Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Milliongevinst — Nye interne dokumenter fra universitetets ledelse viser, at KU’s kontroversielle investeringer er steget voldsomt. Ledelsen fastholder, at investeringerne er inden for skiven, selv om flere selskaber optræder på FN’s sorte liste.
1.034.712,64 kroner. Det er størrelsen på det beløb, som KU tilbage i september 2022 via sine kapitalforvaltere valgte at investere i udenlandske virksomheder, der er på FN’s liste over aktører, der kan være med til at krænke palæstinensiske menneskerettigheder.
Beløbet skulle senere gå hen at blive lidt af en hovedpine for Københavns Universitet.
Tidligere på året kritiserede Studerende mod Besættelsen, at en del af pengene er gået til virksomheder, der blandt andet producerer byggemaskiner og erhvervskøretøjer, der bruges til nedrivning af palæstinensiske landsbyer, til konstruktion af den israelske separationsbarriere og til levering af trafikkontrol og telefonlinjer i Israels ulovlige bosættelser på Vestbredden.
LÆS OGSÅ: Akademisk medskyld i massemordets tid
Men nu viser nye tal, at investeringerne har rundet 8,9 millioner kroner i firmaer, der ifølge FN er involveret i »levering af tjenester og hjælpeprogrammer, der understøtter vedligeholdelsen og eksistensen af bosættelser, herunder transport.« (Uniavisens oversættelse).
Det fremgår af interne dokumenter, som Uniavisen er i besiddelse af.
Virksomhederne profiterer på at understøtte og opretholde de ulovlige bosættelser
Olivia Zart, Studerende mod Besættelsen
Helt konkret drejer det sig om, at KU har udvidet sin investeringsportefølje til at omfatte virksomheder som Booking.com og eDreams Odigeo, som udlejer boliger, der er lokaliseret i ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Golanhøjderne.
Disse investeringer får nok engang studenterorganisationen Studerende Mod Besættelsen op ad stolen.
LÆS OGSÅ: Uddannelsesministeren i opråb: Universiteterne skal beskytte den jødiske minoritet
»Vi har siden efteråret 2021 kørt en kampagne for at få KU til at trække sine investeringer i virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser i Palæstina. Efter en længere kampagne mødtes vi i februar i år med rektor Henrik C. Wegener for at overrække 1.297 underskrifter med vores krav. Wegener anerkendte vores kritik og sagde i den forbindelse, at han ville tage vores opfordring med videre til bestyrelsen,« siger Rebecca Knirke, der er aktiv i Studerende mod Besættelsen.
»Det er derfor enormt skuffende, at KU stadig, på trods af utallige opfordringer fra studerende, har investeringer i de israelske bosættelser, og at tallet sågar er steget markant,« fortsætter hun.
Universitetet oplyser, at det ikke er det samlede beløb, der foreligger. Uniavisen mangler stadig tal fra to af universitetets i alt fire kapitalforvaltere, så de 8,9 millioner kroner er et øjebliksbillede, der kan ændre sig til det højere.
»Virksomhederne profiterer på at understøtte og opretholde de ulovlige bosættelser. I tilfældet med Booking.com og eDreams ved at udbyde overnatninger i israelske bosættelser beliggende i stjålen palæstinensisk land. På den måde bidrager de til fordrivelsen af palæstinensere fra Vestbredden og Østjerusalem,« siger Olivia Zart, tillige aktiv i Studerende Mod Besættelsen.
»Vi mener, at det kun er blevet ekstra tydeligt med de seneste to måneders fornyede fokus, at KU bør sikre sig mod at investere i virksomheder, som har aktiviteter i de israelske bosættelser. Der kan ikke længere være nogen tvivl om, hvilke konsekvenser bosættelserne har haft for palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem,« lyder det fra Olivia Zart, der til daglig studerer sociologi.
Ifølge et sagsnotat til bestyrelsen fra marts 2022 tager KU’s etiske principper i investeringspolitikken udgangspunkt i gældende lovgivning på området og i universitetsloven.
Det betyder, at KU forpligter sig til, at investeringerne skal leve op til en best practice-procedure. I forlængelse heraf har universitetet hverken ressourcer eller ekspertise til selvstændigt at sikre, at investeringerne er i overensstemmelse med investeringsbranchens almindelige praksis, forlyder det af sagsnotatet.
LÆS OGSÅ: Studerende på Mellemøststudier: »Vi taler om krigen fra et propalæstinensisk udgangspunkt«
Derfor har KU besluttet, at den daglige kontrol med at efterleve de etiske retningslinjer bliver udført af kapitalforvalterne Nykredit og SEB.
Det er kapitalforvalterne, der har ansvar for at sikre, at KU’s porteføljer er investeret korrekt, og som skal dokumentere, at de efterlever alle krav til best practice for etisk investering, samt at de kontinuerligt udvikler deres evalueringer, så KU holder sig inden for de gældende retningslinjer.
Men den praksis er ikke tilfredsstillende, hvis man spørger Studerende mod Besættelsen.
