren, regeringen og et bredt udsnit af Folketingets medlemmer er den væsentligste forklaring.

Lyt dog til folk fra udviklings-og forskningsstærke erhverv, så vi begavet kan få gevinst af alle de ekstra midler, der bliver tilført universiteterne.

Så kan vi måske få forskning og undervisning – og ikke fyringer – i verdensklasse.

Dette indlæg har også været bragt i Jyllands-Posten

Seneste