Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Studenterklumme — Marie Thomsen fra Studenterrådet argumenterer for, hvorfor det en fremragende ide at give studerende mulighed for at tage en pause mellem bachelor og kandidat.
FORLEDEN fik jeg en mail fra Rambøll management consulting, som er ved at lave en undersøgelse for KU, der omhandler dimittenders oplevelse af deres uddannelse. Jeg nåede at få hjertebanken og overveje, om jeg var blevet skrevet ud af min uddannelse, uden jeg havde opdaget. Da jeg havde få læst mailen igennem, gik det dog op for mig, at Rambøll (og KU?) gik ud fra, at jeg havde bevæget mig ud på arbejdsmarkedet med mit bachelorbevis knuget i hånden.
JEG KAN skynde mig at afsløre, at jeg ikke engang overvejede at finde mig et arbejde i stedet for at søge ind på min kandidatuddannelse. For det første ville det betyde, at jeg ikke var sikker på at få lov til at komme ind på min kandidatuddannelse, når jeg var klar til det. For det andet står arbejdsgiverne ikke ligefrem i kø for at ansatte antropologer, som ikke har en kandidat med i bagagen.
Det er en god ide, fordi det giver trætte studerende muligheden for at give sig selv et pusterum, fjerne sig fra universitetsboblen og så vende tilbage igen, når studieglæden igen er til at føle i kroppen.
NU LIGNER det, at et flertal i folketinget vil give os mulighed for at tage en pause mellem bachelor og kandidat, uden vi mister retten til at tage den dertilhørende kandidatuddannelse. Som titlen på dette indlæg hentyder til, så synes jeg, det er en brandgod ide. Det er en god ide, fordi det giver trætte studerende muligheden for at give sig selv et pusterum, fjerne sig fra universitetsboblen og så vende tilbage igen, når studieglæden igen er til at føle i kroppen.
DET ER godt, fordi jeg som studerende kan få mulighed for at holde en pause og give mig selv en realistisk chance for at mærke, om jeg rent faktisk har lyst til at tage den kandidat, som ligger i forlængelse af min bachelor, eller om jeg skal søge et andet sted. Jeg ville kunne få lov til at mærke efter uden at ofre muligheden for at vende tilbage til antropologien, skulle jeg finde frem til, at det faktisk var mit hjertebarn, og der ingen grund var til at skifte bane.
JEG SYNES, det er dejligt, at politikerne tager den store bunke af stress-undersøgelser alvorligt og giver os studerende nogle flere greb til at kunne geare ned og tage en pause. Vi vil jo gerne vores fag, og vi bliver meget bedre til vores fag, hvis vi også har ro i hovedet til at kunne forbyde os. Vi bliver også bedre til vores fag, hvis vi har mulighed for at tage nogle skridt væk fra universitetets mure og få lidt perspektiv på vores egen faglighed.
JEG HÅBER, at dette kun er det første skridt på den politiske vej til at give os studerende noget mere frihed til at blive de bedste kandidater.