Regeringen vil forbyde burka på uddannelser. Islamforsker har aldrig spottet nogen

Regeringen vil udvide det nuværende tildækningsforbud i det offentlige rum til også at gælde på uddannelsesinstitutioner.

Det sagde udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) 17. december.

»Burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, som skjuler folks ansigter, har intet at gøre i et dansk klasseværelse. Der gælder allerede et tildækningsforbud i det offentlige rum, og det skal selvfølgelig også gælde på uddannelsesstederne,« ytrede ministeren i en pressemeddelelse samme dag.

Tildækningsforbuddet er især møntet på muslimsk hovedbeklædning. Forbuddet trådte i kraft i august 2018 og forbyder beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, medmindre der foreligger et »anerkendelsesværdigt formål«.

»Vi synes, det er helt naturligt, at der er samme regler, når man går i skole eller på en uddannelse,« siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i regeringens pressemeddelelse.

Regeringen forventer at fremlægge et lovforslag med forbuddet i februar 2026.

Rettidig omhu eller princippolitik?

Regeringens ønske kommer på baggrund af arbejdet i Kommissionen for den glemte kvindekamp, som den daværende S-regering nedsatte i 2022.

Kommissionens formål var at sikre minoritetskvinder de samme rettigheder som andre kvinder i Danmark, og arbejdet mundede ud i 13 anbefalinger, der blev præsenteret i januar 2025.

Jeg vil gerne stå på mål for, at ansigtstilsløring – rent principielt – udsletter individet

Thomas Hoffmann, islamforsker og teologiprofessor på KU

»Det bør sikres, at der på institutionerne ikke er strukturer, der støtter op om udøvelsen af æresrelateret vold og social kontrol, hvorfor det eksisterende tildækningsforbud, som gælder på offentligt sted, også bør gælde på uddannelsesinstitutioner,« lød en af kommissionens anbefalinger.

Men hvor mange går rent faktisk med burka eller niqab på danske uddannelsesinstitutioner?

Uniavisen har spurgt islamforsker og teologiprofessor på KU, Thomas Hoffmann.

»Jeg har hverken lavet feltarbejde eller en større survey, men går man rundt på campus, ser man ingen med niqab. Mig bekendt eksisterer fænomenet hverken på Københavns Universitet eller på nogle andre danske universiteter,« siger han.

Men hvis ingen går tildækket på universiteterne, hvad er så pointen med at udvide forbuddet?

»Stoklund taler jo om rettidig omhu. Ser man på tendenser i europæiske lande som Frankrig, Belgien og Storbritannien, har der været en vækst i antallet af kvinder, der går med niqab, som så har ført til forskellige former for statslige og juridiske interventioner. Så argumentet om rettidig omhu har noget på sig. Men jeg tror også, at man vil gennemføre det, fordi man simpelthen ønsker at markere noget principielt omkring ansigtstilsløring,« siger Thomas Hoffmann og fortsætter:

»Og rent praktisk og pædagogisk er det jo udfordrende – uanset om det er en niqab eller en elefanthue – hvis nogen har ansigtsudstyr på i en face-to-face-kommunikation. Det svarer til et Zoom-møde, hvor den ene skærm er sort, mens du selv har dit ansigt åbent. Der er en eller anden asymmetri i det.«

Kommissionens anbefaling lægger op til, at tildækning er en form for social kontrol. Hvad siger forskningen om det?

»Forskningen på området er meget splittet – også på det her punkt. En klassisk feministisk forskning vil sige, at ansigtstilsløring af lige præcis kvinder – og kun kvinder – udsletter kvinden som individ i det civile samfund, og at det på den måde er udtryk for en kønsdiskriminerende, præmoderne og patriarkalsk praksis. Men feminisme i dag er jo mange forskellige ting. Andre vil jo sige, at tildækning handler om det frie valg.«

Hvad er din egen faglige vurdering?

»Jeg vil gerne stå på mål for, at ansigtstilsløring – rent principielt – udsletter individet. Men det er jo et klassisk frihedsdilemma, som jeg synes skal være til debat. Det er filosofisk, pædagogisk og politisk enormt interessant og derfor noget, vi bør snakke om – forhåbentligt på en måde, hvor man hører modparten og vender sagen deliberativt,« siger Thomas Hoffmann.

Regeringens planer kommer kort tid efter, Københavns Universitet valgte at lukke sine stillerum, som primært blev anvendt som bederum af muslimske studerende.

Uniavisen har bedt Universitetsledelsen på KU forholde sig til regeringens planer, men her har man ingen kommentarer til sagen.