Det er stadig fondene, der bestemmer

Forskningen ved SAXO-Instituttet er netop blevet evalueret af et internationalt ekspertpanel.

Panelet er imponeret over instituttets evne til at få finansieret forskning gennem navnlig eksterne fondsmidler. Men instituttet bør ifølge panelet overveje, hvordan ekstern finansiering og eksternt definerede projekter påvirker SAXO som forskningsinstitut.

Panelet spørger, om ekstern finansiering (»external funding«) af forskning også er styret af eksternt formulerede mål, og om dette er fagligt holdbart.

Panelet foreslår, at SAXO-ledelsen overvejer balancen mellem de ansattes fri forskningstid (»dedicated researchtime«) og den eksternt finansierede anvendte forskning eller forskning efter ansøgning (»applied research«).

Det giver fondet en enorm indflydelse på, hvad der skal forskes i

Nu er eksternt finansieret forskning bestemt meget velkomment, ikke mindst på et underfinansieret huma­nio­ra. Især når det drejer sig om at løfte store udgivelsesprojekter, skabe databaser, gøre kildemateriale tilgængeligt og den slags.

Men det er alligevel sigende, at det ikke er Det Humanistiske Fakultet, der melder ud, hvad der skal forskes i det kommende år. Det gør fondene. Og Carlsbergfondet er én af de helt store bidragydere. Det giver fondet en enorm indflydelse på, hvad der skal forskes i.

Ny overhead-aftale løser ikke problemet

I begyndelsen af måneden landede en aftale mellem Danske Universiteter og seks af de største private forskningsfonde, heriblandt Carlsbergfondet. Aftalen er et forsøg på at skabe længe efterspurgt klarhed om, hvordan fonde og universiteter egentlig skal fordele udgifter imellem sig.

Navnlig handler det om den såkaldte overhead: Det vil sige alt det ’rundt om’ forskningsbevillingerne, som typisk kan betegnes som mere ’kedelige udgifter’: Husleje, lokaler, administration og så videre.

Tidligere er de i alt for lille omfang blevet dækket af fondene, hvilket er gået ud over universiteternes økonomi. På KU har det for eksempel kostet 73 kroner at modtage 100 kroner udefra. Og det var selvfølgelig ikke holdbart i længden.

LÆS OGSÅ: Fondspenge binder en del af KU’s frie forskningsmidler

Den nye aftale viser, at også Carlsbergfondet har forstået, at det – modsat sin hidtidige praksis – er nødt til at yde støtte overhead. Men de 200.000 kroner per årsværk, som aftalens ’tørre tillæg’ lige nu lægger op til, er ikke nok til at dække alle universiteternes udgifter, når det modtager fondsmidler. Derfor vil det stadig trække veksler på universitetet at modtage midlerne, også efter aftalen er implementeret.

Fondets aktiviteter er afhængige af bryggeriets fremgang

Og lige så kærkomment som det er, at fondene støtter individuelle forskere, deres bogudgivelser og forskningsformidling, lige så problematisk risikerer det også at blive, når private fonde opnår stor magt over forsknings- og udgivelsesdagsordenen ved universiteterne.

Med de individuelle forskningsstipendier bestemmer fondene, hvilke forskere der semester efter semester kan blive fritaget for undervisning.

Og med den rundhåndede publiceringsstøtte bestemmer fondene, hvilke bøger, der skal udgives, med hvilke emner og hvordan. Man kan jo ikke fortænke de forlagene i at satse på udgivelser, som allerede har trykkeomkostningerne finansieret med fondsstøtte.

29 procent af aktiekapitalen

Godt nok finder Carlsbergfondet ikke på forskningsspørgsmålene, men vælger projekter, som forskerne selv har formuleret. Og Carlsbergfondet vælger selvfølgelig de bedste blandt ansøgerne, siger de selv. Men det er også Carls­berg­fondet, der fastsætter rammerne for bedømmelsesprocessen.

