KU skærper værn mod forskningsspionage fra risikolande

Københavns Universitet har skærpet sine procedurer, der skal beskytte kritisk forskning mod at blive misbrugt til militære eller strategiske formål i udlandet.

Fremover skal alle samarbejder, besøg og ansættelser med personer med tilknytning til Kina, Rusland eller Iran gennemgå en sikkerhedsvurdering.

Det fremgår af en besked på KUnet, hvor procedurerne er offentliggjort.

Universitetet har dog allerede gennem længere tid arbejdet med screening af personer fra de tre lande, som Politiets Efterretningstjeneste vurderer som risikostater, når det gælder forskningsspionage.

LÆS OGSÅ: Vicedirektør advarer: Truslen fra udenlandsk forskningsspionage stiger i fremtiden

Derfor er der ifølge Kim Brinckmann, vicedirektør på Københavns Universitet og leder af afdelingen Forskning & Informationssikkerhed, ikke tale om nye procedurer, men snarere en videreudvikling af en eksisterende praksis, som nu er formaliseret yderligere, sat i system og meldt bredere ud til hele KU.

Screening af personer fra de tre risikolande udspringer af de nationale URIS-retningslinjer fra 2022, der blev indført efter en række afsløringer af misbrug af vestlig forskning.

»Det her er en forlængelse af det. Vi er fortsat i gang med at implementere de retningslinjer og anbefalinger, der kom med URIS, og det her er et skridt i den proces,« siger Kim Brinckmann til Uniavisen.

Sager fra de seneste år har vist, at forskning udviklet i Danmark eller i samarbejde med danske forskere i udlandet kan ende i alt fra masseovervågningssystemer til projekter med direkte militær anvendelse.

To-trins vurdering

Sikkerhedsvurderingen består af en lokal pre-screening og en eventuel udvidet screening.

Pre-screeningen udføres på institut- eller centerniveau af en forsker på mindst lektorniveau. Her vurderes først, om KU’s interesse i samarbejdet – det forventede faglige og strategiske udbytte – er stort nok til at opveje den mulige risiko, samarbejdet indebærer. Derudover vurderes, om projektet berører kritisk teknologi, forskning med både civile og militære anvendelser (dual use) eller områder af strategisk betydning for universitetet. Samtidig undersøges det, om den pågældende person har nær tilknytning til et af risikolandene – eksempelvis gennem længere ophold, finansiering eller omfattende fælles publikationer.

LÆS OGSÅ: Minister: Forskningssamarbejde er nødvendigt – men vi må vide, hvem vi lukker ind

Udvidet screening gennemføres af KU’s enhed for Forskning og Informationssikkerhed, hvis den lokale vurdering indikerer både kritisk forskning og nær tilknytning til et risikoland. Den endelige afgørelse træffes derefter af den lokale ledelse, men går man videre til trods for, at den udvidede screening fraråder det, skal beslutningen begrundes skriftligt over for dekanatet.

Ingen tal på afviste

Flere af landets universiteter har tal på, hvor mange ansøgere fra de tre risikolande de har afvist grundet mistanke om spionage.

På Aarhus Universitet drejer det sig om 24 forskere, mens RUC har afvist fire personer.

LÆS OGSÅ: Regeringen strammer forskningssamarbejdet med Kina

Ifølge Kim Brinckmann fører Københavns Universitet ikke en samlet opgørelse over antallet af afviste forskere fra de tre lande, men han vurderer, at det vil være usandsynligt, hvis tallet var nul.

»Vi har ikke tal på det fra centralt hold, men det vil klart være min forventning, at der er blevet afvist folk,« siger han.