»Den symbolske og rituelle kraft på Københavns Universitet er på nul«

Der er noget galt på Københavns Universitet, mener teolog og ph.d.-studerende Peter Brylov Christensen. Han taler ikke om fyringer, fagnedlæggelser eller identitetspolitiske diskussioner.

Han taler om noget, der er lidt mere diffust og som mest brillerer ved sit fravær, hvis man spørger ham: symboler og ritualer.

»Den 1. januar 2020 afskaffede Københavns Universitet fakulteternes logoer og samlede alle under et. Cirka samtidig røg de fysiske eksamensbeviser mange steder og for nylig hørte jeg, at der er steder hvor man bare får en kuglepen, når man bliver færdig kandidat. Hvis man overhovedet er så heldig,« siger han.

»Jeg tror virkelig, det påvirker følelsen af tilknytning til ens fag, når symboler og ritualer sløjfes. Det er et ærgerligt tab.«

LÆS OGSÅ: Farvel til duen og slangen, manden og lindormen. Nu er der kun et logo på Københavns Universitet

Duen, manden og slangen

Peter Brylov Christensen graver en lille pin op af lommen, altså sådan en, man kan klemme på sit tøj. Det klirrer, da han smider den over bordet. Aftegnet på den er en due med spredte vinger. En glorie af ti små stjerner svæver over dens hoved på lilla baggrund.

Det røde logo er der bare.

Peter Brylov Christensen, teolog

Den fik han selv overrakt sammen med sit eksamensbevis, da han blev kandidat i teologi. Den er lille, men betydningsfuld for ham.

»Den her nål havde ligeså stor symbolsk betydning for mig som selve eksamensbeviset. Man kan ikke bare købe sådan en i butikkerne. Den er symbolet på, hvem vi er som teologer og dermed en faglig identitetsmarkør. Den siger ’nu er du en af os’,« siger han og propper den i sikkerhed i lommen igen.

Siden Peter Brylov Christensen fik nålen, er duen med de ti stjerner skrottet sammen med de andre fakulteters logoer. Jura havde en lindorm, Humaniora en mand med en bog, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet et kornaks, Samfundsvidenskab en jordklode, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet havde æskulapstaven, hvor en slange snor sig om en stav.

De blev afskaffet som en del af en ny strategi om, at »Københavns Universitet skal fremstå tydeligere som ét samlet universitet,« og ind kom det mørkerøde logo med Kong Christian den tredje i centrum.

Kampen mod ondskaben

Peter Brylov Christensen tror ikke på, at et enkelt logo kan favne alle universitetets knap 37.000 studerende og 10.000 ansatte. Og slet ikke, hvis det ikke bliver formidlet aktivt, hvad logoet repræsenterer.

»Jeg tror ikke, at strategien har haft den ønskede effekt. Jeg oplever ikke, at folk har følelsen af, at vi med det ene logo er en stor familie. Universitetet er simpelthen for stort og spredt, der er for mange mennesker. Det kræver alt andet lige, at der skabes et sådant samlende narrativ for kongelogoet, og det finder man så vidt jeg kan se ikke et ord om nogetsteds. Det røde logo er der bare, ligesom før.«

Det er jo ellers at få en faglig, kollektiv identitet foræret.

Peter Brylov Christensen, teolog, om symbolikken i fakulteternes nu afskaffede logoer

På Teologi og på nabofakultetet Jura er de eneste rester af de gamle, individuelle logoer matterede klistermærker på glasdøre rundt omkring på fakulteterne.

Det var en samtale med en jurastuderende, der fik Peter Brylov Christensen, der kalder sig selv for hobbysemiotiker, til skrive et debatindlæg om symbol- og ritualtab i juristmediet K-News.

Han havde stået foran de matterede ruder med den jurastuderende og peget på Det Juridiske Fakultets tidligere logo, Lindormen, og spurgt hende, om hun vidste, hvad det var.

»Det vidste hun ikke. Symbolikken i det gamle logo er, at Jura skal kæmpe mod ondskaben, symboliseret ved Lindormen. Det er jo ellers at få en faglig, kollektiv identitet foræret,« siger han.

»Jeg ser logoerne som repræsentationer af dannelsesidealerne, som man kan have en form for abstrakt samtale med som studerende. Måske kan man se sig selv og sin motivation for studiet i symbolet, måske kan man ikke. Men de studerende skal alt andet lige have en mere håndgribelig mulighed for at kunne tage stilling til det, synes jeg.«

Akademisk antiklimaks

Den seneste måned er debatten om specialeforsvar blusset op igen i Uniavisens spalter.

Senest har en nyuddannet historiker kaldt det manglende forsvar og dimission for et akademisk antiklimaks.

»Der manglede noget. En forløsning. Ikke blot en mental forløsning over, at jeg skal videre i livet og sige farvel til universitetets trygge mure. Men også en akademisk forløsning,« skrev Jonathan Clemens i et debatindlæg.

LÆS OGSÅ: Tidligere censor om manglende specialeforsvar: »Det er ikke kun de studerende, der er forundrede«

Når ritualerne, som for eksempel specialeforsvar og dimissionsfester nedprioriteres, mister man også den fysiske manifestation af symbolet, mener Peter Brylov Christensen.

Han håber, at universitetet vil genoverveje at lade fakulteterne bruge deres logoer, når de har lyst. Han håber også, at flere studerende vil slutte deres universitetstid med en ritual og gerne en lille, fysisk manifestation af deres faglighed.

»Det kunne være en nål, det er sådan set mindre vigtigt, hvad det er. Men det er da i grunden mærkeligt, at der ikke er plads til forskellighed inden for den samme institution på det symbolske plan, når det egentlig ligger i tiden, at det skal der være plads til; forskellighed inden for det samme.«