Bestyrelsesmedlem et år efter valget: »Nu må rektoratet vise, at de kan leve op til det, de har lovet«

Et år er gået, siden jeg sidst sad over for Jesper Grodal ved det runde bord på hans kontor. Dengang var han flankeret af Eske Willerslev, og sammen kappedes de næsten om, hvem der kunne kritisere ledelseskulturen på Københavns Universitet hårdest.

»Det er, som om dem, der tager beslutningerne ikke ved, hvad de laver,« sagde Grodal.

»Det eneste værktøj, som ledelsen kan finde, er en stor forhammer,« sagde Willerslev.

Makkerparret havde forfattet et valgprogram med 12 punkter – Inddrag forskerne! kaldte de det – der skulle give mere indflydelse til forskere og undervisere.

Hvis de blev valgt til bestyrelsen, sagde de til Uniavisen, ville de gøre op med den topstyring og »magtarrogance«, som de sagde var »kørt af sporet« og havde ført til, at de beslutninger, der blev taget på universitetet, var »helt hen i vejret«.

LÆS OGSÅ: »Det er, som om dem, der tager beslutningerne, ikke ved, hvad de laver«

De blev valgt, begge to. Så spørgsmålet er, her et år senere: Har de formået at ændre noget? Eller ser de stadig de samme problemer?

Jesper Grodals retorik har ændret sig en anelse siden valgkampen. Hans ord er mindre beske og han vejer dem nøjere end for et år siden. Han siger det selv: Det er noget andet at sidde i bestyrelsen end at føre valgkamp uden for den.

»Det er vigtigt at huske på, at vores arbejde er rykket fra det offentlige rum til bestyrelseslokalet. Det er her, kampene foregår, og det er her, det er vigtigt at have gennemslagskraft. Det får man ikke ved at bruge en konstant skarp retorik i offentligheden,« siger han og tilføjer, at det som udgangspunkt er bestyrelsens formand, Merete Eldrup, der udtaler sig i medierne.

Sagen er også, at det er for tidligt at konkludere, hvilken effekt deres arbejde har haft, siger han.

Ifølge Grodal er bestyrelsen enig om, at der er problemer med medarbejderinddragelsen på Københavns Universitet, og han erklærer sig tilfreds med »fremdriften« i de seneste 11 måneder.

Det er vigtigt at huske på, at vores arbejde er rykket fra det offentlige rum til bestyrelseslokalet

Jesper Grodal, matematikprofessor og bestyrelsesmedlem

»Men,« tilføjer han, »det er nødvendigt, at hele universitetet holder fokus på at skabe mere inddragelse, for det sker ikke af sig selv. Bestyrelsen har fokus på det nu, og så er det rektoratets opgave at løse problemerne og ændre retning i praksis.«

Han fremhæver et par nye tiltag, som han siger trækker i den rigtige retning:

Det er fra næste år lykkedes at ansætte en ny prorektor for forskning – den nuværende bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen – som ifølge Grodal kan være et bindeled mellem forskere og ledelse.

LÆS OGSÅ: Ny prorektor tjener sin løn hjem på kort tid, siger forsker og bestyrelsesmedlem

Samtidig har den nye bestyrelse taget fat i universitetets ansættelsespolitik, ifølge Grodal for at skabe mere inddragende forløb, når fx dekaner og institutledere skal ansættes.

»De personer, man ansætter, tegner fremtiden på universitetet. Derfor er det super vigtigt, at vi får nogle gode procedurer for, hvordan man ansætter folk, både forskere og ledere.«

Sandhedens time

De helt store tests venter dog forude.

De drejer sig blandt andet om budgetmodellen og helhedsplanen, ord, der kan suge livskraften ud af de fleste, men som dækker over forandringer, der kan nå helt ind til de inderste tandhjul på Københavns Universitet. Den ene handler om styringen af universitetets økonomi, den anden om udnyttelsen af de bygninger, som har været ramt af flere skandaler i de seneste år.

