Akademisk Balance: Man bør blive belønnet for at være en god underviser

Københavns Universitet er røget i ubalance.

Små forskningsområder bliver klemt af store fonde. Undervisning har ikke samme prestige som forskning. Og så er det ret besværligt at arbejde sammen på tværs af fakulteter.

Sådan lyder det fra Christian Kapel, professor i zoologi, SCIENCE, og Louise Kruse Jensen, professor i patologi, SUND.

De stiller op som VIP-repræsentanter til KU’s bestyrelse for listen Akademisk Balance. Listens medlemmer har samarbejdet i flere år i Akademisk Råd og Senatet. Det er dog første gang, at listen stiller op til bestyrelsesvalget.

»Jeg har siddet i Akademisk Råd i hele tre perioder, og i de senere år er jeg blevet opmærksom på en ubalance. Universitetet har en bred sammensætning af medarbejdere, der alle bidrager til at skabe gode uddannelser og god forskning, men der sker en skævvridning af, hvad der har prioritet,« siger Christian Kapel, som er nummer et på den rangordnede liste.

»Undervisning tillægges mindre værdi, fordi det har mindre prestige. Og det skal vi passe på med, for – let’s face it – vi er her lige så meget for at undervise som for at forske. Uden gode uddannelser kommer der ikke god forskning,« siger han. Louise Kruse Jensen supplerer:

»Jeg har etableret min VIP-position inden for de seneste ti år. I den proces har jeg virkelig erfaret, at man som VIP skal sørge for, at forskningsbenet er det stærkeste, man har. For man bliver ikke i samme grad belønnet for at være en dygtig underviser.«

Man er nok lidt naiv, hvis tror, man altid kan forudse, hvad der bliver vigtigt i fremtiden

Louise Kruse Jensen, professor i patologi, SUND

VIP’ernes arbejdsopgaver er dog ikke det eneste, som er i ubalance. Også prioriteringen af de forskellige forskningsområder mangler balance i fordelingen af forskningsmidler, siger Louise Kruse Jensen.

»Det er vigtigt, at der er plads til alle forskningsområder, og at forskningen er fri. Vi oplever, at forskningsfriheden bliver presset af, at særlige forskningsområder ofte forfordeles, når de store fonde skal dele midler ud,« siger hun.

De to spidskandidater underviser og forsker selv inden for de såkaldt våde områder, som sjældent kæmper lige så meget med finansieringen som de tørre områder. Dog mener de, det er vigtigt, at universitetet fortsat rummer og skaber muligheder for mange typer af forskning.

»Historien viser, at mange af de store gennembrud er opstået gennem fri grundforskning. Man er nok lidt naiv, hvis tror, man altid kan forudse, hvad der bliver vigtigt i fremtiden. Og det er jo, hvad der sker, når store finansieringsfonde forfordeler særlige områder,« siger Louise Kruse Jensen.

Ideer spirer på tværs af fag

Måske forstår de færreste, hvorfor områder, der ligger langt fra deres egne, kan være vigtige. Og ifølge Akademisk Balance bør universitetet derfor skabe bedre rammer for tværfaglige samarbejder.

»Vores liste består af folk, som kommer fra vidt forskellige fagligheder, som alle har erfaringer fra enten samarbejdsudvalg, senater, Akademisk Råd eller lignende. Vi kender maskinrummet fra de fleste kroge af universitetet, og den bredde bør der være mere af på KU,« siger Christian Kapel og tilføjer:

»Efter at have arbejdet sammen på tværs af rådene de sidste par år, vurderede vi, at vi ville have nogle gode input til bestyrelsen.«

Gennem samarbejdet i Akademisk Balance har begge kandidater fået øjnene op for, hvor givende et tværfagligt samarbejde kan være.

»Vi vil gerne arbejde for at skabe rammer, der gør det nemmere at arbejde på tværs af fakulteter. I dag er der enormt meget administrativt bøvl. Hvis en studerende for eksempel skulle læse sin uddannelse på tværs af fakulteter, ville der være store problemer med, hvor vedkommende skulle indskrives, hvem der skulle honoreres og så videre,« siger Christian Kapel.

Bæredygtighed omslutter det hele, og vi ser det som en selvfølgelighed, at vi skal indtænke det i et bestyrelsesarbejde

Christian Kapel, professor i zoologi, SCIENCE

Louise Kruse Jensen supplerer:

»Det er ofte i tværfaglige samarbejder, at nye ideer opstår, og man bliver stillet spørgsmål, man slet ikke havde overvejet. Det er vigtigt, at vi i akademia ikke kun omgiver os med folk, der taler samme sprog som os selv,« siger hun.

Nogle vil måske associere til Roskilde Universitet, som netop tilbyder tværfaglige uddannelser. Det er dog ikke der, inspirationen er opstået, understreger Christian Kapel.

