Åbent brev til studerende: Tak, fordi du tager ordet

Følgende er en reaktion på interviewet med studerende Dalia Kababo, som blev bragt i Uniavisen d. 6. december. Interviewet kan læses her.    
 
Kære Dalia,

Tak, fordi du tager ordet. Vi er alle sammen alt for tavse over for de enorme menneskelige lidelser, vi er vidne til i disse måneder. Først slås op mod 1500 mennesker ihjel eller tages som gidsler. Derefter slås 18.000 mennesker ihjel og op mod 2.000.000 mennesker fordrives fra hjem og adgang til selv de mest basale fornødenheder.

Og det er jo ikke jordskælv eller flodbølger, der forårsager disse lidelser, men menneskelige handlinger, der foretages med fuldt overlæg. Vi ser billeder af grædende forældre, der bærer deres døde og sårede børn, og vi er tavse vidner. Vores tavshed gør, at ekstreme holdninger får for meget plads. Vi savner i den grad at høre fra almindelige mennesker, som vil leve et værdigt liv i sikkerhed og med respekt for hinanden.

LÆS OGSÅ: Studerende om Palæstina-arrangement: Vi savner historisk indsigt og fakta i mediedækningen

Interviewet med dig i Uniavisen gjorde stort indtryk på mig, fordi du netop efterlyste dialog og engagement.

Heldigvis gør alle dele af FN-systemet og NGO’er som Læger uden Grænser, Røde Kors, Red Barnet et stort arbejde for at åbne vores øjne. Men mange flere kunne bidrage. Dette er jo ikke en krig, der er opstået ud af ingenting. Den er et resultat af en lang proces, som vi i alt for ringe grad har interesseret os for.

Lad os høre fra flere eksperter

Universitetet er et oplagt sted for at blive klogere. Uniavisen skal roses for både interviewet med Dalia Kababo og Jonathan Keren-Klaris. Jørgen Bæk Simonsen har også bidraget med sin enorme viden.

Universitetet er et oplagt sted for at blive klogere

Lad os få indlæg fra endnu flere eksperter. Professorer, lektorer, adjunkter fra statskundskab, mellemøststudier, historie, teologi, m.m., der kan fortælle os om baggrunden for krigen og udviklingen. Jeg har så mange spørgsmål.

Hvad er perspektiverne for fred? Kan almindelige, fredelige mennesker i både Israel og Palæstina få ordet – og magten? Kan man finde en model for fordeling af ressourcer? Var Oslo-processen en reel mulighed, eller var den dømt til at mislykkes på forhånd? Har bosættelserne på Vestbredden og i Østjerusalem helt forpurret mulighederne for en to-statsløsning? I hvilken grad er dialog inden for vores egne grænser et værn mod ekstremisme og mistillid? Og så videre, og så videre.

Vi trænger alle til at blive klogere

Det er ikke kun internt på KU, vi må kunne drage fordel af den enorme viden, der er på universitetet. Samfundet udenfor har mindst lige så stort behov for denne viden og dialog. KU må kunne stille sin viden til rådighed for den brede offentlighed, for eksempel ved web-baserede indlæg og debatter.

LÆS OGSÅ: Israelsk forsker på Københavns Universitet: »Jeg kan ikke svare på, hvad der er godt eller ondt. Jeg ser kun skyggerne«

Formålet er ikke, at vi skal mene det samme, men vi har alle brug for at være mere oplyste og få afprøvet vores synspunkter i åben debat.

Med venlig hilsen
Elsebeth