Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Vi deler de studerendes bekymring for fagene – og derfor skal vi udvikle uddannelserne

Vi er nødt til at finde en løsning. Sammen. Er beskeden fra ledelsen på Det Humanistiske Fakultet til de studerende, som i øjeblikket aktionerer mod fakultetets planer. Samtidig begrunder dekanatet de beslutninger, de har truffet.

HUMrådets protestaktion er synlig for enhver, der besøger Humaniora på Søndre Campus i disse uger. Bannere og plakater med budskaber om vrede og bekymring for de humanistiske fag præger det centrale indre torv, og skal man besøge uddannelsesadministrationen eller ledelsesgangen, er der blokeret.

Parolerne handler om medindflydelse, forsvar for fagligheder og fjernelse af besparelser.

Det er klart, at de studerende er bekymrede: Tre sparerunder på Det Humanistiske Fakultet de sidste otte år, statslig dimensionering af uddannelser med et fald i optagetal på en tredjedel og et skift i gymnasieelevernes fagpakker, der blandt andet går ud over sprogfagene. Et fald fra knap 12.000 til 8.500 studerende på få år må mane til eftertanke.

LÆS OGSÅ: Lektor: Stop udvanding af kernefagligheden og støt de studerende.

Vi deler den bekymring til fulde. Derfor har vi sat et strategisk arbejde i gang, som skal udvikle de humanistiske fagområder i en ny tid. Beslægtede uddannelser på fakultetet skal nærme sig hinanden, så de studerende får bedre valgmuligheder i deres forløb, og så små studiemiljøer kan blive større. Vi skal sikre fag og uddannelser på nye måder med flere uddannelsesaktiviteter på tværs, hvis vi skal stoppe, hvad der tilsyneladende ligner en nedadgående spiral for de humanistiske uddannelser, og som kan ende i faglukninger.

… vi skal stoppe, hvad der tilsyneladende ligner en nedadgående spiral for de humanistiske uddannelser, og som kan ende i faglukninger.

Og den spiral skal stoppes! Humanioras afgørende betydning i verden bliver tydeligere og tydeligere, og den gode gænge, den humanistiske forskning er i – med et imponerende opbud af samfundsrelevante og kulturbærende projekter og med flere eksterne bevillinger end nogensinde før – skal også blive uddannelserne til del. Så de humanistiske kandidater fortsat kan udgøre deres afgørende funktion som rygrad i vores kultur, samfund og historie.

Bæredygtige uddannelser

Målsætningen om bæredygtige uddannelser er beskrevet i fakultetets nye målplan, som er en udmøntning af KU’s strategi på Det Humanistiske Fakultet. Ganske som de øvrige fakulteter på universitetet arbejder med tilsvarende målplaner.

På Humaniora har ledelsen beskrevet nogle af de instrumenter, som de humanistiske institutter kan vælge at tage i brug for at gøre deres uddannelser bæredygtige, når de skal i gang med deres målplan til foråret. Instrumenterne kan fx være tidlig inddragelse af samfundsaktuelle emner, brede tilvalgskurser, bredere indgange – og uddannelsessammenlægninger.

LÆS OGSÅ: Vi har en vision om robuste uddannelser.

Planen er kort og abstrakt, fordi den netop er en værktøjskasse. Ikke alt skal gennemføres, og da slet ikke alle steder. Ingen i ledelsen ønsker at lægge små uddannelser sammen bare for at lægge dem sammen, og fx er fagsammenlægninger af de vesteuropæiske sprog taget af bordet igen. Instrumentet er med, fordi vi erfaringsmæssigt har sikret fagmiljøer, fx på små sprogfag, fra lukning ved at samle dem i større områdestudier. Hvor den sproglige specialisering bevares, men hvor tværgående elementer skaber større miljøer.

Ingen i ledelsen ønsker at lægge små uddannelser sammen bare for at lægge dem sammen.

I løbet af foråret får vi at se, hvilke instrumenter institutledelserne ønsker at tage i brug, når de har været igennem inddragende lokale processer med medarbejdere og studerende.

Fag forandrer sig med tiden

Det er vores ansvar som ledelse løbende at udvikle uddannelseslandskabet, så det hænger sammen fagligt, socialt og økonomisk. Hvis uddannelserne ikke kan køre rundt, hvis vi kommer i en situation, hvor vi igen må afskedige folk, hvis vi igen skal lukke uddannelser, så er det vores ansvar.

Det kan godt være, at der kommer politiske dagsordener eller økonomiske vilkår, vi ikke kan styre. Fx hvis Folketinget beslutter sig for at skære vores såkaldte takst 1-forhøjelse væk. Derfor skal vi – som ledelse – gøre, hvad vi kan for, at vi ikke havner i uholdbare situationer.

Ledelsen på Humaniora har i mange år tilpasset uddannelser og fagmiljøer i tæt samarbejde med medarbejdere og studerende. Hvis man slår op i en årbog fra 1990’erne, vil alle kunne se, at uddannelser er ændret, nogle er forsvundet, og nye er kommet til.

Faglighed er en dynamisk størrelse, der hele tiden er i udvikling. Som samfundet, forskningen og arbejdsmarkedet udvikler sig – så forandrer faglighederne på fakultetet sig.

LÆS OGSÅ: Kære medstuderende, der er forskel på at blive hørt og på at få ret.

Mere tid til dialog

HUMrådet mener ikke, at de har været inddraget i tilstrækkelig grad. Det er helt legitimt, og vi vil meget gerne i dialog med HUMrådet og se, om vi ikke kan finde fælles fodslag igen. Processen i efteråret har været gennemført efter bogen, men vi erkender, at dialogen skulle have været mere omfattende. Vi vil meget gerne tilbage til en situation, hvor debatten handler mere om det, der optager os alle, og det, som vi kan påvirke – og mindre om Universitetsloven.

Processen i efteråret har været gennemført efter bogen, men vi erkender, at dialogen skulle have været mere omfattende.

Når HUMrådet diskuterer universitetsdemokratiets vilkår og de studerendes mangel på ledelsesret, må vi melde hus forbi. Universitetsloven med ansat ledelse og rådgivende forsamlinger er besluttet af Folketinget, og det er ikke vores opgave at tale for eller imod den.

Dialog handler ikke om at stille ufravigelige krav om bestemte instrumenter på forhånd – for vi har en opgave, vi skal løse. Vi håber på, at vi kan have en debat, hvor budskaberne konstruktive, og hvor vi diskuterer interesser og løsninger.

LÆS OGSÅ: Dekanen lytter ikke til vores kritik og vil lægge fag sammen

Samtidig er situationen om blokaden uholdbar. Som ledelse er det vores ubetingede ansvar at passe på medarbejdernes ve og vel, og vi kan se, at den nuværende tilstand ikke kan fortsætte i evigheder. Vi har ikke noget ønske om at true eller presse HUMrådet, og vi har som nævnt stor forståelse for deres bekymring for uddannelserne. Men vi er nødt til at finde en løsning. Sammen.

Seneste