Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Fyrtårn — Med 80 millioner kroner vil Københavns Universitet og samarbejdspartnere skabe bio- og life science-forskning »i verdensklasse«.
Københavns Universitet skal være førende i forskning inden for bio- og life science.
Det er ambitionen med en bevilling på 40 millioner, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen netop har givet til etableringen af et nyt såkaldt fyrtårnsmiljø inden for forskningsområdet. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Projektet, som får navnet Colloids and Interfaces in Food and Pharma (CaIFF), får hovedsæde på KU, men også Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet deltager.
Foruden de 40 millioner, som finansieres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, bidrager universiteterne selv med 40 millioner, så projektet samlet råder over 80 millioner kroner.
Vi har nogle helt fantastiske måleinstrumenter til rådighed i Sverige, og nu skal vi sikre, at vi laver de sejeste og vigtigste eksperimenter med dem
Lise Arleth, prodekan for forskning, SCIENCE
»Det er en meget vigtig bevilling, vi har fået til det her projekt. De midler, som kommer direkte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet eller -styrelsen, bliver ofte toneangivende for nogle af de andre forskningsmidler, vi henter ind,« siger Lise Arleth, som er prodekan for forskning på SCIENCE. Hun fortsætter:
»Det er også derfor, vi prioriterer at medfinansiere dem fra universitetets side. Det er en del af en større strategisk indsats, som vi har arbejdet på i mange år.«
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), siger i en pressemeddelelse, at midlerne skal understøtte Danmarks konkurrencedygtighed på forskningsområdet:
»Jeg har store forventninger til, at der med det nye fyrtårnsmiljø bliver skabt forskning i verdensklasse, som kan være med til at opbygge kapaciteten på et område, der har strategisk betydning for både dansk forskning og erhvervsliv, og som samtidig kan være med til at tiltrække udenlandske topforskere og talenter,« siger hun.
Projektet er bundet op på Danmarks medværtskab for projektet European Spallation Source (ESS), som ligger i Lund, og som ifølge Lise Arleth kommer til at råde over nogle af verdens bedste forskningsfaciliteter på området, når det går i luften om nogle år:
»ESS bliver en enorm forskningsstruktur, som laver neutroner. Dem kan man bruge lidt på samme måde, som man ville bruge røntgenstråler til at gennemlyse forskellige materialer. Men neutronerne har nogle særlige egenskaber, som røntgen ikke har,« siger hun og fortsætter:
De midler, som kommer direkte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet eller -styrelsen, bliver ofte toneangivende for nogle af de andre forskningsmidler, vi henter ind
Lise Arleth, prodekan for forskning, SCIENCE
»Man kan bruge dem til at få indsigt i alle mulige superavancerede materialer – alt fra nye typer af medicin, magnetiske strukturer, nye batterimaterialer til plantebaserede fødevarer. På fødevareområdet vil vi kunne bruge teknologierne til at forstå, hvordan vi for eksempel laver mad, der er både sund og CO2-rigtig, men som også smager godt og har den rigtige konsistens.«
Hun fortæller, at pengene konkret skal bruges til at ansætte både tenure track-adjunkter, postdoc- og ph.d.-studerende, der skal beskæftige sig med forskningsområdet lokalt på både SUND og SCIENCE.
Ideen er, fortæller Lise Artleth, at de tenure track-adjunkter, som ansættes på projektet, med tiden skal udvikle sig til at blive selvstændige og stærke forskergruppeledere.
»Vi har nogle helt fantastiske måleinstrumenter til rådighed i Sverige, og nu skal vi sikre, at vi laver de sejeste og vigtigste eksperimenter med dem,« siger Lise Arleth.
Martin Malmsteen er professor på Institut for Farmaci og leder det nye projekt. I hans egen forskning beskæftiger han sig primært med at udvikle nye former for lægemidler og
For eksempel forsker han i, hvordan man kan bekæmpe bakterier, som er resistente mod antibiotika. Og netop ved hjælp af neutron-teknikkerne vil man kunne blive klogere på medicinens specifikke materialer, og bruge det til at udvikle typer af medicin, som er effektive mod antibiotikaresistente bakterier, siger han.
»Faciliteterne og forskningsområdet omkring ESS vil give os nøgleinformationer inden for avanceret materialevidenskab og inden for materialers anvendelse,« siger han.
Og det nye projekt er kun begyndelsen, siger han.
»Vores ambition er at tage en førerposition på området i Danmark, der vil styrke både lægemiddel- og fødevareområdet. Vi håber også at kunne skabe en national vidensbank, der kan hjælpe nye brugere i gang, og så håber vi på, at vi kan inspirere unge forskere til at komme ind i feltet,« sige Martin Malmsteen.