De studerendes modstand mod forandring overraskede mig

Som nytilkommen brite i det danske system har det været mærkeligt at iagttage, hvordan studenterblokaden har udviklet sig de seneste uger.

Jeg kom hertil for ni måneder siden som institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM) fast besluttet på at implementere et tiltag, der nu fremstilles som ekstremt risikabelt.

Jeg havde tænkt mig at indføre en kandidatuddannelse i moderne sprog, som skulle træde i stedet for de individuelle grader i fransk, tysk, spansk, engelsk, italiensk og portugisisk, der nu udbydes på ENGEROM.

LÆS OGSÅ: HUM-studerende vil fortsætte blokade, til de får deres vilje

Jeg vidste godt, at nogle undervisere ville være imod denne ændring, og jeg vidste, at det ville blive en udfordring at få den afstemt med kravene til den gymnasielæreruddannelse, der er så vigtig for vores institut. Jeg vidste også, at den, ligesom alle andre universitetsprocesser, skulle godkendes af de studerende på forskellige niveauer. Men jeg troede, de studerende på ENGEROM ville tage godt imod den.

Den femårige uddannelse er en rejse i én bestemt retning – mod en destination, som blev fastlagt engang i fortiden af studienævnet.

Det gjorde jeg, fordi den nye kandidatuddannelse ville have haft en mere åben studieplan og ville have givet de studerende mulighed for at studere et eller flere sprog, specialisere sig tidligere i enten kultur eller lingvistik og tage længere udlandsophold.

Den model, jeg havde i tankerne, er ikke taget fra RUC eller fra nogen liberal arts-uddannelse: Det er en model, der bruges på nogle af verdens mest traditionsbundne sproginstitutter.

LÆS OGSÅ: Ledelse: Vi deler de studerendes bekymring for fagene og derfor skal vi udvikle dem

Studerende rejser i én retning i fem år

Jeg var overbevist om, at en sådan model ville passe godt her i Danmark, eftersom studerende, der læser små sprogfag, tydeligvis også er meget kyndige i engelsk, lingvistik og diskursanalyse. Og hvis man nøjes med alene at beskrive dem som studerende af italiensk eller portugisisk, så får man slet ikke sat fokus på deres kvalifikationer som sprogeksperter.

Hvis jeg skulle kæmpe for min uddannelse som dansk studerende i dag, så ville jeg kæmpe for denne øgede valgfrihed – som mange af vores studerende også gør. De danske studerende, der i dag læser de små fag, har næsten ingen indflydelse på deres valg af kurser ud over det oprindelige valg af fag. Den femårige uddannelse er en rejse i én bestemt retning – mod en destination, som blev fastlagt engang i fortiden af studienævnet. Jo mindre ens fag er, des færre valgmuligheder får man undervejs.

Efter at have undervist hele mit liv i systemer, hvor de studerende i højere grad styrer deres egen uddannelse, har det været svært for mig at tro, at unge, der forsøger at forudse deres rolle på et komplekst arbejdsmarked i det 21. århundrede, kunne være interesseret i en så snæver og forudbestemt kurs.

Men på trods af mine fornemmelser som udefrakommende har jeg dog lært, hvor vigtig kernefaglighed er på Københavns Universitet. Derfor besluttede vi på ENGEROM for mange måneder siden, at vi IKKE ville foreslå en enkelt kandidatuddannelse i moderne sprog. Vi vil i stedet forsøge at bevare og forbedre vores eksisterende uddannelser.

Vi vil fortsætte med at udbyde den fremragende gymnasielæreruddannelse, som er kernen i det, vi laver – og som vi ikke kan og heller aldrig har haft til hensigt at forringe. Og vi vil (i samråd og samarbejde med de studerende) udvikle en ny uddannelse på engelsk (med den foreløbige titel ‘Ideas, Politics, and Language’), som vil give de studerende mulighed for at udbygge deres flersprogede kompetencer og forberede sig på arbejde uden for Danmarks grænser.

LÆS OGSÅ: Studerende tog imod dronningen med protestbannere og begravelsesstemning

I mellemtiden må vi alle sammen være opmærksomme på, at truslen mod vores små fag ikke kommer fra økonomiske nedskæringer eller fra topstyret planlægning på fakultetsniveau, men fra faldende studenteroptag.

Så min udfordring som institutleder, som jeg vil opfordre alle studerende på fakultetet til at hjælpe mig med, er at få disse uddannelser til at blive en succes. Hvis et bredere uddannelsessystem, hvor de studerende træffer individuelle valg, ikke er svaret, hvordan sikrer vi så, at vores traditionelle sproglige uddannelser tiltrækker nok studerende til at gøre dem levedygtige og relevante i nutidens verden?

Så den egentlige udfordring for de studerende og de undervisere, der er modstandere af sammenlægning og frigørelse af de etablerede uddannelser, ligger ikke at beskytte deres eksistens, men snarere i at besvare dette spørgsmål.