»Kollegier er en af de mest bæredygtige boformer overhovedet.«

Sådan siger Tobias Johan Sørensen, der er senioranalytiker hos Concito, hvor han blandt andet har fokus på grønne indkøb, cirkulær økonomi, affald og klimaplanlægning.

At kollegierne skiller sig positivt ud skyldes, at mange mennesker er samlet under et tag, fortæller han:

»Det kræver mindre energi at holde en bygning kørende, både når det kommer til strøm og varme, når man bor mange sammen på den måde. Man bor småt, så kollegianere forbruger typisk mindre, og de ejer færre ting. Det er alt sammen positivt for CO2-aftrykket.«

Men også beboernes adfærd har meget at sige, når det kommer til bæredygtighed:

»Når man skaber klimahandling i fællesskab, kan man være med til at påvirke hinanden i en fornuftig retning,« siger analytikeren.

Han peger på tre kriterier, der kan mindske klimaaftrykket i hverdagen, og som kan inspirere alle, uanset om man bor i kollektiv, delebolig eller lejlighed.

1. Hvor klimavenlig er maden, man spiser? Spiser man vegansk eller vegetarisk, er CO2-aftrykket mindre, end hvis man spiser fisk eller kød. Det er mindre belastende for klimaet at spise gris og kylling end fisk, og mest belastende er oksekød. Generelt er det sådan, at jo mere kød, især oksekød, og jo flere mælkeprodukter man indtager, jo højere er CO2-aftrykket.
2. Energiforbrug. Her drejer det sig om, hvor klimavenlig bygningen er. Fiser varmen ud på grund af manglende isolering, og hvor meget el og varme, fyrer man op for.
3. Klunsning, genbrug. Jo bedre kollegianerne er til at bytte og genbruge, jo mindre affald producerer de, des lavere er deres materielle forbrug.

Uniavisen er taget på kollegie. Vi har talt med beboerrepræsentanter fra fem kollegier for at tage temperaturen på den bæredygtige adfærd.

Kollegierne adskiller sig i størrelse, antal beboere, spisevaner og på flere andre punkter, så læs med her og bliv inspireret eller se, om du kan læne dig tilbage, fordi du allerede lever op til alle anbefalinger.

Laura Degnegaard Knudsen, er klokker på Regensen. Hun har boet på kollegiet siden oktober 2020 og læser en kandidat i mellemøstens sprog og samfund på KU.

Mad

»De fleste køkkener har madklub hver søndag, og så har kollegiet flere foreninger, der også spiser sammen en gang om ugen, så der er fællesspisning i hvert fald to gange om ugen. Der er ingen konkrete regler for, om maden, der serveres til madklub, skal være vegetarisk eller lignende. Det er noget, regensianerne bestemmer internt på køkkenerne. Men det er min oplevelse, at de fleste spiser vegetarisk, for det betyder, at kan alle være med, og så det er billigt.«

Deleøkonomi

»Vi har en byttekælder, hvor man kan lægge tøj, hvis man er blevet træt af det. Og så er det ligesom up for grabs. Den bliver brugt rigtig meget. Ofte ser man nogen gå rundt på Regensen i tøj, man selv ejede to uger tidligere.«

Ofte ser man nogen gå rundt på Regensen i tøj, man selv ejede to uger tidligere

Klokker Laura Degnegaard Knudsen

»Møbler går på tur, så regensianerne overtager fra hinanden. Og når folk tager på udveksling, låner vi møbler ud til hinanden. Det giver ret god mening, for selv om det er få møbler, vi har plads til, er det fedt at overtage en skoreol eller hylde, der passer perfekt med målene i værelset.«

»Vi bruger også vores facebookgrupper til at gøre opmærksom på, at man har sat en kommode eller hylde ud på gangen. Her efterspørger man også ting, man har brug for til en udklædningsfest eller ferie – det kan være alt fra en fiskestang, et HDMI-stik, en tennisketcher til en frisørsaks.«

»Det er jo bæredygtigt, at vi faktisk genbruger ting og ikke bare køber nyt, når vi mangler. Men det handler også om, at det er belejligt, fordi vi får nem adgang til ting. Så det går op i en højere enhed, hvor det bliver en dille for regensianerne at undgå forbrugermentaliteten og samtidig gøre billige eller gratis fund.«

Desuden har vi …

»på Regensen nogle forskellige ansvarsposter, som vi kalder embeder. Dem der har vores gård som ansvarsområde, har taget initiativ til at søge midler hos diverse fonde, som støtter projekter, der fremmer biodiversitet. Det er fedt!«

Her kunne vi oppe os

»Regensen fylder 400 år i 2023, så bygningerne har mildt sagt nogle år på bagen. Derfor er der også visse optimeringer, der ikke kan laves, da bygningen er fredet. Men jeg ved, at der er snak om at skifte radiatorerne i vores festsal. De banker derudad hele vinteren og kunne trænge til en opgradering.«

»Det er blevet foreslået at slukke for tørretumblerne i vores vaskerum om sommeren, så man er tvunget til at tørre sit vasketøj i gården. Det ville give en kæmpe energibesparelse. Og så er det blevet foreslået, at vi skal betale for at bruge vaskemaskinerne, så man bliver mere tilbøjelig til at samle ind til en større vask. I dag er det gratis, og jeg tror, at det betyder en del for, hvor ofte man vasker.«

Laust Lund Lillebæk er en del af kollegiets inspektion, hvor han har medansvaret for den daglige drift. Han har boet på kollegiet i 13 måneder og studerer til civilingeniør i bygningsdesign ved DTU med fokus på bæredygtighed.