Den tidligere bestyrelse godkendte budgetmodellen, den nye bestyrelse godkendte helhedsplanen, men ifølge Grodal er det stadig diffust, hvordan de vil blive ført ud i livet. Det centrale spørgsmål er: Vil medarbejderne få nok at sige, når midler og kvadratmeter skal fordeles forskellige steder på universitetet?

»Lidt frækt sagt er helhedsplanen lige nu bare en folder, som også kunne være udgivet for ti år siden. Det afgørende er, hvordan den bliver implementeret – om der sker den rette inddragelse i næste skridt.«

»Det er klart, at der ligger en stor opgave for rektoratet at leve op til målsætningen om at gøre processen så inddragende som muligt. Og det samme gælder budgetmodellen.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Når I snakker om det i bestyrelsen, er det så dig og Eske Willerslev, der rækker hånden op og siger, at rektoratet skal inddrage medarbejderne?

»Det er ikke bare os. Det siger alle i bestyrelsen gang på gang på gang. Historisk har der været mange sager, hvor det er kørt skævt. Jeg synes, vi har fået en god diskussion om, hvordan det bør køre fremover. Nu skal vi se, om det sker.«

Er det for tidligt at sige, om det er blevet bedre i løbet af de seneste 11 måneder?

»Bestyrelsen lader til at være enig om, at der skal handles på det her. Det er bestyrelsen, der i sidste ende bestemmer universitetets retning, hvilket gør mig fortrøstningsfuld for, at tingene vil ændre sig i praksis,« siger Jesper Grodal.

Han oplever, tilføjer han, at bestyrelsen er i stand til at sikre mere inddragelse, når de tager forløb op, der er »kørt af sporet«.

LÆS OGSÅ: Ansatte kritiserer ledelsen for topstyring: »Vi får kun lov til at rette kommaer«

»Det nytter at snakke om de her ting. Den løsning, man finder frem til i sidste ende, bliver bare bedre, når inddragelsen er god. Det er et spørgsmål om at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det tror jeg, vi er kommet noget af vejen med.«

Men én ting er enkelte sager … Da jeg interviewede dig og Eske Willerslev for et år siden, fik jeg en fornemmelse af, at I ville ændre det hele fundamentalt.

»Men det vil vi jo sådan set også!« Han griner.

Hvad er metoden så? Hvordan vil I gøre det?

»Hvis man på alle niveauer får en større grad af inddragelse, vil det i sidste ende give en fundamental ændring. Tag ansættelserne: Hvis folk føler, at ’okay, min leder er en person, der ønsker at varetage mine interesser’, så vil det være en fundamental ændring.«

Hård kritik

Hvis man skal tro en række ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er de demokratiske nybrud ikke bare udeblevet, inddragelsen er blevet mere sparsom over de seneste måneder.

I en artikel i Uniavisen affyrede medlemmer af Akademisk Råd, Annemarie Kristensen og Lisbeth E. Knudsen, sammen med Ingrid Kryhlmand, næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget, en sønderlemmende kritik af inddragelsen på universitetet.

»Der er en manglende respekt for de råd og udvalg, man har rundt omkring,« siger Lisbeth E. Knudsen.

»Det klæder et universitet rigtig dårligt, at de ikke trækker på de konstruktive, ivrige, kreative og vidende ansatte, som i den grad er indstillet på at være med til at forme deres eget miljø. Vi kan simpelthen ikke forstå, at rektoratet ikke bruger os.«

Bestyrelsen lader til at være enig om, at der skal handles på det her

Jesper Grodal, matematikprofessor og bestyrelsesmedlem

Ingrid Kryhlmand tilføjede, at medarbejderne kun får lov til at rette kommaer på universitetet, og hun fremhævede ledelsens (stadig løse) tanker om at flytte alle ansatte og studerende ud af det gamle kommunehospital.

»Det blev offentliggjort ved en nyhedsopdatering på KUnet (intranet for studerende og ansatte, red.) – ingen medarbejdere havde hørt noget om det før offentliggørelsen,« sagde Ingrid Kryhlmand.

