Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Bygkerne-sliceren

Dimsen — Det tog Finmekanisk Værksted tre dage at bygge et low-tech-apparat til at skære bygplanternes små, hårde kerner i millimetertynde skiver, så fødevareforskere kan undersøge deres egenskaber.

CYAN PRIK: VIPPEARM

Udført i pvc – inspireret af vippearmen i en rugbrødsskærer. Pvc er nemt at bearbejde og samtidig relativt stærkt.

RØD PRIK: KNIVBLADE

Fra Stanleyknive. Det var den billigste, nemmeste og stærkeste løsning. Læg mærke til, at der er to blade, og at de er skråtstillede som i et ’V’. Skråtstillingen gør, at bygkernerne lader sig skære i planer skiver med en fast tykkelse på en millimeter.

GUL PRIK: SKRIDSIKKER GUMMI

Så byg­kernerne ikke ruller ud til siden, og underlaget ikke beskadiger skærene. En smart detalje, for bygkerner er runde og har det med at hoppe deres egne veje.

Hvis man er fødevareforsker i en højteknologisk tid har man en såkaldt supercontinuum laser med fotoniske krystalfibre til sin rådighed. Den producerer en kollimeret lysstråle med særlig høj energi, så man kan fastslå indholdet af betaglucan i bygkerner.

Men hvad stiller man så op, når supermaskinens laser ikke kan gennemstråle en hel bygkerne ad gangen, og undersøgelserne derfor risikerer at gå i stå?

Forskerne ønskede at slice – altså skære – bygkernerne i millimeter-tykke skiver for at kunne undersøge dem for kemisk information, men de endte med at måtte have hjælp til deres forehavende.

»Bygkerner er ret hårde, så de fløj til højre og venstre, da vi prøvede at skære i dem med en almindelig kniv. Efter adskillige forsøg med flere knive, kontaktede vi Finmekanisk Værksted, og de kom med den gode ide at lave en slags mini-rugbrødsskærer med skrå knive for at få større præcision,« siger Tine Ringsted, ph.d.-studerende fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Smart thinking

Finmekanisk Værksted er et af KU’s værksteder, der hjælper forskerne på Frederiksberg Campus. Her er finmekaniker Flemming Frederiksen teamleder, og det var hans medarbejder Sebastian Nielsen, der kunne hjælpe Tine Ringsted videre med bygkerneskæringen.

Det var Sebastian Nielsens lyse ide at bygge byg-sliceren med skrå knive, og det var et gennembrud. Når knivene er skråtstillede, fastholder de nemlig bygkernen. Derimod får parallelle knive kernerne til at danse omkring, og bygkerne-skiverne bliver tilmed ujævne i tykkelsen, hvorfor de ikke duer til forskningsformål.

Nu skulle der slices, så Tine Ringsted og kolleger kunne blive klogere på hver enkelt bygkernes variation for svampe- eller insektangreb og for at kunne sortere dem efter bage-, sundheds- eller kvalitetsparametre. Det sidste siger igen noget om, hvor velegnede kernerne er til produktion af pasta, kager, brød eller øl.

»Bygkerne-sliceren var præcis hvad vi havde brug for i projektet, og det var en kæmpe hjælp, at Finmekanisk Værksted kunne komme på en smart løsning,« siger Tine Ringsted.

Bygget på tre dage

Sebastian Nielsen kom altså handy ind og løste fødevareforskerens problem, og det tog ham bare tre dage fra han modtog opgaven til han afleverede sin protoype på byg-sliceren.

»Det er det, vi lever af. Jeg lavede to eller tre skitser, før jeg kom op med den her. Det tog ikke så lang tid at bygge den. Det meste af tiden gik med at finde frem til den rette vinkel på bladene,« siger Sebastian Nielsen.

Samtidig skulle byg-sliceren overholde forskellige krav om være nem at rengøre, så bygskiverne ikke blev kontamineret med materiale fra andre bygskiver. Knivene skulle også være billige og nemme at skifte, og derfor er byg-slicerens knive de samme som dem, man finder i Stanley-hobbyknive, fortæller Sebastian Nielsen.

»Det er ’Ole Opfinder’ om igen, og som finmekaniker her på værkstedet skal vi kunne tænke kreativt,« siger han, der også har været med til at lave en pommes frites-sprødhedstest-device på Finmekanisk Værksted, men det er en helt anden historie.

(Lille blå bog) Ingeniørassistent Sebastian Nielsen:

I lære på Finmekanisk Værksted fra 2003 og uddannet som finmekaniker i 2007. Ansat på Finmekanisk Værksted siden 2009 i en stilling som ingeniørassistent, dvs. specialhåndværker i forskningsverdenen.

Seneste