Hvad har ph.d.-studerende og ICE-agenter tilfælles? Karrierepres

Det er set flere gange i historien. En diktator kommer til magten. Hurtigt opretter han et hemmeligt politi. En specialenhed, der ikke har nogen problemer med at myrde, torturere eller få folk til at forsvinde.

Forskere har i mange år forsøgt at forklare, hvilke typer der melder sig til det helt beskidte arbejde under en diktators faner. Man forestiller sig, at det må være et job for en særligt skruppelløs type med en tvivlsom moral. Men spørger man lektor i statskundskab Adam Scharpf, er den antagelse sjældent sand. Ofte er der en helt anden og meget banal grund til, at man melder sig til at udføre sådanne uhyrligheder. Og den grund er meget menneskelig. Det hele kan nemlig koges ned til noget så simpelt som karrierepres.

Vores demokratier er ved at erodere. Vi ser det både i unge og etablerede demokratier.

Adam Scharpf, lektor i statskundskab

»Selv de mest grusomme, ulovlige eller amoralske handlinger begået af organisationer, er udført af individer som oplever karriereproblemer,« siger Adam Scharpf.

Adam Scharpf har, sammen med kollegaen Christian Gläßel fra Hertie School, sat sig for at undersøge, hvad der får helt almindelige mennesker til at begå grusomheder. Den 13. februar udkommer de med bogen Making a career in a Dictatorship: The Secret Logic behind Repression and Coups, hvor de forklarer fænomenet.

»Hannah Arendt beskrev ondskabens banalitet i sit berømte værk (Ondskabens Banalitet, red.). I vores bog viser vi, hvordan den her banalitet bliver til.«

Diktaturer gør comeback

Adam Scharpf og kollegaen Christian Gläßel har i deres forskning taget udgangspunkt i autokratiske regimer.

»Vi havde svært ved at komme i tanke om nogen organisationer, som er mere ondskabsfulde end sikkerhedstjenester i diktaturer. Derfor er det fokus i bogen.«

LÆS OGSÅ: Når Trump bryder spillereglerne, må forskere gentænke analysen

Det er desuden særligt vigtigt at forske i autokratier i dag, mener Adam Scharpf. For i øjeblikket lever 70 procent af verdens befolkning i autokratiske regimer, og autokratier er i fremgang verden over.

»Diktaturer er ved at gøre et globalt comeback. Vores demokratier er ved at erodere. Vi ser det både i unge og etablerede demokratier. Nogle går ligefrem fra at være demokratier til autokratier.«

Med diktaturer følger vold mod befolkningen. Og volden udføres af mennesker.

»Vores spørgsmål gav derfor lidt sig selv. Hvem gider gøre de her ting og hvorfor gør de det?«

Fordi autokratiske regimer sjældent er interesserede i at blive gået efter i sømmene af et par forskere, blev makkerparret nødt til at dykke ned i historisk data for at finde frem til, hvilke incitamenter, der kunne være i at melde sig til eksempelvis en sikkerhedstjeneste. De gravede dybt i historiske cases og fandt data fra det argentinske militær helt tilbage fra 1800-tallet og op til 1970’erne, hvor landet var et militærdiktatur.

»Ved at undersøge historiske diktaturer kunne vi afdække hele logikken bag ved karrierepres og derefter overføre det til de nutidige udviklinger, vi ser i flere lande i dag.«

Materialet fra Argentina indeholdt information om alle de officerer, der nogensinde har tjent i landets hær. Helt systematisk var der både noteret data om officerernes liv og karriere. Det tillod forskerne at opbygge et helt dataapparat, som indeholdt så meget information om individerne, at de kunne undersøge, hvem der gjorde hvad, og hvorfor de gjorde det.

Ingen organisationer går fri

Ifølge Adam Scharpf eksisterer fænomenet karrierepres i stort set alle organisationer. Det gælder både i militæret, i bander, i banker og på universiteter. For at karrierepres kan opstå i en organisation, skal tre ting være til stede: et hierarki, et forfremmelsessystem og en pyramideformet struktur. Altså enhver helt normal arbejdsplads, hvor du kan stige i graderne, og folk langsomt falder fra, jo højere op man avancerer i systemet.

»Det er næsten umuligt at forestille sig en organisation, som ikke har de her tre komponenter,« siger Adam Scharpf.

Problemet opstår, når ansatte når til et niveau, hvor de ikke kan kravle højere op ad karrierestien. De sidder altså fast. En skummel type på toppen af systemet kan beslutte sig for at udnytte de ansattes desperation. For der vil altid være ansatte, som indvilliger i at udføre chefens beskidte arbejde, hvis der falder en forfremmelse som tak.

De ledere, der vælger at ansætte karrierepressede mennesker, får til gengæld en loyal, personlig enhed, hvis professionelle fremskridt og karriere er bundet op på lederen. Derfor siger de ikke nej til opgaver, ligegyldigt hvor ulovlige de er.

