Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Derfor vil vismændene lave SU'en om til lån: 3 argumenter

SU — De økonomiske vismænd er ikke imod SU, men de skriver i ny rapport, at Danmark giver for meget af den væk. Det retfærdige ville være at lave en del af SU'en om til lån, lyder det.

Et frisk angreb på den gratis SU er blevet rullet ud i rapporten Dansk Økonomi, forår 2018, der udkom 29. maj. Afsenderen er Det Økonomiske Råd, der i daglig tale kaldes økonomiske vismænd.

Kort fortalt foreslår vismændene, at SU til kandidatstuderende i fremtiden skal laves om til et lån. Det forslag minder om et forslag, som Venstre lancerede i 2016, men ikke siden har haft held eller energi til at gennemføre. Forskellen er, at Venstre ville mindske stipendiet til alle studerende, mens vismændene kun vil ændre vilkårene for studerende på kandidatdelen. Tidligere har også OECD og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd argumenteret for en omlægning af i hvert fald en del af SU’en til lån.

Det nye, eller genoplivede, forslag om at skære i SU’en er blevet mødt med øjeblikkelig og massiv kritik fra såvel studenterorganisationer, KU’s Studenterråd og de væsentligste akademikerfagforbund (ifølge Ritzau). Politikerne virker heller ikke helt oppe at køre over idéen.

Minister kalder forslaget interessant

Nyudnævnt uddannelsesminister Tommy Ahlers (Venstre) tager ikke stilling, men kalder ifølge Børsen bare forslaget ‘interessant’, mens uddannelsesordfører for regeringspartiet Liberal Alliance Henrik Dahl på forhånd har erklæret, at SU’en ikke bliver rokket ved i Folketingets nuværende valgperiode. (I en mail skriver han til Uniavisen, at det »ikke [har] noget specifikt med SU at gøre. Det er fordi der ikke i Folketinget generelt er ret meget beslutningskraft så tæt på valget).

I mediet Føljeton skriver redaktør Lars Trier Mogensen, at der ikke er stemmer i at barbere SU’en, og at den i denne omgang vil blive fredet, fordi 68’er-middelklassen – de nuværende studerendes bedsteforældre – »ikke vil acceptere nedskæringer over for de unge.«

Men SU-debatten vender ikke desto mindre tilbage med jævne mellemrum, og vismandsrapporten ligger der også efter næste valg. Sagen er nemlig, at Danmark adskiller sig fra Norge og Sverige (og så vidt vides alle andre lande i øvrigt) ved, at stipendiet – altså den del af SU-støtten, man kan få kvit og frit uden at skulle betale tilbage – er langt højere her. Det bliver undertiden problematiseret af politikere, der hævder, at for mange studerende fra andre EU/EØS-lande rejser hertil for at få en gratis uddannelse og SU og SU-lån, som siden kan være svære at inddrive.

Taksterne for SU er siden midten af 1970’erne øget 2,5 gange i faste priser, og den årlige udgift til SU er i dag omkring 20 milliarder kroner årligt og udgør en stor del af den samlede investering fra staten i uddannelse. Universiteternes uddannelser koster fx årligt godt og vel det samme, som de universitetsstuderende får i SU.

Argument 1: skatteneutralitet

Den nye vismandsrapport konkluderer, at stipendier til unge under uddannelse i udgangspunktet er en god ting.

Højtuddannede tjener nemlig efterfølgende godt og betaler mange penge i skat, som kommer samfundet til gode. Men skatten på det arbejde, man får efter at være færdiguddannet, er et problem.

Overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer siger det sådan her:

»Økonomer som os tænker altid i incitamenter. Vi tænker, at folk er rationelle, og at de tænker over, hvad de får ud af det, når de træffer valg. Så udregningen siger, at hvis man fx læser økonomi, ligesom mig, kommer man til at tjene en høj løn, og så skal man også betale en højere skattesats end man skulle, hvis man ikke havde taget en uddannelse. Den højere skat, man betaler, fordi man tog en uddannelse, reducerer incitamentet til at tage en uddannelse, der giver en høj løn.«

»Men vi vil gerne have, at folk tager en uddannelse, så for at fjerne incitamentsforvridningen, støtter vi uddannelse,« siger Svarer.

Et problem ved den nuværende SU er bare, ifølge vismændene, at støtteniveauet i øjeblikket er højere, end det behøvede at være. Det er det såkaldte skatteneutralitetsargument for at lave SU om til lån i Danmark.

»I princippet skulle jeg have den støtte, der lige præcis modsvarer den højere skat, jeg betaler, når jeg er færdiguddannet. Hvis jeg gør det, påvirker skattesystemet ikke min beslutning om at tage en uddannelse. Så er der skatteneutralitet,« siger Michael Svarer.

Overvismanden siger også, at udregningen er grov og indeholder nogle usikkerheder, men at den giver en indikation af, hvor stor støtten til folk under uddannelse bør være, hvis der skal være skatteneutralitet. Og støtteniveauet er ifølge vismændenes beregning markant højere, end det niveau, der giver skatteneutralitet.

