Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Er du blevet sendt hjem fra dit studiejob uden løn? Få styr på dine rettigheder

Selv om din kontrakt siger, at dit timetal kan variere, kan du muligvis få fuld løn, mens du er sendt hjem.

Uni er lukket, dit yndlingsværthus er lukket. Den kaffebar, du plejer at læse på, er lukket. Dit fitnesscenter er lukket, svømmeren er lukket. Alt er lukket. Ish.

Måske er det sted, du har dit studiejob, også lukket, og måske er du blevet sendt hjem uden løn. Men må din arbejdsgiver egentlig det?

Det har vi spurgt Berit Krøyer Rasmussen om. Hun er konsulent hos Dansk Magisterforening i den afdeling, der hedder Forhandling og Rådgivning: »Vi sidder med alle de medlemssager, der kommer ind – afskedigelser, ændringer i arbejdsvilkår, al mulig rådgivning og vejledning i forhold til ansættelsesforhold både i det offentlige, det private og også for studerende.«

Lige nu sidder de så hver for sig og gør det, »jeg sidder hjemme i min spisestue, som er blevet indrettet til kontor,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Ny hjælpepakke: Studerende kan tage tre gange så stort SU-lån under coronakrisen

En kort guide til at tjekke dine rettigheder

Find dit ansættelsesbrev eller din kontrakt.

Er du ansat på en overenskomst? Så har du formentlig ret til løn.

Er du funktionæransat? Så vil din arbejdsgiver være forpligtet til at betale dig løn i perioden, og du skal stå til rådighed for arbejdsgiver i perioden.

Tjek, om der står et forventeligt eller fast ugentligt timetal. Er det over otte timer, har du som funktionæransat ret til løn for de timer.

Er du funktionæransat, men har ikke et fast timetal i kontrakten? Find dine lønsedler fra de sidste tre måneder, og regn ud, hvor mange timer du har arbejdet om ugen i gennemsnit. Det kan lægges til grund for, hvilken løn du har krav på, mens du er hjemsendt.

Send dit ansættelsesbrev eller din kontrakt til dit fagforbund. De kan vejlede dig om, hvad du har ret til. Hvis du ikke er medlem af et fagforbund, så kan folk som Berit ikke hjælpe dig. Du har dog rettigheder alligevel, du kan bare ikke få den samme rådgivning.

De har haft rigtig mange henvendelser i afdelingen på grund af coronaepidemien, siger Berit Krøyer Rasmussen, også fra studerende, »for de kommer også i klemme i den her krise. De bliver opsagt og sendt hjem uden løn, de får aflyst timer og så videre. Især dem, der er privatansat. Vi hører også fra nogle, der er vikarer i børneinstitutioner og sådan – de har jo mange forskellige typer job, de studerende.«

Berit Krøyer Rasmussen har for eksempel har haft en studerende igennem, som blev sendt hjem uden løn, fordi der ikke var arbejde på grund af coronakrisen. Men her blev kontrakten afgørende for, at den studerende faktisk havde krav på løn. I kontrakten fremgik hendes timetal på 15 ugentlige timer og en formulering om, at timetallet kunne variere:

»Det, at hun har et timeantal, og at det er mere end otte timer om ugen i gennemsnit, gør, at hun i henhold til funktionærloven har krav på det, hun kunne forvente at få i løn i perioden. Hun vendte tilbage til sin arbejdsgiver og sagde det, og nu har hun fået sin løn.«

LÆS OGSÅ: Så meget koster det at tage tredobbelt SU-lån

Når folk ringer ind, siger Berit Krøyer Rasmussen, er hun og hendes kolleger nysgerrige efter at vide, hvad der står i deres ansættelsesbrev. Folks rettigheder afhænger nemlig af, om de er funktionæransat, ansat på en overenskomst, og hvor mange timer de er ansat til.

»Vi har nogen, som ikke er ansat på overenskomst eller er funktionæransat, de har måske heller ikke otte timer fast om ugen, og så har de ikke krav på ret meget,« siger hun.

»Vi kan se, at dem, der er på vikarkontrakter og bliver kaldt ind efter behov – de er bare timelønnede, og der står ikke et timetal i deres kontrakt – de kan typisk opsiges fra den ene dag til den anden, og så har de ikke krav på noget som helst i den her situation. Så de er hårdt ramt.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Selv om Berit Krøyer Rasmussen oplever, at arbejdsgivere har sendt studerende hjem uretmæssigt uden løn, tror hun ikke, de bryder reglerne med vilje.

»Ud fra det, jeg har set, og det, jeg hører fra mine kolleger, så virker det ikke, som om der er arbejdsgivere, der bevidst prøver at udnytte det her. Det er også en ny situation for dem. Når de studerende møder modstand, så skal de ringe til os, så kan vi hjælpe dem. Min oplevelse er, at når de studerende vender tilbage til deres arbejdsgivere, så retter de ind,« siger hun.

Annonce
Annonce

Seneste