»Hvis KU kan have investeringer i virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser, som er erklæret ulovlige under international lov, og samtidig hævde, at deres investeringer lever op til universitetets egen etiske investeringspolitik, er der gråzoner i politikken. Det er dem, vi kræver, at KU forholder sig til,« siger Olivia Zart.
»Vi mener, at investeringspolitikken skal revideres, så KU ikke fremover investerer i virksomheder, som har aktiviteter i israelske bosættelser. Det er altså et krav, ledelsen skal stille til de kapitalforvaltere, som investerer på universitetets vegne,« siger Olivia Zart.
Koncern-Økonomi på Københavns Universitet skriver desuden i sagsnotatet, at man ikke vil lade sig påvirke af enkeltstående holdningsmæssige eller subjektive motiver, når man vurderer konkrete investeringers legitimitet.
Uniavisen har henvendt sig til ledelsen på Københavns Universitet, der har indvilget i at svare på konkrete spørgsmål i relation til de nye afsløringer:
De nye tal viser, at KU ikke har lyttet til Studerende Mod Besættelsens opfordring om at sikre, at KU fremover ikke investerer i virksomheder, der figurerer på FN’s liste. Nu er beløbet vokset sig til rundt regnet ni millioner. Har KU et forklaringsproblem?
»Nej. Hver gang, der er blevet fremført kritik af specifikke firmaer i offentligheden, har KU’s kapitalforvaltere meldt tilbage, at de nævnte selskaber overholder internationale konventioner. Screeningerne er baseret på anerkendte metoder og klassificeringer. Men det er klart, at globale virksomheder ofte har meget sammensatte porteføljer. Salg af varer med for eksempel elektroniske komponenter kan være svære at spore i forhold til, hvordan produktet bliver brugt og så videre. Vi anerkender, at det er meget svært at investere etisk, og at man hele tiden skal se sig godt for,« skriver vicedirektør Jasper Steen Winkel i et skriftligt svar.
Har KU fortsat tillid til, at de kapitalforvaltere, som administrerer investeringerne, overholder KU’s etiske investeringspolitik og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder?
Vi forsøger at placere universitetets skiftende likviditet så fornuftigt og ansvarligt som muligt
Vicedirektør Jasper Steen Winkel
»Ja. Københavns Universitet tager etiske investeringer og god kapitalforvaltning meget alvorligt. Vi forsøger at placere universitetets skiftende likviditet så fornuftigt og ansvarligt som muligt. Der er selvfølgelig mange hensyn og faldgruber. Men de kapitalforvaltere, KU samarbejder med, er nogle af de mest anerkendte på markedet. Nykredit Invest har ingen investeringer i ulovlige bosættelser. Der er investeringer i nogle globale selskaber, som blandt andet har lovlige erhvervsaktiviteter, også i Palæstina. Forudsætningen er altid, at selskabet ikke medvirker til at modarbejde FN’s afgørelser, herunder respekterer menneskerettigheder.«
Har det givet anledning til større refleksion hos ledelsen om, hvordan man fremover vil sammensætte sine investeringer, så de ikke er involveret i ulovlige aktiviteter?
»Bestyrelsen godkender hvert år en strategi for finansiel risikostyring. Universitetet overvejer således løbende, om det kan skærpe sin etiske investeringsprofil og fokus på ansvarlige investeringer, herunder menneskerettigheder, bæredygtighed med videre. Og vi er opmærksomme på de forslag og det input, der kommer fra forskellige steder på universitetet,« skriver vicedirektør Jasper Steen Winkel.
Til sammenligning trak Aalborg Universitet (AAU) lignende investeringer i 2021 tilbage, efter at det kom frem, at universitetet havde investeringer i selskaber, der var aktive i de israelskbesatte områder på Vestbredden og i Østjerusalem.
Dengang lød det fra universitetsdirektør Søren Lind Christensen:
»Vores kapitalforvaltere mente, at investeringerne befandt sig i en gråzone med hensyn til at leve op til FN’s regelsæt UN PRI. Vi har gjort det klart for dem, at det ikke er nok. Det skal være 100 procent i orden. Vi skal helt enkelt ikke have investeringer i de pågældende selskaber. Så vi er på vej ud af det,« sagde Søren Lind Christiansen til Arbejderen.
LÆS OGSÅ: KU’s ledelse udfordrer bæredygtigheden
I forbindelse med et § 20-spørgsmål tilbage i marts 2022 blev daværende uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen, spurgt, hvordan ministeren vil sikre, at danske universiteter lever op til deres internationale forpligtelser beskrevet i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv foranlediget af afsløringerne om KU’s investeringsportefølje i aktiviteter i ulovlige bosættelser.
Ministeren svarede, at regeringen fraråder engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelserne:
»Regeringens politik er, at Israel bør indstille sin bosættelsespolitik. Bosættelserne er ulovlige efter folkeretten og går direkte imod EU’s politik og FN’s Sikkerhedsråds resolution 2334. Derudover fraråder regeringen engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelserne. Det gør vi som en konsekvens af den israelske bosættelsespolitik og i overensstemmelse med forslag til vedtagelse,« lød det fra Jesper Petersen.