Ifølge rapporten bliver uddannelse subsidieret med 61 procent, mens det skatteneutrale niveau for en person, der betaler topskat hele livet kun er 47 procent – og kun omkring 30 procent for dem, der aldrig betaler topskat. (Hvis man vil se, hvordan subsidieringen beregnes, findes et regnestykke i rapporten side 124).

»Ud fra et skatteneutralitetsargument oversubsidierer man uddannelse,« siger Michael Svarer. »Men der kan være andre gode grund til at understøtte uddannelse. Uddannelse modvirker kriminalitet, højtuddannede belaster ikke sundhedsvæsenet så meget osv. Hvis jeg har en høj uddannelse, gør det også mine kolleger bedre, fordi jeg kan vidensdele med dem. Det er såkaldt eksterne effekter af uddannelse, men den litteratur, vi har anvendt, peger ikke på store effekter.«

Argument 2: SU’en er i dag omfordeling fra bund til top

De væsentligste argumenter for at ændre SU’en er dog ikke skatteneutralitet, siger Michael Svarer. Der er mindst to grunde, der er bedre.

»Ser man på SU til studerende på kandidatdelen, er den med til at øge den økonomiske ulighed,« siger han.

»Det er med til at øge uligheden i samfundet at betale SU til folk som mig på min kandidatuddannelse. Normalt vil vi gerne have, at støtte reducerer uligheden, men her har du noget, der faktisk er ulighedsskabende. Det er et argument, at vi bruger skatteyderkroner på at skabe mere ulighed, når vi nu gerne vil have mindre.«

(En anden version af argumentet om den ulighedsskabende SU findes her)

At SU til kandidatstuderende giver øget ulighed er dog udtryk for en gennemsnitsberegning, siger Michael Svarer.

»Det kan godt være, at der er nogle personer, der ikke ville tage en kandidatuddannelse, hvis der ikke var mulighed for en høj SU, og det er måske præcis personer fra den lave ende af den socioøkonomiske stige. Hvis man kommer fra et hjem, hvor man ikke er vant til at tage en uddannelse, og ens forældre har ikke så mange penge, man kan falde tilbage på, hvis det mislykkes, kan der være en mikropåvirkning af uligheden, hvor en person, der ellers har evnerne, fravælger uddannelse.«

Så ville man skulle hjælpe de mennesker på andre måder?

»Ja, lige præcis. Hvis man går den her vej, skal man også tænke på, hvordan man kan indrette systemet, således at folk, der måtte falde fra uddannelsen, eller ikke har mulighed for at betale efterfølgende, har nogle vilkår, der gør, at det ikke bliver socialt skævt,« siger Michael Svarer.

Argument 3: Ændring til lån ændrer ikke optaget

»Et andet argument er, at se på, hvad der sker, hvis vi ændrer SU’en og nærmer os norske og svenske tilstande. Vil det få en markant indflydelse på, hvor mange der påbegynder og færdiggør en uddannelse i Danmark? Den litteratur, vi har kunnet finde, tyder ikke på det,« siger Michael Svarer.

Ifølge vismandsrapporten vil en reduktion af SU’en på 10 procent kombineret med en tilsvarende forøgelse af det beløb, de studerende kan låne, blot »reducere andelen, der starter på en videregående uddannelse, med 0,2 procentpoint, mens andelen, der fuldfører en videregående uddannelse, kan forventes reduceret med 0,3 procentpoint.«

Vismandsrapporten viser også, at SU’en kan påvirke, om de unge vælger det, som forfatterne kalder uddannelser med høj forbrugsværdi – altså som den enkelte gerne vil have, uanset om det er gunstigt for samfundsøkonomien – eller uddannelser med et højt økonomisk afkast.

Fra statens side handler uddannelsesdiskussionen tit om at få de unge til at gå efter afkastet. Produktivitetskommissionen foreslog fx i 2014, at samfundet tog skridt til at få studerende til at fokusere mere på deres fremtidige løn og beskæftigelse.

»Vores forslag går også lidt i den retning,« siger Michael Svarer. »Hvis man laver den omlægning, som vi foreslår, og folk skal være i stand til at betale lånet tilbage, kan det godt få den konsekvens, at de studerende tænker lidt mere over, hvilken uddannelse de tager, og i større omfang tager det, der giver en høj sandsynlighed for beskæftigelse og en pæn løn.«

Hvad ville der ske, hvis man tog alle pengene fra SU’en og i stedet forhøjede støtten til uddannelsesstederne tilsvarende?

»Vi har ikke taget stilling til, hvordan man skulle bruge pengene, og hvad der ville ske, hvis man frigjorde fx en milliard kroner fra SU og brugte pengene i uddannelsessystemet. Men det er klart, at gjorde man det, ville man stadig oversubsidere i forhold til det skatteneutrale niveau.«

Seneste