Det sidste har Jesper Grodal og bestyrelsen også bragt op, siger han.

»Artiklen på KUnet, hvor helhedsplanen blev introduceret, gjorde det nok ikke tilstrækkeligt klart, hvad der faktisk stod i helhedplanen. Den indeholder hverken konkrete arealreduktioner eller flytningsplaner, og eventuelle sådanne har ikke været drøftet i bestyrelsen« siger han.

Som svar på kritikken fra de utilfredse SUND-medarbejdere sagde universitetsdirektør Jesper Olesen, at helhedsplanen ikke skulle ses som et fait accompli.

»Vi er ikke gået i gang med processen endnu, vi er ved at finde ud af, hvordan vi skal gøre,« sagde han.

»Jeg tror ikke, at medarbejderne er uenige i, at vi har nogle enorme udfordringer på bygningsområdet med store beslutninger, der skal træffes, og vi er meget interesserede i at høre om de konsekvenser, de beslutninger skal have. Det er jo blandt andet det, medarbejderinddragelsen skal gå ud på.«

Ikke behov for at lægge sig på Frue Plads

Det er Jesper Grodal enig i: Det vigtige er, at medarbejderne bliver inddraget i campusplanerne, de lokale beslutninger, der tager afsæt i helhedsplanens brede målsætninger.

Men han kalder samtidig kritikken fra de SUND-ansatte »bekymrende«:

»Det er noget, vi må reagere på i bestyrelsen.«

SUND-folkene siger nogenlunde det samme, som du og Eske Willerslev sagde for et år siden. Som jeg hører dem, er der ingen tegn på, at inddragelsen er blevet bedre siden, ikke kun under arbejdet med helhedsplanen, men helt generelt?

»Hvordan tingene fungerer i det små ændrer sig jo ikke bare, fordi der kommer en ny sammensætning i bestyrelsen. Der er ikke én person, der styrer KU’s udvikling. Jeg synes, bestyrelsen fungerer rigtig godt, men det er klart, at kigger man på Københavns Universitet som organisation, så bliver det ikke ændret på en dag. Derfor er der brug for fortsat opmærksomhed på de udfordringer.«

LÆS OGSÅ: I bestyrelsen kan ingen høre dig skrige

Jeg husker, at Eske Willerslev sagde i vores interview, at forskerne skulle lægge sig ud på Frue Plads, ligesom de studerende havde gjort, og demonstrere, hvis der ikke skete noget. Jeg fik indtrykket af, at I havde tænkt jer at gøre noget radikalt. Men jeg ser ikke nogen demonstrationer. Hvorfor bruger du ikke længere de samme ord, som du gjorde dengang? 

»Det er klart, at vi støtter op om, at folk råber op, hvis der er noget, de ikke føler er okay. Så skal man klart involveres. Det synes vi til hver en tid er en god ide. Vi har brugt rigtig meget energi på at udrette noget inden for bestyrelsen. Det føler jeg også, vi har fået gjort. Det er jeg stolt over. At vi har fået noget lydhørhed inden for bestyrelsen.«

»Men når man er bestyrelsesmedlem, så har man ikke behov for at lægge sig ud på Frue Plads, fordi man har rektor lige foran sig på bestyrelsesmødet. Man kan lægge sig foran ham derinde. Så i den forstand har vi et forum, hvor vi kan sige de ting.«

Men hvis I oplever, at I bringer det på banen igen og igen, og der så stadig er ansatte, der siger, at inddragelsen ikke er blevet bedre, er der så ikke behov for at bruge de samme ord, som I brugte for et år siden? I stedet for at kritikken altid skal komme uden for bestyrelsen?

