»Det er jo ikke meningen, at studerende skal springe et måltid over, eller droppe at gå til tandlægen«

»Det er helt forfærdelige tal, men desværre ikke overraskende.«

Sådan lyder det fra forperson i Danske Studerendes Fællesråd, Julie Lindmann, da hun bliver konfronteret med den forbrugerundersøgelse af unge i alderen 18-30, som blev offentliggjort 7. september på Ungdommens Folkemøde. Af undersøgelsen fremgår det, at de stigende fødevarepriser i særdeleshed og inflationen generelt påvirker danske unge ekstremt negativt.

Eksempelvis har hver tiende droppet et måltid i løbet af dagen for at spare, mens 65 procent af de adspurgte er bekymrede for deres privatøkonomi. Selv tandlægebesøg bliver udskudt eller helt droppet for at kunne opretholde en vis levestandard.

I Danske Studerendes Fællesråd har de længe hørt bekymringer fra studerende, hvis økonomi er blevet yderligere presset af den stigende inflation. Alligevel overrasker tallene forperson i Danske Studerendes Fællesråd, Julie Lindmann:

»Det er jo ikke meningen, at studerende skal springe et måltid over, eller droppe at gå til tandlægen.«

Politisk handling

I juni indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten en aftale om at kompensere borgere for stigende elpriser. Aftalen skulle fungere som en økonomisk håndsrækning til danske husholdninger i forbindelse med den tårnhøje inflation, der ikke er set lignende siden de såkaldte ’fattigfirsere’.

Aftaleteksten indeholder blandt andet en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, lempelse af elafgiften og ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken. Kompensationen for studerende er en forhøjelse af det fribeløb, de må tjene ved siden af SU’en, samt et engangsbeløb på 2.000 kroner til enlige forsørgere på SU og modtagere af SU-handicaptillæg.

Flere af aftalepunkterne er netop blevet vedtaget torsdag. Julie Lindemann kalder det vedtagne lovforslag om en engangscheck til studerende med funktionsnedsættelse og enlige forsørgere for betryggende, da det er nogle af de allermest udsatte studerende. Alligevel er hun kritisk over for effekten af at hæve fribeløbet for studerende.

»De prøver at lave en historie om, at det er en hjælp til studerende, at de må tjene mere ved siden af studiet. Men det er ikke alle, der bare kan tage flere timer på deres studiejob. Vi ser i forvejen, at studerende i dag arbejder rekordmeget ved siden af studiet,« siger hun.

Ølpenge eller el

Med det forhøjede fribeløb kan studerende fremover tjene 17.876 kroner ved siden af studiet uden at blive trukket i SU. Det er målet, at den nye sats vil gøre det nemmere for studerende i en inflationstid med stigende el- og fødevarepriser. Men det giver Julie Lindmann ikke meget for.

»Det er en meget lille gruppe af studerende med så gode studiejob, der kan tjene så meget om måneden. Jeg frygter, hvad det kommer til at gøre ved markedet for studenterjob. Skal man arbejde 20 timer eller 25 timer ved siden af sit studie i fremtiden? Vores hovedbeskæftigelse som studerende burde være at studere.«

Ifølge Julie Lindmann bliver den gennemsnitlige studerende, som også lever med et stramt budget, ofte glemt, når der skal uddeles støttemidler. Det til trods for at SU’en i mange år er blevet udhulet.

»Når studerende får at vide, at de bare kan arbejde noget mere, så forkaster man diskussionen af studerendes økonomi. Det bliver ofte vendt til, at man bare må drikke lidt færre øl. Det ville man jo aldrig sige til andre grupper i samfundet. Det bliver udlagt som om pengene er til ren fornøjelse, hvilket undersøgelsen også viser ikke er sandt,« siger hun.

»Vi håber, at politikerne vil se på studerende som en gruppe, der har brug for en håndsrækning i en svær tid.«