KU-professor: »Præstationskulturen og mistrivslen ændrer man ikke med en ny karakterskala«

Efter et længere tilløb har regeringen nu præsenteret sit forslag til en ny karakterskala.

Det skete på et pressemøde 6. november, og i udspillet lægger regeringen op til mindre spring mellem karaktererne, en mere positiv bedømmelseskultur samt en ny mulighed for at anerkende det ekstraordinære: 12 med stjerne.

Ifølge Lars Ulriksen, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet og medlem af den ekspertgruppe, som leverede de faglige anbefalinger bag forslaget, er der både gode og dårlige sider ved regeringens udspil.

»Grundlæggende synes jeg, det er et fornuftigt udspil. Det løser de afgørende problemer i den nuværende skala med et stort spring i midten og den negative karakter. Men der er et par ting, jeg synes er uhensigtsmæssige,« siger han til Uniavisen.

To dumpekarakterer

Regeringens forslag er en 8-trinsskala, der skal bestå af karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12. De to laveste – 00 og 01 – bliver dumpekarakterer, men skal tydeliggøre, hvor langt en elev eller studerende er fra at bestå.

Men det mener Lars Ulriksen er en unødvendig komplikation:

»Jeg savner en stærk pædagogisk begrundelse for at opretholde to dumpekarakterer. Den laveste bliver næsten aldrig brugt, og karakterer er i forvejen et dårligt redskab til at kommunikere, hvor langt en studerende er fra at bestå. Det gør man meget bedre gennem dialog og feedback,« siger Lars Ulriksen.

Han peger desuden på, at den ekstra dumpekarakter kan få praktiske konsekvenser:

»Hvis man nøjes med at fjerne -3 og bruger 0 som laveste karakter, vil gennemsnittene næsten være de samme som i dag. Så kunne man formentlig indføre den nye skala noget hurtigere. Nu bliver det dyrere og mere bureaukratisk.«

I forslaget lægger regeringen op til, at den nye karakterskala skal tages i brug fra 2030 på landets ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser, mens grundskolen og de videregående uddannelser må vente til 2031.

Jeg er bange for, at stjernen vil puste til præstationsorienteringen

Lars Ulriksen, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved KU og medlem af ekspertgruppen for ny karakterskala

Den lange ventetid skyldes ifølge regeringen, at der med den nye skala følger omfattende implementeringsopgaver med udvikling af it-systemer og nye trinbeskrivelser.

Ifølge regeringen vil det koste 173 millioner kroner over seks år (2027-2032), at skifte til den nye karakterskala. Herefter vil den nye skala koste 24 millioner kroner årligt blandt andet til vedligehold af it-systemer.

Regeringen foreslår, at finansieringen sker ved at nedsætte det statslige tilskud til de uddannelser, som bruger karakterskalaen.

Det bedste er ikke godt nok

Et andet nyt element i regeringens forslag er muligheden for at tilføje en stjerne til 12-tallet – en anerkendelse af den ekstraordinære præstation. Den idé vækker bekymring hos Lars Ulriksen:

»Det er lidt som i gamle dage, UG med kryds og slange. Det er noget og ingenting – men det risikerer at skabe en fortælling om, at det bedste ikke er godt nok. Jeg er bange for, at stjernen vil puste til præstationsorienteringen, især i grundskolen og gymnasiet.«

Han understreger, at intentionen bag stjernen om at anerkende det usædvanlige kan være sympatisk, men at den bør bruges meget sjældent, hvis den overhovedet indføres:

»Det skal være en undtagelse, ligesom 13-tallet var. Man skal ikke forvente, at der hvert år er nogen på holdet, der får en stjerne. Hvis den bruges som flidspræmie, bliver det ærgerligt.«

Ifølge regeringen skal stjernen gøre det muligt at anerkende de helt ekstraordinære præstationer, som det gamle 13-tal gjorde. Men modsat dengang skal den danske skala stadig kunne sammenlignes internationalt, hvorfor stjernen ikke tæller med i gennemsnittet.

I stedet for at belønne det ekstraordinære med en stjerne så Lars Ulriksen hellere, at undervisningen lagde vægt på selvstændighed og nytænkning i målbeskrivelserne.

»Hvis vi gerne vil understøtte, at studerende tænker nyt og udvikler sig, skal vi formulere det som noget, vi værdsætter i undervisningen og ikke som noget, vi måler gennem karakterer,« siger han.

LÆS OGSÅ: Ny karakterskala? Politikerne åbner debatten igen-igen

Positiv vurderingskultur

Selv om Lars Ulriksen har forskellige forbehold, understreger han, at forslaget overordnet set er godt og rummer reelle forbedringer.

Han er især positiv over for, at regeringen vil ændre de såkaldte trinbeskrivelser, så karaktererne i højere grad beskriver, hvad en studerende gør godt, frem for hvad der mangler.

»Det er meget positivt, at man går væk fra fejlfinder-værktøjet. Det kan være med til at støtte en mere læringsorienteret kultur,« siger han.

Alligevel advarer Lars Ulriksen mod at tro, at en ny skala i sig selv kan løse de problemer, som blandt andet Trivselskommissionen har peget på.

»Præstationskulturen og mistrivslen ændrer man ikke med en ny karakterskala. Det handler om hele den måde, vi bedømmer og værdsætter præstationer på i uddannelsessystemet,« siger han.

Alt i alt giver Lars Ulriksen regeringens forslag en positiv, men lettere forbeholden vurdering:

»Efter den gamle skala får den 7 med pil opad. Efter den nye får den et 8-tal,« siger han.

Men den væsentligste værdi gemmer sig for ham et andet sted end i tallene:

»Vi bruger enormt meget energi på at diskutere skalaer, men det vigtige er at udvikle en feedback- og evalueringskultur, som faktisk hjælper de studerende med at lære.«

Regeringens forslag skal nu forhandles på plads med Folketingets partier.