På Carlsbergfondets hjemmeside oplyses det, at bestyrelsen benytter sig af eksterne bedømmere, som klassificerer ansøgningerne med hensyn til originalitet, metode, gennemførlighed og ansøgerens kvalifikationer. Men humaniora er ikke en eksakt videnskab. Det vil altid være en vurderingssag, hvilket forskningsprojekt, der er mest originalt eller relevant blandt de kvalificerede forskningsprojekter.

På trods af de eksterne bedømmere kan vi derfor reelt ikke vide, hvad der bliver fremmet og fravalgt af fondet. Det kan heller ikke udelukkes, at ansøger­ne udøver selvcensur for at være imødekommende over for fondets profil. Og i modsætning til offentlige fonde er der ingen mulighed for aktindsigt i processerne.

LÆS OGSÅ: Ny stor rapport: Demokrati og forskningsfrihed halter på danske universiteter

Det kunne måske være et mindre problem, var det ikke for bryggerivirksomheden Carlsberg. Men fondet har ikke formået at bevise, hvordan dets uafhængighed af virksomheden er sikret. Og økonomisk er fondet direkte afhængig af bryggeriet.

Carlsberg­fondets væ­sent­ligste aktiv er aktiebe­sid­del­sen i det multinationale Carlsberg A/S. Carls­bergfondet ejede ved årsskiftet godt 29 procent af aktiekapitalen med en tilhør­ende stemmeandel på cirka 76 procent. Som sådan har fondet afgørende indflydelse på bryggeriets dispositioner – ligesom fondets aktiviteter er afhængige af bryggeriets fremgang.

Fælles logo og ’co-branding’

Der er altså tale om et fond, som deler både økonomi og brand med en alkoholgigant, og som samtidig yder afgørende indflydelse på den akademiske dagsordenfastsættelse inden for en lang række forskningsområder.

Carlsbergfondet bliver en reklameplatform for Carlsberg-bryg­geriet

Derfor er det også oplagt, at Carlsbergfondet som storaktionær er inhabilt, når det gælder al alkoholforskning. Men hvad med social- og sundhedsforskning, velfærdsforskning eller forskning i civilsamfundet generelt? Hvad med fonds- og forskningspolitisk forskning eller marketing- og industrihistorie? For slet ikke at nævne forskning i udenrigspolitik, som kun­ne udfordre bryggerivirksomhedens erhvervsinteresser i Kina, Myanmar, Vietnam – og Rusland?

Det alvorligste problem her er måske, at hele Carlsbergbrandet er en ufravigelig del af Carlsbergfondets kon­cept. Det har bryggeriet og fondet selv i 2019 understreget med en relancering af Bindesbølls klassiske humleblad i et nyt, fælles Carlsberg-logo.

Det lille blad går igen hos både bryggeriet og flere af de fonde, der også bærer navnet Carlsberg. Tilsammen kalder de sig ’Carlsbergfamilien’ og har som slogan »It All Comes From Beer«. Det slås endda fast på fondets hjemmeside, at »Carlsbergfondets logo skal gerne bruges i forbindelse med præsentationer af din forskning og ved videnskabelig publicering hvis muligt«.

LÆS OGSÅ: For fire milliarder god forskning, tak

Når Carlsbergfondet deler navne- og logoelementer med Carlsbergbryggerierne, er faren for sammenblanding af interesser mellem bryggeri og forskningsfond oplagt. ’Co-branding’ kaldes det, når to forskellige virk­somheder eller produkter udnytter synergieffekten af hinanden, så det bliver det til gavn for begge parter. Som når Barbie drikker cola.

Men netop i til­fældet Carlsberg er det problematisk. Carlsbergfondet bliver en reklameplatform for Carlsbergbryg­geriet. Det bryder med det princip, vi har vedtaget i Danmark om, at vi ikke vil have alkohol­reklamer i det offentlige rum – og det sår tvivl om fondets neutralitet i udvælgelsen af forskningsprojekter.

Tak til Carlsberg på Facebook

Carlsbergfondets formand Majken Schultz er CBS-professor i marketing og har som sådan sin faglighed bundet op på branding – af blandt andet Carlsberg. Hun og hele ’Carlsbergfamilien’ ved, hvad der virker.

