Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Ved at tage noter bliver vi efterhånden ét med vores fag

Studievaner — Hvorfor tager vi noter? Er det for at huske, at forstå eller at blive ét med stoffet? Alle tre, siger lektor i uddannelsesvidenskab. Og så kan vores noteteknikker endda spores helt tilbage til antikken, fortæller forsker i håndskrift.

De fleste af os tager noter, nogle med stor omhu og koncentration, andre henkastet.

Selv er jeg en ivrig noteskriver, og du kan finde mine bedste råd om at tage noter i artiklen ‘Her er 5 gode råd om at tage noter’.

Men hvad siger forskningen om vores brug af noter? Det ved Torben Spanget, lektor i uddannelsesvidenskab på Institut for Kulturstudier på Syddansk Universitet, noget om.

Ifølge Torben Spanget har noter tre formål.

For det første kan de virke som et arkiv til eksamen, siger Torben Spanget. »Det vil sige, at huske, at lagre.«

Sådan har Torben Stanget selv brugt noter. »Dengang jeg var en grøn studerende, tog jeg skarpe noter af, hvad der stod på tavlen. Jeg skrev simpelthen forelæsningen af.«

Men lagringen er langtfra det vigtigste ved noter, siger Torben Spanget. »Man har jo lærebogen.«

Folk omtaler sig som det, de læser. ‘Jeg er fysiker. Jeg er humanist.’ Hver note er en mikroproces i den identifikation.

Torben Spanget, lektor i uddannelsesvidenskab

Noterne kan, for det andet, fremme refleksionen.

»Man udvikler en tankegang,« siger Torben Spanget og refererer til de nye begreber, man tilegner sig i løbet af sit studium. »Begreberne lærer man først som ord, selv om de jo har en lang historie.«

Det er ikke nødvendigvis så vigtigt, om noterne bliver til i hånden eller på computeren.

»Hvis du er fuldt fortrolig med computeren, så er det den måde, du skriver på. Mange skriver jo slet ikke længere i hånden. Så hvis det er den teknik, du er fortrolig med, så er det det, der dur,« siger Torben Spanget.

Det vigtigste, og tredje, formål med noteskrivningen er ifølge Torben Spanget, at noterne hjælper dig til at identificere dig med stoffet. Noterne gør det nye, fremmede stof til dit stof.

»Ved at formulere sætninger, hvor de nye ord indgår, tager man dem til sig.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Det er det identitetsmæssige. Der er mange fremmedord, som er ubekendte, og som skal erobres. Nogle er bange for at tage ordene i deres mund eller pen, fordi ordene endnu ikke er deres. Det virker kunstigt at bruge dem.«

Men tager man noter, vil man efterhånden blive ét med sit fag.

»Du kan ikke læse et fag, uden at du har en identifikation. Folk omtaler sig som det, de læser. ‘Jeg er fysiker. Jeg er humanist.’ Hver note er en mikroproces i den identifikation.«

De ældgamle noteteknikker

Når forelæseren siger gyldne ord nede foran tavlen, kunne man sommetider ønske sig at notere alle hendes ord ned. Desværre er det de færreste, der kan skrive så hurtigt.

Dog findes der en gammel noteform, der hedder stenografi, som var designet til lige netop det – at skrive så hurtigt som det talte ord. Møder i Folketinget blev stenograferet indtil 1968, men siden har lydoptagelser erstattet stenografien.

Ifølge Anne Mette Hansen, der forsker i middelalderlige håndskrifter på Københavns Universitet, kan vi finde noter langt tilbage i historien.

»Stenografien går helt tilbage til antikken. Det er noget, romerne har opfundet,« siger hun og refererer til de tironiske noter – den første form for stenografi.

At sætte en lille stjerne ude i marginen på en tekst for at signalere, at her står noget særligt vigtigt, har også mange år på bagen.

I mange af de middelalderlige håndskrifter kan nemlig findes den såkaldte manicula – en lille hånd der peger ind i teksten for helt bogstavligt at påpege en vigtig linje.

Jeg skriver meget tit NB i stedet for den der pegende finger.

Anne Mette Hansen, forsker i håndskrift

»Jeg skriver meget tit NB (for notabene, altså ‘læg mærke til’, red.) i stedet for den der pegende finger«, siger Anne Mette Hansen og viser på den måde, hvordan de gamle metoder lever videre i en ny form.

»De gamle annoteringssystemer er utrolig holdbare,« siger hun.

Når Anne Mette Hansen selv skal notere sig noget, holder hun sig helst til det håndskrevne.

»Nogle synes, at det taktile er vigtigt – at man kan røre ved noten eller have et forhold til en pen. Jeg hører selv til dem, der skal have en helt særlig stiftblyant, når jeg tager noter. Så synes jeg, at det går bedre. Jeg har også brugt sedler, hvis jeg skulle sætte mig ind i noget. Når emnet har haft en kompliceret struktur,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Her er 5 gode råd om at tage noter

Seneste