Derfor skal du vide, hvad Studenterrådet laver

HUMrådet, SAMF-Rådet, SCIENCErådet, Det Teologisk Fagråd, SUNDrådet og Fælleslisten på Jura. Hvad er det for nogle størrelser?

Det er KU’s fakultetsråd, og de er alle sammen en del af Studenterrådet. Under fakultetsrådene finder man fagrådene og de faglige foreninger på institutterne, som også er en del af Studenterrådet. Vi er med andre ord repræsenteret overalt på KU.

Lad os lige få grundlaget på plads

Studenterrådet på KU blev oprettet i 1912, hvilket gør os til en af den ældste studenterpolitiske organisationer i Danmark. Studenterrådet er enhedsorganiseret og partineutrale. Vi har en generalforsamling, en bestyrelse og et forretningsudvalg.

LÆS OGSÅ: Studenterrådet: Forandring kommer, når man kæmper for den

Generalforsamlingen er stedet, hvor alle studerende på KU har mulighed for at have indflydelse på Studenterrådets politik. Bestyrelsen består blandt andet af repræsentanter fra fakultetsrådene og menige medlemmer valgt på generalforsamlingen. Det er bestyrelsen, der vælger forretningsudvalget. Det er denne organisering, der gør det muligt for studerende at få reel indflydelse på, hvad der sker helt oppe i Universitetsbestyrelsen.

Uddannelse, klima, trivsel

Den politik, som Studenterrådet står på og går til valg på, er studenterpolitik. Politik lavet af studerende – på generalforsamlingen og i bestyrelsen – til studerende. Men hvad betyder det, når Studenterrådet siger, at vi går til valg for ’Indflydelse på uddannelse og kvalitet i undervisning’, ’Et grønt og ansvarligt universitet’ og ’Et universitet for alle’?

Den politik, som Studenterrådet står på og går til valg på, er studenterpolitik

Disse tre paroler taler ind i Studenterrådet historie, tidligere kampe og kampe, som vi stadig står over for. Uddannelse, klima og trivsel har været gennemgående i vores daglige arbejde på universitet – ikke kun i år, men gennem flere år.

Selvom det er svært at modsige, at vi skal kæmpe for uddannelse, klima og trivsel, så gemmer der sig mange forskellige problemstillinger under disse overskrifter. Derfor er uddannelse, klima og trivsel også temaer, som har forskellig betydning for forskellige grupper af studerende. En ting har de dog tilfælles: Det er kampe, som Studenterrådet tager op.

Vi har gjort KU grønnere

I 2019 udarbejdede Studenterrådet sammen med grønne foreninger på KU ’Studenterrådets grønne baggrundpapir’. Det førte til, at KU vedtog seks klimakrav i 2021. Disse klimamål indgår i KU’s bæredygtighedsmål for 2030.

LÆS OGSÅ: KU har vedtaget ny klimamålsætning. »Ambitiøst,« siger ekspert

Året efter startede arbejdet med KU’s strategi ’Til gavn for flere’, hvor bæredygtighed og grøn omstilling først var udeladt. Det fik Studenterrådet og Den Grønne Ungdomsbevægelse til at arbejde for en mere grøn strategi. I 2023, da strategien blev vedtaget i KU’s bestyrelse, var bæredygtighed og grøn omstilling skrevet ind i strategiens forudsætninger for KU’s fremtidige arbejde. Den sikrer i dag midler til grøn forskning på KU og danner ramme for en tværgående bæredygtighedsgruppe, som arbejder med KU’s klimamålsætning frem mod 2030. Her sidder vi selvfølgelig med.

Én sejr kommer sjældent alene

I 2022 vandt vi en anden kæmpe sejr: Genindførslen af specialeforsvaret. Det giver nu igen en højtidelig afslutning på vores studier og øger samtidig kvaliteten af uddannelserne. Det tog et års kamp i KU’s råd og nævn samt et par forhandlingsmøder med rektoratet, før vi fik dem med på idéen. Rektor lavede en udtalelse og bad studienævnene tage stilling til specialeforsvaret for alle studerende. Vi fik faktisk forpligtet KU på at genindføre specialeforsvaret og finde finansiering af det i KU’s budgetter.

Det tog et års kamp i KU’s råd og nævn samt et par forhandlings-møder med rektoratet, før vi fik dem med på idéen

I 2023 skrev Uniavisen om diskrimination på tandlægestudiet, hvilket ledte til flere ændringer på KU. Vi gik i dialog med odontologistuderende, akademiske rådsrepræsentanter og KU’s ledelse.

LÆS OGSÅ: Diskrimination på Odontologi: Mindre hjælp og mere skældud

På baggrund af den dialog lancerede Studenterrådet en kampagne under navnet ’Plads til alle’, som satte fokus på diskrimination på KU. Det kom der flere ting ud af. En konkret ting, som gavner studerende og ansatte, er den ’Ræk ud’-knap, der nu findes på forsiden af KUnet. En anden konkret ting, som vi også fik igennem, er en obligatorisk opkvalificering af underviseres pædagogiske kompetenceudvikling, som skal gennemføres minimum hvert tredje år.

En vundet kamp giver plads til en ny

En dag er vi, de nuværende medlemmer af Studenterrådet, færdige på KU og i studenterpolitik. Men da vil flere af vores vundne kampe formentlig ligge på et skrivebord hos en eller anden KU-ansat, i gang med at blive implementeret. De er også givet videre til de nye studenterrødder, der tager kampen videre – ligesom vi selv fik dem overdraget.

De kampe, vi kæmper og vinder, giver altid plads til en ny kamp. Den er den uendelige kamp for et universitet i bevægelse. Og vi stopper ikke med at kæmpe, bare fordi det tager tid. Det er Studenterrådets styrke.

Vi håber, I vil sætte et kryds ved Studenterrådet, for vores kamp er ikke slut.

Univalget finder sted fra den 25. til den 29. november, og du kan stemme her.