Mad

»Vi har fællesspisning morgen, middag og aften. Og ud fra et klimaperspektiv har vi besluttet at have én køddag og én fiskedag om ugen. De resterende tre hverdage er maden vegetarisk. I weekenden laver kollegianerne selv mad, som oftest er vegetarisk. Vi har et stort fokus på at begrænse madspild, så vi gemmer mad efter måltiderne, så man kan spise den som snack eller hvis man skal ud af huset. Og så har vi lister, man skriver sig på, hvis man regner med at få gæster eller modsat ikke at være hjemme til måltiderne, så vi kan tilpasse portionerne derefter. Det gør vi både for at være bæredygtige i forhold til klimaet men også økonomien.«

Deleøkonomi

»Vi har meget stort fokus på genbrug og cirkulation af møbler. Som regel skriver folk bare ud i vores facebookgruppe, hvis de har noget i overskud, og derfor er der mange møbler, som nu tilhører kollegiet, fordi de er gået i arv fra forskellige kollegianere.«

Desuden har vi …

»et system, hvor alle beboere skal optjene ti point hvert halvår. Det gør man ved at udføre ti timers arbejde på vedligeholdelsesopgaver på kollegiet, for eksempel at male, reparere ting eller vedligeholde inventar. Pointene kan ikke veksles til noget, det er bare en måde at sikre, at alle bidrager.«

»To tredjedele af vores beboere læser til ingeniør, så vi er mange tekniknørder, der tænker i grønne løsninger og hvordan vi kan optimere. Derfor søger vi fonde, når vi skal have foretaget ændringer på bygningen. På den måde har vi fået skiftet vinduer, renoveret og efterisoleret både loft og tag, skiftet gulv i kælderen, fået automatiske døre, der beskytter ved brand, men som også er energibesparende. Vi har også skiftet til LED-pærer på fællesarealer, og på resten af kollegiet har vi et udvalg, der sørger for at gå rundt og slukke lyset.«

Her kunne vi oppe os

»Vi kan fortsat optimere bygningen, så vores energiforbrug bliver sænket. For nogle år siden investerede vi i et stort opvaskesystem uden at have øje for energiforbruget. Når det engang skal skiftes, vil det være fornuftigt at skifte til et, der er mere klimavenligt.«

Ingrid Freja Sloth Tønnesen er beboerrepræsentant og har boet på kollegiet siden februar 2022. Hun er lige blevet færdig som markedsføringsøkonom på CPH Business.

Mad

»Vi har madklubber hver mandag-torsdag, hvor vi bruger hjemmesiden spismed.nu, som en af vores tidligere beboere har udviklet. Her melder man ind, om man spiser med og hvilke spisevaner man har, og så indretter den madansvarlige sig derefter. Derfor er det også meget forskelligt, hvad der bliver spist på de forskellige køkkener, men vi gør os ikke konsekvent i at spise vegetarisk eller vegansk. Der skal være plads til, at folk kan leve, som de har lyst til – også at spise kød. Ellers kan det påvirke fællesskabet, når vi har så mange madklubber alle hverdage i ugen. Har man særlige madvaner, tager vi selvfølgelig hensyn ved enten at servere vedkommende mad, så det matcher til præferencen.«

»Vi holder fire store fester om året, hvor vi spiser vegetarisk, fordi det både er billigere, nemmere og mere inkluderende, at vi alle kan spise sammen. Efter hver madklub sætter vi den overskydende mad i et fælles køleskab, så folk kan spise resterne. Det fungerer godt, og vi minimerer madspild på den måde.«

Deleøkonomi

»Vi har en byttereol, der af brandmæssige årsager ikke er særlig stor. Den er forholdsvis ny, men fungerer ret godt, og det har skabt en god cirkulation af bøger, tøj og andet habengut. Men folk er også gode til at stille deres møbler og større ting ud på gangen, smide det op i vores facebookgruppe og informere om, man enten kan snuppe det gratis eller købe det billigt. Og folk er hurtige.«

Der skal være plads til, at folk kan leve, som de har lyst til – også at spise kød.