Ved Folkemødet på Bornholm i år kunne inviterede forskere komme til debat i Carlsbergfondets pavillon. Her blev de præsenteret for ’Carlsbergfamilien’ i form af et banner, der var synligt under optagelser af debatterne.

Bagefter kunne forskerne tage Carlsberg-selfies og udtrykke taknem­melighed over for Carlsbergfondet på X (Twitter), LinkedIn og Facebook. Og så kunne den videnskabelige samtale fortsætte lige overfor i Jacobsen-pavillonen, hvor man kunne nyde de sidste nye Carlsberg-produkter.

De inviterede forskere var selvfølgelig i vid udstrækning dem, der havde modtaget midler fra fondet. Og det er klart, at en i forvejen kendt eller velrenommeret forskers taknemmelighed på de sociale medier er særligt værdifuld for en fond, der tydeligvis ved, hvordan den skal markedsføre sig selv.

Når udvælgelsesprocessen af ansøgere samtidig er så relativt uigennemsigtig, kan forskningsmiljøet reelt ikke vide, hvorvidt en forskers brandability i bred forstand er indgået i udvælgelsen af eliteforskere og -forskningspro­jekter.

Det er særlig problematisk i takt med universiteternes tiltagende brug af eksterne midler, som gør, at humanistisk forskning efterhånden kan defineres som det, man kan få en fond til at støtte.

»Scandinavian Tobacco Humanities PhD Fellowships«

Carlsbergfondet er selvfølgelig opmærksom på, at tilknytningen til Carlsbergbryggeriet ikke er uproblematisk. Det var vel for at undgå anklager om magtfuldkommenhed eller mulige interessekonflikter i valget af forsknings­projekter, at Carlsbergfondet i foråret 2023 ekstraordinært do­nerede 45 fuldfinan­sie­rede ph.d.-stipendier, som de humanistiske fakulteter som noget nyt selv skulle uddele.

Man kan vælge at opfatte de nye fellowships som en anerkendelse af, at forsk­nings­­spørgs­mål bedst genereres i dialogen mellem forskere, forskerspirer og studerende ved universiteterne. Det kunne også være en god anledning til at byde nye grupper og klasser vel­komne i universitetsver­de­nen.

LÆS OGSÅ: Carlsbergfondet vil dække barselsudgifter

Forestil dig et ‘Scandinavian Tobacco Humanities PhD Fellowships’ eller en ’Cheminova Foundation for Nature and Sustainability’

Men når Carlsbergfondet opretholder, at de nye ph.d.-stipendier skal hedde Carlsberg Founda­tion Humanities PhD Fellowships, sker dette vel også i en be­vidst­hed om brandingværdien af de unge ph.d.-stipendiater – en slags science washing af brandet.

Et par andre af vores store forskningsfonde har bevidst gjort sig uafhængige af kilden til deres for­mu­er. Augu­stinus Fon­dets formue stammer oprindeligt fra Skandinavisk To­bakskom­pagni, og Århus Uni­ver­sitets Forskningsfond udspringer oprindeligt af pesticidfabrikken Chemino­va.

Det ville dog være utænkeligt, hvis de samme fon­de igangsatte forskning, der kunne promovere den oprindelige virksomhed. Forestil dig et ‘Scandinavian Tobacco Humanities PhD Fellowships’ eller en ’Cheminova Foundation for Nature and Sustainability’. Man ville hurtigt få øje på det absurde i sådan en co-branding.

Slip tøjlerne til Carlsbergfamilien

Ved at skille sig af med aktierne i Cheminova i 2015 fik Århus Universitet en fond, som gennem blandt andet Århus Universitetsforlag kunne stå i den frie forsknings tjeneste. Og Augustinus Fondens formue ophørte allerede i 2008 med at være investeret i cigaretproduktion.

På samme vis bør Carlsbergfondet slippe tøjlerne og melde sig helt ud af ’Carlsbergfamilien’. Dermed ville fondet kunne bidrage til at skabe grobund for helt uafhængig humanistisk forskning. Målet må være at skabe et uafhængigt og herredømmefrit akademi, som kan fremtidssikre et samfundsengageret og ansvarligt humaniora.

Uniavisen har set og faktatjekket alt nødvendigt materiale til brug for udgivelsen.