Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Esben frabad sig sin karakter, da han forsvarede sit speciale, men kunne ikke helt slippe for den

Han lærte på idrætsstudiet, at man fastholder mennesker i et træningsforløb ved at fokusere på processen, ikke på målet. Hvorfor gør man så ikke det samme på studiet, spørger Esben Sand Lysemose.

»Sådan en dag, hvor du forsvarer speciale, så spørger folk: Hvordan er det gået? Og der er en undertone af, at du skal svare, hvilken karakter du fik,« siger Esben Sand Lysemose.

Men i juni, da han havde forsvaret sit speciale i humanistisk samfundsfaglig idrætsvidenskab, kunne han ikke fortælle de nysgerrige spørgere det tal. Han havde nemlig frabedt sig at få sin karakter at vide.

Esben Sand Lysemose siger, at da han begyndte på kandidaten for to år siden, var der en medstuderende, som erklærede, at vedkommende ville have 12 i alle fag, og »jeg oplever, at karakterer er noget, der bliver brugt meget energi på rundt omkring,« siger han.

En undersøgelse fra Psykiatrifonden fra 2017 viser, at over 40 procent af de 16-24-årige under uddannelse altid eller ofte kun er tilfredse med deres præstationer, når de får 10- eller 12-taller, og 42 procent svarer, at de er enige eller meget enige i, at topkarakterer på uddannelsen er nødvendigt for at få et godt liv.

Esben Sand Lysemose mener ikke, at den tilgang hænger sammen med, hvad han har lært gennem sin uddannelse på Københavns Universitet.

»På idrætsuddannelsen er der et stort fokus på, hvordan man fastholder mennesker i fx idrætforeninger, og der lærer vi, at når man træner mennesker, skal man have fokus på processen og ikke på resultatet. Det har jeg også haft, mens jeg skrev mit speciale; jeg har fokuseret på de ting, jeg har undersøgt, de ting, jeg har lært, og hvad jeg kunne tage med videre – mit hovedfokus har ikke været at skulle skrive 60 sider, at skulle være færdig på et bestemt tidspunkt og at skulle have en bestemt karakter,« siger han.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

En naturlig forlængelse af den proces, siger han, blev at frabede sig karakteren for specialet. Det besluttede han sig for at gøre, et par uger inden han afleverede det skriftlige produkt. Man kan dog ikke helt undsige sig at få en karakter – sådan en har Esben Sand Lysemose også fået – så løsningen blev, da dagen for forsvaret kom, at bede vejleder og censor om ikke at fortælle, hvad de var kommet frem til.

»Der ligger en provokation i det, både over for mig selv, min familie, min censor og vejleder … vi taler rigtig meget på idrætsstudiet om, at man skal være procesorienteret, og derfor ville jeg gerne spørge: Hvorfor skal jeg så have et tal for det her projekt?«

Ønsket er et trygt studiemiljø

Esben Sand Lysemose er ikke alene om at være træt af det store fokus på karaktererne på universitetet.

I 2019 blev underviseren Erick Gonzalo Palomares Rodriguez bortvist fra Aalborg Universitet for at give alle sine studerende 12 til eksamen. Til Uniavisen sagde han dengang, at han gjorde det for at fjerne de studerendes fokus fra karaktererne og rette det mod det væsentlige:

»Jeg sagde til de studerende: Lad være at bekymre jer om karakteren. I får 12. I er her for at lære, og I bliver betalt for det med offentlige midler Jeg vil have, at I tænker på at lære. Hold op med at tænke på tal. Lad os have to timer en gang om ugen, hvor vi tænker og lærer.«

På Københavns Universitet fjernede Institut for Antropologi i 2017 karaktererne på det første år af uddannelsen.

»Det er en invitation til at turde mere,« sagde Antropologis på det tidspunkt spritnye studieleder, Heiko Henkel, til Uniavisen dengang. »De studerende kommer jo kun ind, hvis de har tårnhøje karakterer, men pludselig er det ikke det vigtigste. Det er det budskab, vi gerne vil understrege ved at fjerne karakterer fra første år.«

Et andet mål var at gøre op med bekymrende statistikker over studerende, der følte præstationsangst, og studerende, der droppede ud på grund af stress og andre psykiske lidelser.

Jeg tror, at studiemiljøet – både i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet – ville være mere trygt, hvis man ikke brugte karakterer.
Esben Sand Lysemose, nyuddannet kandidat fra Københavns Universitet

Esben Sand Lysemose er far, og mens hans skrev speciale, var hans kone gravid med deres nu nyfødte nummer to. Babyen kan høres i baggrunden, mens han fortæller.

En af Esben Sand Lysemoses kritikker af karaktersystemet er, at tal får lov at blive billeder på mennesker, som tal slet ikke kan tegne. »Tallet er et meget endimensionelt blik,« siger han, »det siger for lidt om det menneske, der står bag.«

LÆS OGSÅ: Der er ros til ny karakterskala, men kun hvis den gør op med fejlfinderiet i trinbeskrivelserne

»Jeg tror, at studiemiljøet – både i folkeskolen, i gymnasiet og på universitetet – ville være mere trygt, hvis man ikke brugte karakterer. Så er spørgsmålet, hvordan man skal måle folk. Det er et træls ord, måle. Personlige samtaler og feedback ville nok være bedre til at få folk i den rigtige retning.«

Men tal kan jo også lægges sammen og blive til de gennemsnit, som bruges mange steder …?

»Det er rigtigt nok, men hvem skal bruge de gennemsnit? Hvis du går i 9. klasse, skal det måske bruges til at se, om du er egnet til gymnasiet, men kan din lærer ikke fortælle, om du er klar, uden at der skal være et tal?«

Ikke så ukendt karakter alligevel

Det blev modtaget med positive miner, siger Esben Sand Lysemose, da han fortalte sin vejleder og censor, at han ikke ville kende sin karakter.

»Jeg sagde under introduktionen, at jeg havde haft de her overvejelser, og at jeg gerne ville frabede mig at få min karakter at vide. Jeg sagde, at jeg ikke ville have et tal, men at jeg virkelig gerne ville have noget kritik og feedback, for det var jeg meget interesseret i.«

Han siger, at han fik feedback efter voteringen, og at hans vejleder spurgte, om han var sikker på, at han ikke ville høre sin karakter. Han sagde nej tak.

»Min vejleder sagde, at det også gik meget godt i tråd med mit speciale.«

Esben Sand Lysemose ved godt i dag, hvilken karakter han fik for sit speciale. Da han for nylig modtog sit kandidatbevis kom han – ved et uheld, siger han – til at se det.

Vil du fortælle, hvad du fik så?

»Jeg regnede jo med, at du ville spørge mig om det, så jeg har tænkt meget over, hvad jeg skulle svare. Det er jo lidt selvmodsigende, hvis jeg ender med at have min karakter stående i en artikel. Hvis karakteren er lav, så tænker folk måske, at jeg bare siger det her, fordi jeg er doven eller sådan noget, og hvis den er høj, så tænker de måske, at jeg da sagtens kan sige, at jeg ikke er interesseret i karakterer, fordi jeg ved, jeg er dygtig.«

»Godt nok eksisterer brugen af karakterer de fleste steder,« tilføjer Esben Sand Lysemose efter vores interview, »men som med det meste andet har man et valg, og det er altså muligt at fravælge den og skabe et fokus på noget andet.«

LÆS OGSÅ: Der er kun brug for 5 karaktertrin – og 2 skal være dumpekarakterer

Seneste