Beboerrepræsentant Ingrid Freja Sloth Tønnesen

»Jeg er ansvarlig for at gøre vaskekælderen ren, og da jeg startede, stod der fem sække med glemt tøj. Vi har et system dernede, der fungerer sådan, at glemt tøj efter 14 dage ryger i én kasse, hvor det ligger i en måned, hvorefter det ryger i en ny kasse i 14 dage, for så efter cirka seks uger at ende i sække, hvor folk kan tage det gratis, inden jeg sender det videre til genbrug. Tidligere blev tøjet ikke kigget igennem, men jeg har indført, at alting bliver lagt ud i festsalen, så alle kan tage et sidste kig på tøjet, inden det ryger til genbrug. Det fungerer så godt, at jeg tror, at nogen er begyndt at lægge det tøj, de er blevet træt af, ned i kasserne.«

Desuden har vi …

»fået kollegiets varmesystem reguleret, så kollegiet bruger mindst mulig varme. Alle opfordres til at slukke lyset efter sig, være betænksom omkring forbrug af vand og varme og holde døre og vinduer lukket om vinteren, så der ikke bliver brugt unødig energi. Vores bygning er fredet, derfor har det ikke været muligt at energioptimere ved at udskifte de gamle vinduer til termoruder eller isolere brystninger.«

»Vi har en gigantisk have, hvor et udvalg har stået for at plante kartofler, gulerødder og andre grøntsager. Det giver et godt supplement til madklubberne.«

Her kunne vi oppe os

»Vi kunne blive bedre til at indføre initiativer, der skåner klimaet. Helt klart. Det giver vildt god mening, især når man er så mange unge mennesker samlet.«

Noah Reinert Sturis er forperson for Sofiegården og har boet på kollegiet siden 2019. Han læser menneskeorienteret kunstig intelligens på DTU.

Mad

»Sofiegården er anderledes end de fleste kollegier, da vi ikke har fælleskøkkenkultur. Men når vi holder beboermøder, fester eller andre fælles arrangementer, serverer vi vegetarisk og vegansk mad.«

Deleøkonomi

»Vi har haft et genbrugsrum i mange år. Det er noget, beboerne er rigtig glade for, men det er også en kamp at sikre, at det ikke bliver til et skralderum, hvor folk dumper deres skidt. Generelt bliver det dog brugt efter intentionen, og det nyder vi godt af. Selv har jeg har fundet en del tøj der. Generelt er vi gode til at dele med hinanden og låne møbler ud, hvis man for eksempel tager på udveksling. Når folk fraflytter, holder de fleste en slags auktion, hvor de giver deres ting væk eller sælger det billigt.«

I dag lægger beboerne håndklæder i vinduerne, fordi varmen ellers fiser ud

Forperson Noah Reinert Sturis

Her kunne vi oppe os

»Det der har det største fokus, er en igangværende renoveringssag. Den har et stort potentiale til at sænke vores klimaaftryk. Selve boligmassen er konstrueret i gode kvaliteter, men skallen skranter, da der ikke er blevet lavet forbedringer på bygningerne i mange år. Så vi skal have lavet energieffektiviseret huset ved at få isoleret og renoveret facaden i bæredygtige materialer. Og så skal vi have skiftet vinduer og døre. I dag lægger beboerne håndklæder i vinduerne, fordi varmen ellers fiser ud.«

Lasse Ørsted Christensen er forperson for kollegierådsbestyrelsen, han løser økonomi på KU og har boet på kollegiet siden november 2022.

Mad

»Det er frit, hvordan man organiserer sig på Tietgen Kollegiets forskellige køkkener, både når det kommer til antal dage man spiser sammen og menuen. På mit køkken spiser vi sammen to gange om ugen, og her spiser vi kun vegetarisk. Flertallet tager hensyn til mindretallet. Men på mit køkken gør vi det, både fordi det er klimavenligt og billigt. Det er min oplevelse, at Tietgens beboere generelt er meget bevidste om klimaet.«

Deleøkonomi

»Vi har et kombineret storskralderum og bytterum, som hedder Alibaba. Her stiller beboere deres aflagte ting, som tæller alt fra malerier, tøj og bøger til møbler. Og så har vi en facebookgruppe, der hedder Tietgen Trade, hvor vi bytter internt, som bliver brugt flittigt.«

Desuden har vi …

»faciliteter til at fikse ting. Vi har et cykelværksted med udstyr til at lappe dæk og værktøj til at justere gear og fikse pedaler. Og så har vi et syværksted, hvor man kan lappe tøj og et træværksted, hvor man kan arbejde i træ. Her ved jeg, at møbler fra bytterummet er blevet repareret og opgraderet for ikke at blive smidt ud.«

»Tietgen er bygget med intention om at skabe et bæredygtigt kollegie med holdbare løsninger, derfor må vi blandt andet ikke bore i væggene. I stedet kan vi hænge vores malerier på skinner. På den måde passer vi på bygningen, så den kan holde længe.«

»Og så er alle værelser udstyret med LED-pærer, bruserne er vandbesparende, og der er sensorer på toiletternes vandhaner, der mindsker forbruget.«

»Generelt er vores beboere meget obs på, hvordan man kan understøtte en bæredygtig drift af kollegiet. Når der forekommer udskiftninger i kollegiets interiør, brainstormer vi for eksempel på, hvordan vi, eller andre, kan genanvende de gamle materialer.«

Her kunne vi oppe os

»Vi fester meget, og her bør vi tænke mere bæredygtigt. Nogle køkkener har allerede begrænset forbruget af plastik ved at undlade brug af sugerør til fester og gøre det normalt at skrive navn på kopper, så man ikke bruger flere end højst nødvendigt. Men her kunne vi stadig blive bedre.«