Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

En ugle til en flueknepper

ÅRETS UNDERVISER - »Jeg underviser i flueknep-fonetik,« siger årets underviser med et bredt smil. John Tøndering fra Lingvistik er kåret til årets underviser på KU, fordi han gør resonans og sinuskurver spiselige for purunge humanister.

Fonetiktimen begynder med at underviseren følger op på et par spørgsmål fra sidste gang, som han ikke fik svaret godt nok på, synes han. Han har vendt og drejet et par emner siden sidst, talt med en kollega og søgt i litteraturen, og nu vil han gerne uddybe sine svar, inden han går videre til dagens menu.

»I dag skal vi imitere multietnolekt på baggrund af lydoptagelser af Perlevenner og Jallerup Færgeby,« siger adjunkt John Tøndering så til holdet af lingvistikstuderende.

En studine deler en observation fra en tur i metroen, hvor hun spottede j-lyde efter t’erne hos et par indvandrerdrenge. John forklarer, at det sker, når man overdriver den s-støj vi har på dansk efter t, at man får den j-artikulation.

I den snak Universitetsavisen fik med John før undervisningen, talte vi også om tj-lyden, og da tilføjede John, at selv om man mestrer den danske udtale, kan man vælge at bruge den tj-lyd for at signalere, at man tilhører en bestemt gruppe.

Men det var nok mest fordi journalisten trykkede ham lidt på maven, for alt det sociale omkring sproget ligger uden for hans område, siger John. Fonetikere holder sig til beskrivelsen af sprogenes lyde og lydsystemer, de analyserer ikke kommunikationssituationen:

»Vi er nede i de absurde detaljer. Vi undersøger gerne tonegangene i dansk som andetsprog, men vi har ingen synspunkter om de sprogbrugere, vi observerer. Man kan ikke bruge vores fag, flueknep-fonetikken, til at kritisere Pia Kjærsgaard eller sådan noget.«

Genveje til forståelse

John Tøndering er tændt, når han underviser. Han bevæger sig til og fra tavlen i energiske strøg, og han gestikulerer som en dirigent. På tavlen maler han et diagram med bølgetoppe, der illustrerer et centralt begreb ved navn voice onset time.

Undervisningen i fonetik og akustik ligger tættere på naturvidenskaben end på samfundsvidenskaben, og det er en udfordring for mange humanister, fortæller Johns studerende, der havde frygtet, at fonetik ville være et svært fag, der bare skulle overstås. Men det lader til, at John Tøndering har knækket en kode, for han hopper ubesværet frem og tilbage over hegnet til naturvidenskabens nørdede verden, og hans studerende følger efter:

»Hvem skulle have troet, at resonans kunne forklares ved hjælp af en historie om ti børn, der gynger og et langt bræt? Eller at man kan forklare lyds udbredelse i et rum ved at få de studerende til at agere luftmolekyler, der skubber til hinanden? Det kan John, og han er en tilsyneladende evig kilde til disse genveje til faglig forståelse,« står der i de studerendes indstilling af John til prisen som årets underviser.

Det engagement mærker også journalisten og fotografen, der får en mættet forelæsning om det danske sprogs stød, de absurd mange fortungevokaler og det forkætrede bløde d, som er alt for stort et emne for et universitetsspeciale.

Solgt til de absurde detaljer

Den 44-årige adjunkt poserer med vidtåben mund og sprællende tunge for at anskueliggøre, at a’et i katte og a’et i kappe artikuleres to forskellige steder i munden. John Tøndering understreger sine pointer med et brændende blik efterfulgt af et lille nik.

Man mærker ikke, at det er en tidligere bankmand, der taler. John Tøndering ler en lille tør latter, når han taler om sine fem år i banken, før han begyndte at læse litteraturvidenskab, som han dog fandt ’lidt for sort’. På et kursus på Dansk mødte John Tøndering fonetikken, og så var han solgt.

»Det var lige mig. Jeg var 30 og helt klar til at gå i dybden med lydene. Jeg havde aldrig nogensinde gennemført, hvis jeg var startet som 21-årig. Men de senere år er de studerende virkelig blevet meget unge, og det lader ikke til at skræmme dem, at de i høj grad skal ud og skabe deres egne job. Lingvistik er ikke en professionsuddannelse man kan omsætte til et arbejde som sprogsygeplejerske i morgen.«

De studerende er livsvigtige

For nogle uger siden tikkede en mail ind hos John Tøndering fra ledelsen i Nørregade om at han var blevet tildelt prisen som Årets Harald 2011 for god og inspirerende undervisning af højeste kvalitet.

»De spurgte om jeg kunne deltage i årsfesten den 18. november, og jeg skrev tilbage, at jeg ikke havde nogen planer den dag, men at det måtte være en fejl.«

Den var god nok, og det blev John Tønderings første årsfest. Det var en stor og dejlig oplevelse for ham, selv om han aldrig fandt hen til den eksklusive efterfest for de særligt indbudte, men nød sine ’pindemadder med pøblen’.

Da journalisten læser højt fra indstillingen, som de studerende har kaldt ’Ode til John T’, bliver John Tøndering meget bevæget, og på spørgsmålet om hvad de studerende giver ham, udover en ugle i kongeligt porcelæn, kommer svaret prompte:

»De er helt uundværlige. Der er ikke vildt mange, der forsker i det her i Danmark, og det ville være ret ensomt, hvis det ikke var for de studerende. Når de kommer op på et vist niveau, så har jeg interessante faglige samtalepartnere, og det sker faktisk lynhurtigt. De går jo rundt og registrerer mærkelige udtalefænomener fra dag ét.«

John fortæller, at han tager billeder af de studerende den første undervisningsgang, fordi det hjælper ham til at lære deres navne med det samme. Og de studerende fortæller, at John også stikker et lille kamera op gennem næsen for at vise dem sine egne svingende stemmelæber. Det lyder ikke behageligt.

»Det er lidt en gimmick, men det har stor pædagogisk effekt, og det bliver meget nærværende på den måde, at vi taler om kød og blod. Vi laver også ganeaftryk i undervisningen, hvor man ved at pensle tungen sort, med et spejl og et kamera kan se hvor konsonanterne artikuleres i ganen.«

Savner Gamle KUAs flade struktur

John Tøndering bruger også sine studerende til pilotprojekter. Hans forskningsideer bliver afprøvet af de studerende, og det er noget, der giver dynamik i undervisningen:

»Sidste år havde jeg dem på gaden for at høre hvordan folk udtaler caffé latte. På den måde fungerer de studerende som forskningsassistenter,« siger John Tøndering og tilføjer, at han savner det gamle KUA, for her i de nye bygninger, sidder underviserne på femte sal, langt væk fra de studerendes daglige rute:

»Vi er så skarpt adskilt fra dem her, og det er virkelig ærgerligt. Jeg siger tit til de studerende, at de endelig må kigge forbi mit kontor, men det sker så sjældent. Det er et kæmpe tab.«

LÆS: Voxpop med tre fonetik-studerende: Derfor fortjener John prisen som årets underviser

gbg@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste