Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Den tungeste post i de danske universitetsbestyrelser bliver snart ledig

Topledelse — Formanden for bestyrelsen på Københavns Universitet stopper ved årets udgang. Kandidater til posten kan melde sig nu.

Til daglig er han ansvarlig for forskningen i Nordens mest værdifulde virksomhed, medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men Mads Krogsgaard Thomsen er også som formand for bestyrelsen den øverstansvarlige for Københavns Universitet – indtil 1. januar 2020, når hans udpegningsperiode udløber.

58-årige Mads Krogsgaard Thomsen er selv alumne fra universitetet med en doktorgrad i veterinærmedicin, som han opnåede i 1991. Hans formandsskab understreger den tætte forbindelse mellem Københavns Universitet og den medicinske forskning hos Novo.

I Krogsgaard Thomsens tid som bestyrelsesmedlem og siden -formand har Novo Nordisk Fonden (der har sin egen ledelse uden om virksomheden Novo Nordisk) investeret milliarder i forskning ved Københavns Universitet.

I en pressemeddelelse opfordrer Københavns Universitet interesserede afløsere til posten som formand til at melde sig.

Universitetet efterspørger en person, der:

  • Gerne er aktiv topleder.
  • Har erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller organisation.
  • Har erfaring med samarbejde med et politisk niveau og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.
  • Har erfaring med at støtte, udfordre og udvikle en daglig ledelse.

(En kandidat kan dække et enkelt eller flere af kriterierne).

Universitetsbestyrelsen har ansvaret for at holde den daglige ledelse – rektor – i ørerne og sikre, at der er styr på universitetets økonomi og strategi.

Sans for armlægning

Bestyrelsen blander sig ikke i de fleste dagligdags beslutninger, men når universitetet har bøvlede sager, er bestyrelsen til tider involveret – fx i Københavns Universitets årelange slagsmål med staten om nybyggerier, der trækker ud og bliver for dyre, og -aktuelt – forhandlingen om placeringen af en håndfuld af universitetets mest citerede naturvidenskabelige forskere, der var utilfredse med en planlagt fusion af Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut.

Styring udefra

På de danske universiteter er bestyrelsen en blanding af hjemmehørende studerende, ansatte og forskere – valgt af deres kollegaer – og folk udefra (de såkaldt eksterne medlemmer) med erfaringer fra erhvervsliv, uddannelse m.v.

De eksterne bestyrelsesmedlemmer udgør ifølge loven flertallet (hvilket ikke betyder, at de er enige om alting).

De eksterne medlemmer på Københavns Universitet får et honorar på 85.400 kroner om året. Formanden får 256.000.

De medarbejder- og studentervalgte medlemmer får ikke honorar. Men Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet tilladelse til, at medarbejdervalgte kan få et personligt løntillæg, »hvis universitetet skønner det relevant og hensigtsmæssigt, og i det omfang bestyrelsesarbejdet ikke udføres i arbejdstiden.«

Bestyrelsen på Københavns Universitet mødes typisk seks gange årligt.

I disse situationer er det nyttigt, hvis bestyrelsen har en ledelse, der kan lægge arm med ministre og andre magthavere.

Det er også bestyrelsens opgave at sikre, at de ansatte på universitetet bliver inddraget i vigtige beslutninger.

For nylig gav formand Mads Krogsgaard Thomsen omkring 200 medarbejdere fra Biologisk Institut ret i, at det ikke i tilstrækkelig grad var sket i sagen om fusionen af deres institut med Statens Naturhistoriske Museum.

Medlemmer søges også – skal være forskere

Foruden formanden stopper også to af de menige medlemmer af Københavns Universitets bestyrelse.

Det gælder AC-direktør Sine Sunesen og professor Kari Melby, som begge udtræder den 31. december 2019, når deres anden periode i bestyrelsen udløber.

Kravene til medlemmerne er lidt anderledes end kravene til formanden. Her efterspørger universitetet:

  • En anerkendt forsker, gerne med international universitetserfaring.
  • Ledelseserfaring, gerne i komplekse organisationer og på toplederniveau.
  • Erfaring med samarbejde med et politisk niveau.
  • Økonomisk indsigt og budgeterfaring på toplederniveau.
  • Kendskab til Københavns Universitet og evne til at videreformidle universitetets virke for samfundet.



Alle medlemmer behøver ikke at være forskere. Teksten i vedtægterne siger: »De eksterne medlemmer skal tilsammen have indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. De eksterne medlemmer skal have en kandidatuddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau, og mindst ét af de eksterne medlemmer skal have erfaring som anerkendt forsker.«

Åbenhed

På Københavns Universitets bestyrelses første møde blev det fastlagt, at åbenhed er det bærende princip for bestyrelsens arbejde. Det betyder, at alle bestyrelsesmøder er åbne for offentligheden.

Imidlertid indeholder den typiske dagsorden alligevel en række fortrolige punkter.

Siden indførelsen af bestyrelser på landets universiteter, har Københavns Universitet haft to formænd før Krogsgaard Thomsen.

  • 2005-2009: Bodil Nyboe Andersen, nationalbankdirektør.
  • 2009-2017: Nils Strandberg Pedersen, administrerende direktør på Statens Serum Institut.

Bestyrelsen i dag er:

Jurastuderende Rebecca Ingemann Madsen, medicinstuderende Ida Karoline Bach Jensen, specialkonsulent Signe Møller Johansen, professor Eske Willerslev, professor Anja C. Andersen. (De er de interne medlemmer).

Samt de eksterne medlemmer:

Professor Kari Melby, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet; Sine Sunesen, direktør i Akademikerne (AC); Birgitte Vedersø, rektor for Gefion Gymnasium; Jakob Thomasen, professionelt bestyrelsesmedlem med erfaring fra oliebranchen; Carsten Krogh Gomard, professionelt bestyrelsesmedlem med erfaring fra it-branchen; Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør i
Novo Nordisk.

(Opdateret 24. juni med oplysninger om honorar til medlemmerne).

Annonce

Seneste