Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Det er ikke nemt at være forsamlingshus for både danske og internationale studerende

Studenterhuset — De reagerede, da de så, at internationale studerende rejste hjem uden at have fået en eneste dansk ven, men så glemte danske studerende, at huset også var for dem. Studenterhus-direktør Jacob Ørum insisterer dog på at samle dem, for »man bliver et bedre menneske af ikke kun at omgås folk, som er magen til én selv.«

Det ligger på en af byens bedste adresser, i Købmagergade med Rundetaarn som nærmeste nabo. Fra det travle handelsstrøg træder man ind i Studenterhusets café, hvor der sidder mennesker ved de fleste af de runde borde. Gennem caféen eskorterer en smilende Jacob Ørum mig op i et mødelokale, hvor vi kan få ro til at tale sammen. Han er direktør, og det er ham, der tegner Studenterhusets profil. En portion gange, trapper og lokaler senere er vi ad veje, jeg allerede har glemt, endt i et rum, hvor der står kaffe og vand klar til os.

Studenterhuset er af mange kendt som stedet, hvor internationale studerende mødes. Jacob Ørum siger, at Studenterhuset ganske rigtigt har fokuseret meget på denne målgruppe ved Københavns Universitet, men at huset er for alle.

For otte år siden viste en undersøgelse, at en tredjedel af de internationale studerende, uanset længden på deres ophold i Danmark, rejste hjem igen uden at have fået en eneste dansk ven.

Det tal gjorde indtryk på Jacob Ørum, fortæller han: »I Danmark har vi et fjollet lille sprog, som de færreste udefra forstår. Når vi er sammen socialt i grupper, så kræver det træning at inkludere dem, der ikke er dansktalende.«

Vi har lyst til at lave verden om. På en lillebitte måde.

Jacob Ørum, Studenterhusets direktør

Sproget er uforståeligt for de fleste tilrejsende, og tilbringer man blot et enkelt semester på Københavns Universitet, prioriterer man ikke nødvendigvis at få danskundervisning.

Jacob Ørum siger, at folk, der tager ud og opholder sig udenlands, som regel søger sammen i det, han kalder ’expat-bobler’:

»Alle danskere, jeg kender i fx Kina, omgås i grupper med folk fra halvtreds forskellige lande. I de grupper er der typisk ingen kinesere, for så har man det til fælles, at man kan snakke om, hvor mærkeligt et land Kina er. Og det samme gælder helt sikkert for internationale studerende, der kommer til Danmark,« siger han.

Studenterhusets lille sekretariat satte sig for at organisere aktiviteter for de internationale studerende i København, der kunne noget mere end de typiske expat-bobler. I dag, et lille årti senere, tæller Studenterhusets over 300 frivillige ikke færre end 40 forskellige nationaliteter.

Grønne studenterforeninger trækker folk til

Det har givet nogle bump på vejen, for hvordan får man danskerne til at forstå, at huset er for alle studerende, samtidig med at de internationale føler sig velkomne?

de studerendes fællesHUS

Studenterhuset er en selvstændig forening i tilknytning til Københavns Universitet, som ledes af en frivillig bestyrelse bestående af studerende.

Studenterhuset arbejder både for at engagere studerende i universitetet og i samfundet. Foreningen står bl.a. bag studentrefugees.dk, som hjælper flygtninge med at søge ind på uddannelser, klimaprojektet recycleindenmark.com og trivselsprojektet Pusterummet JUR.

Desuden er Studenterhuset en af drivkræfterne bag KU’s årlige Forårsfestival.

Læs mere her

Studenterhuset valgte i udgangspunktet at kommunikere på engelsk, men »vi har en kommunikationsudfordring,« siger Jacob Ørum, »derfor er vi faktisk begyndt både at kommunikere på dansk og engelsk. Der er nogle få arrangementer, som kun er på dansk, så i ny og næ er der altså noget, som de internationale studerende har svært ved at deltage i, men det har vi valgt, så de danske studerende også oplever stedet som deres,« siger han.

Huset ramte bredt, da de i efteråret 2019 inviterede til bæredygtighedsdag med Københavns Universitets Katherine Richardson, der er Danmarks medlem af FN’s klimapanel, og de forskellige grønne studenterorganisationer på tværs af universitetet:

»Der var kø langt ned ad gangen, og folk hang stort set ud af vinduerne,« husker Ørum om arrangementet, der tiltrak op imod 150 gæster, selv om husets største mødelokale maks. kan rumme 90.

»Det var et godt eksempel på, at studerende – også de danske – har lyst til at engagere sig i samfundet. Bæredygtighed og verdensmål er derfor blevet vores næste kerneområder« siger Jacob Ørum.

