Chikane og sexisme på KU: Kun få søger hjælp

Et åbent brev til rektorerne for Danmarks universiteter beskriver en universitetsverden præget af sexisme og sexchikane:

»Vi oplever det i forskellige grader; i undervisningslokalerne, på gangene, til vejledning, i eksamenssituationer og på kollegierne – og det er et problem i vores relationer til ansatte, vejledere og medstuderende,« skriver afsenderne af brevet, som er optrykt 13. februar i Dagbladet Information.  (Kræver login).

Brevskriverne er anonyme, men Sana Mahin Doost, forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd indestår for, at brevet er autentisk, og at afsenderne er 48 kvindelige studerende. Det er DSF, som har offentliggjort brevet.

Sana Mahin Doost siger, at man måske godt kunne forestille sig, at der er overlap mellem brevskriverne og den anonyme aktivistgruppe, der ifølge avisen Ingeniøren satte plakater op med udsagn om påstået overset sexisme på DTU natten til den 5. februar. DTU-ledelsen reagerede på aktionen ved at tage plakaterne ned, hvilket gjorde sagen til en landsnyhed.

Den indtil videre anonyme kritik af tilstandene på de danske campusser får vægt, fordi den indskriver sig i MeToo-vækkelsen, og fordi påstanden om sexisme bakkes op af data fra to aktuelle undersøgelser af sexchikane mod studerende, som Magisterbladet (DM) og Djøf Studerende for nylig har foretaget. Begge undersøgelser viste, at sexisme og chikane opleves som relativt udbredte fænomener af studerende.

Dette resultat harmonerer på den ene side med Uniavisens historier fra de senere år om sexistiske studieintro-forløb og kritiserede studentertraditioner, som fx ‘Mændenes fredagsbar’ på økonomistudiet, men antallet i statistikken over indberettet sexchikane blandt de ansatte på Københavns Universitet, fortæller en historie om meget få sager. Tilsvarende får Studenterambassadøren, som er de KU-studerendes  særlige juridiske hjælpeinstans, også få henvendelser om overgreb og seksuelle krænkelser.

Toppen af isbjerget

Ifølge Sana Mahin Doost har DSF i tiden efter aktionen på DTU og offentliggørelsen af brevet i Information fået en del tilkendegivelser fra studerende med et budskab om, at universiteterne har et hidtil upåagtet problem med sexisme og chikane.

Hun siger, at vi måske kun har set toppen af isbjerget »og at der er langt flere derude, som også har oplevet ting, og som ikke har turdet stå frem.«

Sana Mahin Doost oplyser, at DSF har aftalt med universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter at lave en fælles national spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække omfanget af problemer med sexisme og chikane på universiteterne.

»Vi kan se, at der er nogle meget uhensigtsmæssige kulturer rundt omkring, også i studiemiljøerne. Både mellem studerende og ansatte og indbyrdes mellem studerende.«

Sana Mahin Doost, DSF-forkvinde

DSF opfordrer også til, at de enkelte universiteter tager en snak om, hvilken opførsel, man vil have, siger Sana Mahin Doost.

Hun siger, at de studerende også har et ansvar for at forandre kulturen og taler om, at der sker en selvransagelse i hendes eget bagland i studenterbevægelsen.

»Vi kan se, at der er nogle meget uhensigtsmæssige kulturer rundt omkring, også i studiemiljøerne. Og det er både mellem studerende og ansatte og indbyrdes mellem studerende,« siger Sana Mahin Doost.

»Der er også en stor ærgrelse over, at de her ting sker, og at der ikke er blevet handlet på det noget før. Det bærer også præg af, at nu skal der ske noget, og det kan ikke vente længere,« siger hun.

På KU henvender studerende sig typisk med andre problemer

På Københavns Universitet har rektor Henrik Wegener på Twitter reageret på mediedebatten om sexisme ved at udstede et løfte om at tydeliggøre, hvordan landets største universitet håndterer sager om chikane og sexisme mod studerende.

En, der har indsigt i, hvad de studerende slås med på Københavns Universitet, er den føromtalte Studenterambassadør på Københavns Universitet, som siden 1. april 2017 har heddet Bo Gad Køhlert. Hans kontor fik i 2017 424 henvendelser fra studerende. Fem af dem handlede om overgreb, såvel mentale som fysiske – altså lidt over en procent.

»Jeg har været her snart et lille år. Hvad jeg ved, er nok forholdsvis lidt i forhold til, hvad jeg kan høre sandsynligvis finder sted. Vi har haft en håndfuld henvendelser, der enten specifikt eller indirekte handler om sexisme eller chikane. De henvendelser har også andre elementer, og det er typisk det, de studerende henvender sig om til mig. Typisk handler det om deres studiesituation, hvordan de kommer videre, hvordan de navigerer i noget, hvor de samtidig føler sig krænket,« siger han.