»Vi har jo bragt det op i bestyrelsen. Jeg synes ikke, vi har ændret noget af det, vi siger. Vi siger, at der er brug for en ændring af den måde, universitetet kører på. Vi erkender, at det ikke er en ændring, der kommer lige med det samme, men jeg føler, at der er forholdsvis bred enighed om, hvad rammerne skal være fremover.«

Når man er bestyrelsesmedlem, så har man ikke behov for at lægge sig ud på Frue Plads

Jesper Grodal, matematikprofessor og bestyrelsesmedlem

»Så er det op til rektoratet at implementere det. I bestyrelsen skal vi sørge for løbende at evaluere rektoratet og spørge: Lever de op til det, de har lovet? Det er klart, at det er de nødt til at gøre, for det er en del af den kontrakt, en bestyrelse har med rektoratet.«

Men de fleste aner ikke, hvad I laver i bestyrelsen. Hvorfor ikke bare udtrykke jer på samme måde, som I gjorde dengang, hvis I mener, inddragelsen stadig er for dårlig?

»Det, jeg gør nu, er at fortælle dig og verden, at Eske og jeg og Dorte (Brix, TAP-repræsentant, red.) og Ida og Olivia (Bach Jensen og Boesen, studerende i bestyrelsen, red.) gør en kæmpe indsats for at få alle mulige ting til at køre bedre. Som bestyrelse har vi ikke mandat til at gå ud at kommentere rektors håndtering af enkeltsager i real time. Det ville vi ikke komme nogen vegne med, og det ville også være et brud på principperne for professionel opførsel i bestyrelsen.«

Vil ændre noget stort

Ved siden af professorgerningen på Institut for Matematiske Fag bruger Jesper Grodal ofte flere timer om ugen på bestyrelsesarbejdet. Han engagerer sig i debatter og deltager i forskellige arrangementer som bestyrelsesmedlem, senest i et åbent Zoom-møde om sexisme, hvor han luftede et par forslag til løsninger.

Han er, siger han, afklaret med, at man skal slide længe og hårdt for at komme i mål med sine mærkesager på universitetet.

»Det er de færreste store ting, der rykker sig fra den ene dag til den anden. Og Københavns Universitet har et årligt budget på ni milliarder kroner.«

Føler du, at du er med til at ændre noget stort?

»Jeg synes, der er sket noget. Jeg synes, man har en indflydelse. Man kan tit mere, end man tror. Men det kræver, at man får systemet med, ellers går tingene i stå … Det kan selvfølgelig være frustrerende.«

Frustrationen over systemet er i så fald mere afdæmpet end under valgkampen for et år siden. Dengang udtrykte Jesper Grodal ikke meget tillid til lederne på universitetet:

Som bestyrelse har vi ikke mandat til at gå ud at kommentere rektors håndtering af enkeltsager i real time

Jesper Grodal, professor og bestyrelsesmedlem

»Det er, som om dem, der tager beslutningerne, ikke ved, hvad de laver. Det er ikke ordentlig  gennemtænkt,« sagde Grodal. »Det er kørt af sporet med en meget kraftig topstyring. Ikke nok med at forskerne ikke driver beslutningerne, de bliver slet ikke inddraget, før de her kæmpe omlægninger bliver spillet ud. Det vil vi tage fat i.«

Jeg læser citatet højt for ham og spørger ham, hvad han tænker om de ord i dag, nu hvor han har siddet i bestyrelsen i et år.

»Jeg tænker jo, at det er rigtigt, at universitetet er alt for topstyret, men jeg føler også …« Han vejer sine ord igen.

»Det positive er, at jeg tit føler, at den topstyring er et resultat af, at man skærer nogle hjørner af, man ikke burde have skåret af. Det kan man løse med viden. Hvis man tilføjer systemet viden om, hvordan man kan gøre det bedre. Så er der et begrundet håb om, at det bliver bedre.«

Og det er det, du og Eske Willerslev gør i bestyrelsen – I tilfører den viden?

»Det er det, vi gør.«

Eske Willerslev har ikke haft mulighed for at deltage i interviewet, men han har læst artiklen og giver i en mail udtryk for, at han deler Grodals betragtninger.