Det? bare baller

Jeg vil starte med at understrege at selv om jeg er fra franskstudiet, så er baller altså ikke noget jeg beskæftiger mig med i mit arbejde her på fakultetet,«
lyder det fra lektor Jørn Boisen til det småfnisende publikum.

Og Jørn Boisen er tilsyneladende ikke den eneste med denne særlige fritidsinteresse. Foredraget ‘Bare baller – kropsdele i litteraturen’ trækker i hvert fald fulde huse på Humaniorafestivalens første dag.

»Det er jo ikke fordi jeg regner med at få Nobelprisen for det her, men jeg håber at I herefter vil se med nye øjne på den store mængde baller der passerer forbi os hver dag,« siger Jørn Boisen hvis fascination startede med bogen ‘Set Bagfra’ af den franske forfatter Michel Tournier.

Menneskets baller opstod da vi klatrede ned fra træerne i Østafrika og begyndte at gå oprejst for tre-fire millioner år siden.

Det interessante er dog at mennesket ifølge Jørn Boisen er det eneste pattedyr der er forsynet med så fremstående halvkugler at de gør sig værdige til navnet baller.

»Man kunne driste sig til at sige at ballerne er selve hemmeligheden bag hjernens udvikling,« konkluderer Jørn Boisen.

Bryster er et plagiat
I gamle dage præsenterede man sin bagdel når man ville gøre kur til hinanden, fortæller Boisen:

»Denne fremgangsmåde er måske ikke så udbredt længere, men det er stadig sådan at de stærkeste sexsignaler kommer bagfra.«

Selv om forsiden også er kommet i fokus, så er det bare en efterligning af den uforlignelige bagside, mener Boisen.

»Bryster, skuldre og knæ ligner baller. Mennesket er dermed den eneste art hvis hunner er udstyret med baller over det hele,« siger Jørn Boisen og viser begejstret nogle yppige stenalder Venus’er med baller overalt.

»Her ser vi en række af baller med en kvinde i midten. Som kultgenstande har de appelleret til stenaldermandens libido,« fortæller Boisen.

Baller kan dog også blive for store; derfor måtte mennesket som oprindelig parrede sig bagfra ligesom dyrene, indtage nye positioner, fortæller Boisen til det grinende publikum.

Baller er bedst
Men hvad er i grunden baller? Boisen læser op af nogle tørre leksikalske forklaringer.

»Jamen, det er jo fint. Vi får at vide at denne her menneskelige kropsdel ligger syd for ryggen og nord for benene, men det er underligt at de alle glemmer det vigtigste: revnen mellem ballerne – den længste revne på den menneskelige krop,« forklarer Jørn Boisen.

For det er måske netop den der gør ballerne mere interessante end brysterne, mener Boisen:

»Det er jo en langt mere mystisk revne end den mellem brysterne fordi den i stedet for et hårdt brystben munder ud i kønsbehåring.«

Og selv om herreballer også har ret, så er det primært de kvindelige af slagsen der har inspireret diverse kunstnere igennem tiden.

Fra 1700-tallet ses kvindens baller hyppigt bagfra, fx hos Renoir, Boucher og Bonnard.

»Kvinden er mere mystisk set bagfra fordi vi her kun aner hendes ansigtstræk,« mener Boisen.

»Vi kan ikke selv se vores baller, men paradoksalt nok er vores bagdele så meget desto mere udsat for andres blikke.

Ballerne appellerer til voyeur-instinktet i os fordi vi her uhindret kan lade blikket vandre uden at den betragtede ser det. Måske er det ballernes primære talent at tiltrække andres blikke,« siger Boisen og viser som illustration Hoppers Nightwindow.

Når enden er god…
Frit udsyn til baller i alle størrelser og gørelser har dog ikke altid været en selvfølge.

Da bare baller voksede frem på malernes lærreder i 1700-tallet, var kvinderne oftest iført omfangsrige skørter og mamelukker der dækkede for herlighederne.

»Derfor kom det også på mode at ride og bruge legeredskaber. Her kunne man så få et glimt af et knæ eller antydning af en tildækket balle når kvinderne faldt af hesten eller gyngede,« fortæller Jørn Boisen og illustrerer tidens forlystelser med et maleri af en gyngende kvinde hvis skørter flyver op.

Med stramme jeans og lårkorte nederdele er det i dag ikke længere et problem at få et kig på et par baller, men det kan også betyde en form for kulturtab, mener Jørn Boisen der dog i disse plastickirurgiske tider priser sig lykkelig for at der endnu ikke er blevet taget alvorligt hul på ballerne.

»I dag kan man vel sige at ballerne er mere ærlige end brysterne eller ansigtet. Og måske er enden også det sted hvor vores personlighed kommer mest ærligt og uskyldigt til udtryk,« slutter Jørn Boisen sin hyldest til ballerne.