Bo Gad Køhlert siger, at han har spurgt sig selv, hvorfor de studerende ikke specifikt henvender sig om at være blevet krænket. Han har ikke noget bedre bud, end at problemet er vanskeligt for de studerende at håndtere. Det vil indebære en ubehagelig konfrontation med den, man anklager for at have gjort noget forkert.

»Det kan være en underviser, man er underlagt, eller det kan være en anden studerende, man har i sit netværk, hvilket gør det svært, at få sagen ud i det offentlige rum og behandlet,« siger han.

Nej, sexchikane er ikke tilladt

Udgangspunktet for studenterambassadørens vejledning er universitetets ordensregler. Det er der, der står, hvad universitetet skal gøre, hvis en studerende oplever noget, der er seksuelt krænkende, og hvor en studerende kan få hjælp.

Jeg kan hjælpe den studerende med at få klarhed over sin egen situation i fortrolighed

Bo Gad Køhlert, studenterambassadør

»Ordensreglerne udtrykker ikke noget specifikt om sexchikane, men de siger noget om truende eller chikanerende adfærd. Hvis studerende oplever det, eller selv har en truende eller chikanerende adfærd, træder ordensreglerne i kraft,« siger Bo Gad Køhlert.

Reglerne foreskriver, at studerende skal optræde ordentligt og hensynsfuldt over for medstuderende.

»Det dækker jo det meste,« siger Bo Gad Køhlert.

Ordensreglerne gælder kun studerende, men for de ansatte på KU gælder universitetets personalepolitik, hvoraf det fremgår, at »KU anser mobning, seksuel chikane og overgreb af enhver art – verbale, skriftlige, herunder elektroniske, fysiske, psykiske – for uacceptabelt.«

Rektor kan bortvise chikanøse studerende

»Jeg kan hjælpe den studerende med at få klarhed over sin egen situation i fortrolighed. Jeg plejer at spørge, hvad der er sket, for at finde ud af, hvilket regelsystem, vi er inde over, og så snakker jeg stille og roligt med den studerende om, hvad man kan gøre,« siger Bo Gad Køhlert.

Studenterambassadøren har dog – på linje med andre ansatte på KU – pligt til at henvende sig til politiet, hvis det ser ud til, at der er sket noget kriminelt.

Straffen for at bryde ordensreglerne kan i grove tilfælde være udmeldelse fra universitetet og forbud mod at vende tilbage. Det er rektor, der har magten til at beslutte sådan en sanktion. Bo Gad Køhlert har ikke kendskab til sager om sexchikane eller krænkelser, hvor det er sket. Men offentligheden får heller ikke besked om det, hvis rektor tager det voldsomme skridt at smide en studerende ud.

KU’s ordensregler siger også, at det er institutlederen eller dekanen, der skal undersøge sager om chikane, herunder høre andre parter i sagen – inklusiv selvfølgelig den anklagede part. Det kan være ubehageligt for en studerende, der har været udsat for et overgreb, at skulle forholde sig til den person, der har forulempet ham eller hende, siger Bo Gad Køhlert.

Dermed adskiller sager om chikane og overgreb sig fra mere dagligdags problemer med, fx, hvordan KU-administrationen fungerer.

»Her er vi helt inde ved kernen af en persons trivsel, og det er meget voldsomt. Og der kan ske meget voldsomme ting ved den studerende, som har gjort noget voldsomt ved en anden studerende. Man sætter mange ting i gang her,« siger Bo Gad Køhlert. »Det betyder ikke, at man skal lade være.«

Vi taler om hele mennesker

Et er regulære sager, som KU skal håndtere juridisk. Noget andet er generelle anklager uden adresse til nogen bestemt, som aktuelt er blevet rejst i det anonyme brev, som DSF har offentliggjort, om en chikanøs kultur på universitetet. Er det et tema Bo Gad Køhlert har mulighed for at forholde sig til?

»Jeg har mulighed for at forholde mig til det i min årsberetning. Hvis jeg kan se, at det er noget, vi som universitet kan blive bedre til at forholde os til. Mit mandat er at styrke de studerendes retssikkerhed, og det, vi her taler om, handler mere om en almen social kultur eller en samarbejdskultur. Men i det øjeblik, der er en sag, ser jeg på den på lige fod med, hvordan jeg ser på håndteringen af eksamensklager eller dispensationsansøgninger. Jeg har ikke endnu oplevet at følge en konkret sag om sexchikane eller overgreb.«

Studenterambassadøren står til rådighed for studerende, uanset om der kommer en sag ud af det eller ej, siger Bo Gad Køhlert.

»Jeg prøver at afkode, om den studerende, der henvender sig, får noget personlig støtte, fx af en psykolog, for det kan få den studerende til at hvile i en beslutning om at gå videre med en sag, eller undlade at gøre det, og samtidig behandle det traume, som han eller hun har været udsat for. Vi taler jo om hele mennesker, ikke bare om regler.«