»Det er egentlig helt simpelt. Vi har prøvet på egen krop, hvor givende det kan være at få input fra andre fagligheder. Jeg har haft fantastiske snakke med en professor i filosofi, som har fået mig til at tænke over, hvordan menneskeheden blev til, eller hvorfor vi har grupperet os, som vi har,« siger han og fortsætter:

»Med det input kunne jeg skabe forbindelse til mit eget forskningsfelt og overveje, om det for eksempel havde at gøre med, hvordan særlige sygdomme er opstået.«

Ingen opgaveglidning, tak

Det tværfaglige samarbejde møder ofte administrative barrierer, lyder det fra de to spidskandidater. Lige nu befinder KU sig midt i en omfattende administrationsreform, der skal spare KU for 300 millioner kroner årligt, og hvor hovedformålet netop er at skabe større sammenhængskraft i administrationen.

»Vi har efterhånden vænnet os til at være forandringsparate på universiteterne. Nogle gange har forandringerne været gode, andre gange dårlige. Men med denne administrationsreform håber jeg, at de studerende vil få mulighed for at vælge fra et bredere katalog på tværs af fag,« siger Christian Kapel.

Selv om de to kandidater overordnet er positivt stemt over for den kommende administrationsreform, har det alligevel et enkelt forbehold:

»Det er vigtigt, at det videnskabelige personale ikke pludselig skal til at løse flere administrative opgaver. Det kunne jeg godt frygte, når det administrative personale rykker længere væk, end vi er vant til i dag,« siger Louise Kruse Jensen.

Hvad med at inddrage underviserne?

Akademisk Balance stiller op mod listerne Inddrag Forskerne! og Et Bæredygtigt Universitet. Førstnævnte kæmper for, at forskerne skal inddrages i beslutninger på alle niveauer på KU. Sidstnævnte ønsker, at bæredygtighed skal gennemsyre alle KU’s aktiviteter. Hvordan adskiller Akademisk Balance sig fra sine modstandere?

»For det første vil jeg nævne, at vi har god dialog med begge lister, og på mange områder ligger vi tæt op af dem,« siger Christian Kapel.

»Et Bæredygtigt Universitet har nogle super spændende ting i gang, men for os er bæredygtighed måske nærmere noget, der skal fylde hele vejen rundt. Bæredygtighed omslutter det hele, og vi ser det som en selvfølgelighed, at vi skal indtænke det i et bestyrelsesarbejde,« siger han.

Og selv om bæredygtighed ligger implicit i alle mærkesager hos Akademisk Balance, mener de, at det burde optræde som et selvstændigt strategisk mål i KU’s 2030-handleplan.

LÆS OGSÅ: Studerende protesterer mod manglende klimaambitioner i KU’s strategi

Det er vigtigt, at vi i akademia ikke kun omgiver os med folk, der taler samme sprog som os selv

Louise Kruse Jensen, professor i patologi, SUND

»Bæredygtighed skal fylde i alt, vi foretager os, men vi må ikke tage det for givet. Derfor synes jeg, at det selvfølgelig burde være et selvstændigt punkt i KU’s strategi,« siger Louise Kruse Jensen.

Hvad angår Inddrag Forskerne! har Christian Kapel et spørgsmål, der bør besvare forskelligheden mellem dem og Akademisk Balance:

»Hvorfor hedder det ikke ’Inddrag Underviserne’? De fleste af os er både-og. Jeg synes, det kan blive en smule elitært, at man kun tænker på, hvad der gavner forskningen, frem for at fokusere på tiltag, der gavner både forskningen og undervisningen,« siger han.

Snedkeren blev akademiker

De sidste mange år har Christian Kapel arbejdet med tarmbakterier hos dyr og mennesker som dedikeret akademiker. Men sådan har det ikke altid været.

»Jeg startede faktisk som uddannet snedker. Og selv om jeg ikke arbejder med det professionelt længere, er det stadig en hobby for mig at bruge mine hænder. Jeg står på ski, fælder træer, og når jeg kan, hopper jeg ned i min 50 år gamle båd og sejler ud på Øresund,« siger han.

Foruden sin forskning og undervisning i eksperimentel patologi og veterinærmedicin har Louise Kruse Jensen ikke så meget tid til hverken at stå på ski eller botanisere i skoven.

»Jeg har små børn, så det meste af min tid går med deres fritidsaktiviteter. Jeg kører til ballet, fodbold, laver mad – og you get the point,« griner Louise Kruse Jensen.

»Men når jeg har tid, så læser jeg gerne. Ofte biografier om alle mulige forskellige forskere. Som sagt: Det er altid spændende at blive klogere på fagområder, der ligger langt fra mit eget.«

Husk at stemme i valgperioden fra den 20. til den 24. november.