Studerende samler underskrifter for at beholde deres skattede undervisere

Lige inden studerende og ansatte gik på juleferie, skrev 171 nuværende og tidligere studerende på Litteraturvidenskab deres navn på en underskriftindsamling i håb om at beholde deres to skattede undervisere Michael Høxbro Andersen og Agus Djaja Soewarta.

Begge undervisere er havnet i en systemisk klemme med meget menneskelige konsekvenser. Grundet regler om midlertidige ansættelser på KU ser det nemlig ud til, at hverken Michael Høxbro Andersen eller Agus Djaja Soewarta kan fortsætte med at undervise på Københavns Universitet, når deres ansættelse udløber til sommer.

I underskriftindsamlingen skriver de to initiativtagere, Samuel Krogh og Sigurd Baagøe Jensen, som begge læser litteraturvidenskab på KU på tredje semester og sidder i fagrådet for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur:

»I kraft af de gældende regler, der er for ansættelsesformer på Københavns Universitet, står Agus og Michael til potentielt ikke at blive genansat. Institutledelsen har i denne forbindelse lagt op til at ansætte dem som studielektorer, hvilket betyder at de får frataget deres forskningstid og ikke må undervise i såkaldte ‘forskningsbaserede kurser’.«

»Vi studerende mener, at al undervisning på litteraturvidenskab baserer sig på forskning og ligeså bør gøre det. Derfor efterspørger vi ordentlige arbejdsvilkår for vores undervisere, så undervisningen kan bevare den høje standard, der hører hjemme på universitetet.«

LÆS OGSÅ: »Lige meget hvad jeg gør, bliver jeg ikke fastansat«

Ingen forskningstid

I telefonen uddyber Sigurd Baagøe Jensen baggrunden for de studerendes opråb:

»Vi vil gerne beholde vores meget dygtige lektorer, som hver dag laver et stort stykke arbejde, hvoraf meget er usynligt. De er begge enormt gode til at drage omsorg for nye studerende, få studerende til at føle, at der er plads til dem på uddannelsen, og så hjælper de altid til med at få undervisningen til at gå op, selvom de selv er presset,« siger han.

Vi studerende vil gerne have god, kvalificeret og opdateret undervisning, og det vil underviserne også gerne levere

Studerende Sigurd Baagøe Jensen, Litteraturvidenskab

»Der er mange, der har skrevet under, og også mange alumner, som ikke går her mere, fordi Agus og Michael er virkelig populære og vellidte undervisere,« siger Sigurd Baagøe Jensen.

Både Michael Høxbro Andersen og Agus Djaja Soewarta har tidligere været ansat på instituttet som såkaldte studielektorer, en undervisningsstilling primært rettet mod praktiske fag. Studielektorer har nemlig ingen forskningstid og må derfor kun undervise på kurser, der ikke er baseret på forskning.

I 2024 blev begge administrativt ansat som studieadjunkter med forskningstid, en etårig stilling der kan forlænges én gang. Ansættelserne udløber til sommer, hvor instituttet altså gerne vil ansætte de to som studielektorer uden forskningstid.

LÆS OGSÅ: Arbejdsglæden er i frit fald

Giv vores undervisere gode vilkår

Det er navnlig ansættelsesformen uden tid til at forske, Sigurd Baagøe Jensen og Samuel Krogh opponerer imod.

I studienævnet, hvor Sigurd Baagøe Jensen sidder og Samuel Krogh er suppleant, har de fået til opgave at vurdere, hvilke kurser på uddannelsen, der »ikke baserer sig på nyere forskning«.

Men det giver ingen mening, siger de studerende.

»Vi mener, at al forskning på universitetet skal bero på nyeste forskning. Vi vil have, at vores undervisere har ordentlige arbejdsvilkår og derfor har forskningstid som en del af deres arbejde, og vi vil have, at den undervisning, vi modtager, beror på forskning,« siger Sigurd Baagøe Jensen.

Studielektorer bliver som udgangspunkt brugt på uddannelser, hvor der er praktiske fag, som for eksempel på Musikvidenskab, hvor der er undervisning i klaverspil.

Men der er ikke praktiske fag på Litteraturvidenskab.

»Alle vores kurser er forskningsbaserede,« siger Samuel Krogh.

Det betyder virkelig meget for mig, at de studerende er gået ind i sagen

Adjunkt Agus Djata Soewarta, Litteraturvidenskab

Sigurd Baagøe Jensen og Samuel Krogh har taget initiativ til støtteerklæringen af to grunde. For det første for at sikre kvaliteten på deres uddannelse, og for det andet for at kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår for deres undervisere.

Som repræsentanter i studienævnet er de med til at planlægge undervisning og studieordninger. De fortæller, at der på Litteraturvidenskab er »strukturel underbemanding« og sygemeldinger blandt underviserne på grund af et presset arbejdsmiljø. De fortæller, at de har svært ved at dække undervisningen.

»Jeg tror, hele idéen med at ansætte Michael og Agus som studielektorer er at få dem til at undervise på fuld tid, for så kan man lægge en masse undervisning over på dem uden at give dem forskningstid. Det er helt vildt dårlige arbejdsvilkår,« siger Sigurd Baagøe Jensen.

»Vi studerende vil gerne have en god, kvalificeret og opdateret undervisning, og det vil underviserne også gerne levere. Derfor skal de have tid inden for rammerne af deres arbejde til at forske og holde sig opdateret på nyeste viden på området. Det er deres faglighed, det beror på. De ville sagtens kunne lave undervisning på fuld tid, men det her handler om, hvilke forhold universitetet byder sine undervisere,« siger Sigurd Baagøe Jensen.

Bevæget underviser

Agus Djata Soewarta fortæller, at han blev meget rørt, da han hørte om de studerendes protestskrivelse.

»Det betyder virkelig meget for mig, at de studerende er gået ind i sagen. Som underviser er det den bedste anerkendelse, man overhovedet kan få.«

Han er usikker på, hvilken praktisk effekt, det kommer til at få, for instituttet er økonomisk udfordret.

»Uanset hvad der kommer ud af det, så har det betydet virkelig meget for mig, at de har lavet den,« siger han.

Samuel Krogh og Sigurd Baagøe Jensen skriver i en opfølgende mail, at de har gjort opmærksom på underskriftindsamlingen til et studienævnsmøde, og at de også har i sinde at gøre institutledelsen opmærksom på deres kritik.

De mener, det er vigtigt, at det usynlige arbejde, underviserne laver, som sikrer, at vagtplanen går op og at de studerende har nogen at komme til med deres bekymringer, bør anerkendes og honoreres.

»Agus har som førsteårsansvarlig været et velkendt ansigt, når man som studerende starter på universitetet. Han er den første, der stiller op, hvis studerende har brug for at mødes og snakke. Michael er trådt enormt meget til, når der har været sygemeldinger og har overtaget dele af et kursus dette semester med kort varsel. De er undervisere, der har betydet noget for studerende i lang tid,« siger Samuel Krogh.

Eller, som en studerende skrev i en kommentar på Facebook, da underskriftindsamlingen blev delt i en gruppe for litteraturvidenskabsstuderende:

»Agus var min studietids highlight.«

Uniavisen følger sagen.