Mekanismen er så stærk, fordi vi mennesker i bund og grund søger status.

Adam Scharpf, lektor i statskundskab

»I stedet for kun at fokusere på lederne, som man jo som oftest gør, er det måske mindst lige så vigtigt at kigge på ansatte i midten eller i bunden, som opretholder lederens magt.«

Adam Scharpf fremhæver ICE-agenter i USA som et nutidigt eksempel. Mange af agenterne har en kriminel baggrund – de har måske testet positiv i en narkotest. Ifølge den officielle rekrutteringshjemmeside for ICE-agenter behøver de heller ikke at have en videregående uddannelse for at blive ansat.

»Det passer jo enormt godt på den logik, vi har fundet i bogen. De her mennesker er villige til at udføre en hvilken som helst ulovlig og voldelig ordre. De gør alt, hvad deres politiske leder beder dem om, fordi staten i bund og grund giver dem en professionel livslinje.«

Karrierepres forklarer både, hvorfor nogle personer er ekstremt loyale over for autokratiske ledere, og hvorfor nogle vælger det mest illoyale, man overhovedet kan foretage sig – nemlig at deltage i et kup.

»I sidste ende har individer, som oplever et karrierepres, to valg. Hvis der ikke er nogen leder, som tilbyder forfremmelse, er den anden løsning at udføre et kup og håbe på karriereforfremmelse i det nye regime.«

Økonomisk nedtur øger presset

Spørger man Adam Scharpf, kan alle ende i en situation, hvor de under karrierepres kan overtales til at gøre ting, de ellers ikke ville have gjort.

»Mekanismen er så stærk, fordi vi mennesker i bund og grund søger status. Vi har brug for noget, som får os til at stå ud. Det er ligegyldigt, om man søger magt, autoritet eller anerkendelse,« siger forskeren.

»Jo højere en position, des mere status får du. Derfor vil de fleste mennesker gerne klatre op i det organisatoriske hierarki.«

Ifølge forskeren vil de fleste mennesker gå meget langt for at opnå professionelle mål. Adam Scharpf bruger universitetet som eksempel på en organisation, hvor hierarkiet hurtigt snævrer ind, og der derfor er en stor gruppe mennesker, som kæmper om meget få professorstillinger:

»Hvis du går hen og spørger en hvilken som helst ph.d.-studerende, ville mange nok sige, at de er villige til at gøre alt og gerne arbejder nat og dag for at nå op på næste trin.«

Økonomiske nedture øger, ifølge forskeren, karrierepresset. For når jobmarkedet er gået i stå, og der er få ledige stillinger, er det svært for karrierepressede individer at skifte stilling eller sektor.

Adam Scharpf kommer med et eksempel fra bogen. Under Weimarrepublikken var der mange offentligt ansatte med universitetsuddannelser. På trods af de høje uddannelser var de alligevel villige til at tjene under Hitlers regime. Det skyldtes, at arbejdsmarkedet i Weimarrepublikken var mættet af folk med universitetsuddannelser. Derfor indvilligede en masse veluddannede, ambitiøse, unge mennesker i at vende op og ned på systemet.

LÆS OGSÅ: Rektor: Forskningens fødekæde er blevet mere usikker

»Karrierepres kan altså resultere i, at offentligt ansatte er villige til at deltage i antidemokratisk arbejde eller helt at undergrave systemet.«

Skal fanges i opløbet

Der er, ifølge Adam Scharpf, ingen enkel løsning på problemet med, at ansatte kan overtales til at udføre handlinger, som i sidste ende kan undergrave demokratiet. For det er svært at opbygge en organisation, uden at der opstår et karrierepres. Og når systemet er pyramideformet, vil der altid blive produceret vindere og tabere – det er uundgåeligt.

»Ingen organisation er usårlig der findes ikke et stats- eller sikkerhedsapparat, som ikke kan blive overtaget og brugt på en skadelig måde til at udføre forfærdelige gerninger.«

Men noget kan blive gjort, siger forskeren. Og det er nødvendigt at sætte ind, inden det går galt. Det kan man blandt andet gøre ved først og fremmest at undersøge, på hvilket niveau i organisationen, at karrierepresset er særligt stort.

»Man bliver nødt til at fange dem i opløbet, for når man først finder ud af, at der er tilpas mange, der er for eller imod et system, så er det allerede for sent.«

Når man har fundet frem til de karrierepressede mennesker, kan man bagefter tilbyde dem en fordelagtig udvej, så de kan skifte karriere uden de største kvaler.

»Vi ved, at karrierepres er smørelse i den autokratiske politiske maskine. Vi bliver nødt til at fratage den autokratiske leder muligheden for at have folk, som de kan prikke på skulderen og få til at udføre deres beskidte arbejde.«