Ekspert i sommerfugle: Venstrefløjen redder ikke naturen

Jeg er blevet taget i skole for ikke at være politisk aktiv i kampen for naturen og sommerfuglene. Det er den historiestuderende Edin Jankovic Sumar, der skoser mig i et debatindlæg i Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Lidt politisk engagement kunne måske have reddet sommerfuglene

Her er mit svar til ham – og vigtigere: mit budskab til alle jer brave, unge studerende, der heldigvis er engagerede og politisk aktive, ligesom jeg selv har været det hele mit liv.

Reaktion mod et ræverødt miljø

Det er et interview, jeg gav til Uniavisen i 2023, der ligger til grund for Sumars kritik. Her fortæller jeg om en bevægelse, jeg startede under min uddannelse, som reaktion mod et meget venstreorienteret studiemiljø.

Studentermiljøet på KU var i 70’erne stærkt præget af ideologier fra totalitære, socialistiske og kommunistiske lande. Det var ikke noget, flertallet af de studerende dengang satte spørgsmålstegn ved. Det var normalt at demonstrere mod alt, hvad det havde med kapitalisme, USA eller arbejderundertrykkelse at gøre.

Studenterrådet var ræverødt, og de få moderate studerende blev hånet. Det lukkede Albanien og Kina var i høj kurs som forbilledlige samfund, og mange flirtede også med eller jublede over Rote Armee Fraktion og deres gerninger.

Der var støtte til en broget flok, hvoraf nogle i eftertiden er blevet anerkendt som helte – for eksempel Ho Chi Minh – og andre som skurke. Tidens centrale forbillede, Mao, anses som bekendt i dag som en af menneskehedens største forbrydere på linje med Hitler og Stalin.

Blev advaret mod at omgås forskere

Det var den verden, der mødte mig, da jeg startede på biologistudierne ved KU i 1976. Og ruskurset var, som beskrevet i interviewet fra 2023, massiv indoktrinering fra ældre rusvejledere.

LÆS OGSÅ: Sommerfugleekspert elskede at studere, men den politiske propaganda på universitetet var et chok

Jeg og mine studiekammerater fik at vide, at vi slet ikke skulle tilegne os lærdom, men kæmpe for arbejderklassen og mod kapitalismen. Og jeg blev advaret om at omgås forskere ved Zoologisk Museum, fordi de var fjender og kapitalisternes lakajer.

Dette forsøg på at indoktrinere mig og dræbe min kærlighed til naturen og forskningen begyndte at få mig til at tænke selvstændigt. For var jeg ikke kommet til København for at lære noget? Og hvordan kunne jeg engagere mig i politik og naturbeskyttelse uden viden?

Mit svar var et blidt oprør, og i fjerde semester fandt jeg sammen med ligesindede i en gruppe med det yderst originale og temmelig røvsyge navn Fjerdesemesterklubben. Den lille klub blev min redning – og faktisk begyndelsen på mit politiske liv, hvor kampen for naturen og ikke mindst sommerfuglene har været den røde tråd.

Faglighed er nøglen til politisk succes

Så jo, jeg er lykkelig og stolt over vores oprør i 1977. Jeg har siden min kandidateksamen i 1985 stort set uden afbrydelse arbejdet med naturbeskyttelse og naturpolitik, og i de seneste år har jeg arbejdet fuldtid som selvstændig biolog, forfatter og naturforkæmper.

I modsætning til, hvad mange tror, har venstrefløjen ikke været god til at tage hånd om naturen

Jeg har været med til et hav af naturpolitiske kampe. Og grunden til, at mange af dem er gået godt, har netop været faglighed, faglighed og faglighed.

I dag, hvor klimakrisen, naturkrisen, miljøkrisen og trivselskrisen blinker fire gange rødt i takt, er kampen for naturen vigtigere end nogensinde. Kriserne skyldes helt enkelt, at vi er blevet så mange mennesker og især i Vesten forbruger alt, alt, alt for meget.

Kampen for gode, rige liv, hvor naturen fylder meget mere, og vi materielt bruger meget mindre, er det centrale i mit og min kæreste, den norske historiker Mona Klippenbergs, liv. Vi arbejder på fuld tid sammen som forfatterpar.

Venstrefløjen redder ikke naturen

I modsætning til, hvad mange tror, har venstrefløjen ikke været god til at tage hånd om naturen.

Naturbeskyttelse kom først så småt på dagsordenen under Poul Schlüter med Naturforvaltningsloven i 1989. Han gjorde naturbeskyttelse til en konservativ folkesag og tog stille og roligt fat på at rette både natur og økonomi op efter mange års forsømmelser.

Siden har det humpet, og De Konservative i dag har endnu ikke rigtig opdaget, at området ligger som en bolle, de kan bide til og blive lige så fede af som i Schlüters dage.

Til min glæde er naturbeskyttelse, herunder beskyttelse af sommerfugle, rykket højere op på den politiske dagsorden, og det er blevet en folkesag. Der sker noget, og jeg arbejder hårdt fagligt og politisk for handling og resultater.

Så, kære Edin Sumar, jeg har været politisk engageret hele tiden og er det nu som aldrig før.

Hav forståelse for historien

Der er mange politisk engagerede i universitetets studentermiljø. Det er godt. Og jeg forstår glimrende, at unge har behov for at finde sammen i egne bevægelser med egne identiteter og fællesskaber – for eksempel i Den Grønne Ungdomsbevægelse eller i Anarkistiske Studerende.

LÆS OGSÅ: Studerende sultestrejker: »Det er lidt nøjeren at følge med i, hvordan vores kroppe degenererer«

Men som en garvet rotte i faget ser jeg en fare i manglende dialog med eller forståelse for tidligere generationer eller for historien. Der ligger også en stor fare for splittelse og frugtesløse kampe i at tænke sort eller hvidt.

Det er for eksempel trist, at Klimabevægelsen, som jeg lige har meldt mig ind i, ser Trepartsaftalen som kulsort og skadelig. Det er den ikke. Den er et væsentligt skridt på vejen mod at løse kriserne, selv om den er utilstrækkelig. Men den er farverig, og det er de farverige løsninger og kærligheden til naturen og kloden, vi skal dyrke og tale op.

Det håber jeg, at både du og I andre unge studerende vil være med til.