Quiz, folkekøkken og loppemarked

Studenterhuset, der kalder sig ’de studerendes hus for aktiviteter, fester og ideer’, har 250-300.000 årlige besøgende – næsten lige så mange som Rosenborg Slot. Det skyldes formentlig også husets 100 ugentlige åbningstimer, der både rummer læsepladser, café og meget forskelligartede tilbud.

»Vi prøver at lave aktiviteter, som er baseret på, at folk møder hinanden på tværs af nationaliteter, men også på tværs af studier,« siger Jacob Ørum. Der er fx quizzer hver mandag, swingdans tirsdag aften og folkekøkken om onsdagen. Fredag bliver der festet. Første søndag i hver måned er der loppemarked, og her er sort af mennesker.

 

Alle aktiviteter har samme udgangspunkt: Et tilbud til studerende om at møde nye mennesker, fordi unges ensomhed er et problem, som i dag er blusset op til et kogepunkt, siger Jacob Ørum:

»Vi forsøger at fremme møder mellem mennesker, fordi universitetet er så kæmpestort. Og her er det enormt nemt at blive ensom.«

Jacob Ørum rammer en nerve. Den store undersøgelse af studiemiljøet på Københavns Universitet viste i 2019, at en femtedel af alle Københavns Universitets 40.000 studerende føler sig ensomme i hverdagen.

LÆS OGSÅ: Jurastuderende er mest ensomme

I Roskilde var der ingen ensomme

Jacob Ørum har arbejdet med ensomhed blandt unge som sekretariatsleder i Ventilen, da organisationen i slutningen af 1990’erne voksede fra lokal til landsdækkende.

I løbet af det seneste årti har den ene negative rapport efter den anden betydet, at unges ensomhed ikke længere er tabu, og i dag er problemet nået frem til Christiansborg, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet har øremærket 25 millioner kroner til uddannelsernes indsatser for bedre trivsel. Ikke mindst fordi dårlig trivsel betyder, at studerende dropper ud.

Tilbage i halvfemserne ringede Jacob Ørum til Roskilde Kommune med meddelelsen om, at de overvejede at skabe et mødested for ensomme unge i Roskilde. Svaret lød: Dem tror jeg ikke, vi har nogen af her, husker Jacob Ørum.

Ørum og co. stod dog fast, og det lykkedes at få et samarbejde med kommunen. Der er dog stor forskel på Ventilens målgruppe og Studenterhusets, siger Jacob Ørum:

»Ventilen arbejder med mennesker, der er klar over, at de har brug for hjælp. Her i Studenterhuset bruger vi i langt højere grad forebyggelse som vores bidrag til et mangfoldigt universitet.«

Vi vil gerne være Københavns Universitets gode karma.
Studenterhusets direktør Jacob Ørum

Mangfoldigheden er åbenlys, når man kaster et blik på husets program, der med Jacob Ørums ord er ’eklektisk’. Han siger, at Studenterhuset er det eneste ’campusneutrale’ sted på Københavns Universitet, hvor man kan møde folk, som er anderledes end én selv, og det ser han som en fordel hele vejen rundt:

»Jeg tror personligt på, at man bliver en bedre studerende, en bedre medarbejder og lidt hen ad vejen også et bedre menneske af ikke kun at omgås folk, som er fuldstændig magen til én selv. Jeg tror, at man har gavn af også at møde nogen, der har et andet fagligt syn og verdenssyn,« siger han.

Det er hans egen erfaring: »Jeg har læst jura, og der bliver man meget hurtigt virkelig meget jurist. Jeg gennemførte ikke. Jeg har min uddannelse fra CBS, men jeg har faktisk også læst økonomi. Allerede når man bliver optaget på universitetet, skynder man sig at søge en faglig identitet. Så går der tre måneder, og så kan man jo knapt nok snakke med dem, man gik i gymnasiet med, som laver noget andet.«

At være lille på et kolossalt KU

Vi taler om, at mange af årets nystartede studerende måske lige her og nu befinder sig midt i deres søgen efter en faglig identitet, og at man godt kan stå i rusforløbets efterdønninger og føle sig alene i mængden.

Studenterhuset arbejder efter forskriften, at man ikke blot studerer et fag, når man læser på Københavns Universitet, men at man er en del af et fællesskab, som kulturhuset i Købmagergade gerne vil være med til at samle.

Københavns Universitet har haft en ambition om det fælles universitet som en del af sin strategi siden midten af 1990’erne. Men hvordan kan et hus så bidrage til fællesskabsfølelsen, når man har at gøre med en gigant som KU?

Jacob Ørum svarer: »Vi vil gerne være KU’s gode karma. Det er et sjovt job, fordi vi har lyst til at lave verden om. På en lillebitte måde. Vi vil gerne bidrage til, at alle de studerende er glade og produktive, at de får et arbejde i den anden ende og bliver lykkelige mennesker,« siger Jacob Ørum.

LÆS OGSÅ: Prorektor om nye stress-tal: Vi har et problem som universitet 

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste