Eske Willerslev m.fl. søger nyt hjem efter omstridt fusion

Det var en nedslående besked, som institutleder Niels Kroer kunne dele med sine ansatte på Biologisk Institut (BIO) den 11. marts.

Her gav han en status på den fusion af hans eget institut og Statens Naturhistoriske Museum (SNM), som blev annonceret i november 2018 – til højlydte protester fra ansatte på begge institutter.

»Det gamle mundheld ’intet nyt er godt nyt’ passer desværre ikke på fusionsprocessen,« skrev Niels Kroer i det interne nyhedsbrev BIOUpdate.

»Faktum er, at der fortsat er usikkerhed omkring fusionsprocessen pga. manglende afklaring af den fremtidige tilknytning af forskningssektionerne fra det tidligere SNM.«

Senere i nyhedsbrevet kaldte han situationen »utålelig«.

De forskningssektioner, som Niels Kroer skriver om, er Sektion for GeoGenetik, som ledes af den verdenskendte dna-professor Eske Willerslev og Sektion for Evolutionary Genomics, der ledes af den ligeledes prominente professor Tom Gilbert.

Sammen med tre andre succesfulde forskere – geologen Minik Rosing, biologen Carsten Rahbek og kosmokemiker Martin Bizzarro – luftede Gilbert og Willerslev allerede i november utilfredshed over udsigten til en fusionen af Statens Naturhistoriske Museum og Biologisk Institut.  En fusion, der ville udskille deres forskningssektioner fra museet og flytte dem ind under Biologisk Institut.

»Jeg synes, at det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning … Jeg har meget svært ved at se, at den tværfaglige, internationale topforskning kan fortsætte i den nye konstellation,« sagde Eske Willerslev til Politiken.

Nu er både Willerslev og Tom Gilbert efter alt at dømme gået på jagt efter et nyt hjem til deres forskningssektioner på et andet fakultet. I BIOUpdate skriver Niels Kroer nemlig, at forskerne for tiden er i forhandlinger om at flytte deres centre fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på (SCIENCE) til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND).

»[Der foregår] forhandlinger om en overflytning af Section for GeoGenetics og Section for Evolutionary Genomics til SUND. Det er pt. uafklaret, hvordan disse forhandlinger ender,« skriver institutlederen i et nyhedsbrev dateret den 25. februar.

En måned senere, den 25. marts, tilføjer han i et nyt nyhedsbrev, at Biologisk Institut har sendt budgetoversigter fra 2019 til 2022 »som beslutningsgrundlag for SUNDs dekan (Ulla Wewer, red.)«.

Ingen afklaring fra ledelsen

Det er stadig et åbent spørgsmål, hvad der sker med fusionen, hvis Willerslev og Gilbert smækker med døren på SCIENCE.

I sit nyhedsbrev lufter institutleder Niels Kroer muligheden for at udskille museumsdelen fra Biologisk Institut, hvis en eller flere af forskningsgrupperne forlader fakultetet. Ideen om at overflytte hele Statens Naturhistoriske Museum – både museet og forskningsdelen – var at skabe nærhed mellem forskerne og museets samlinger, men det giver begrænset mening, hvis forskerne ikke følger med, argumenterer institutlederen.

Uniavisen har bedt Niels Kroer om at uddybe, hvad planen er, hvis Eske Willerslev og Tom Gilbert smutter. Han svarer kort, at instituttet vil tage stilling til det, »når vi ved, hvad der sker«.

Der er sket alt for mange dårlige ting til, at vi bare kan nulstille det hele

Professor Jakob Winther, Biologi

»Arbejdet med den faglige og organisatoriske fusion mellem BIO og SNM er sat lidt på pause, indtil der er kommet en afklaring af, hvor forskergrupperne ender med at blive indlejret,« skriver han.

Dekan John Renner Hansen bekræfter, at forhandlingerne har direkte betydning for fusionen:

»Hvis én eller flere af forskerne fra SNM rykker ud af BIO-miljøet, ændrer det selvfølgelig noget ved planen. Men det er for tidligt at sige noget, inden en eventuel aftale er på plads,« skriver han i en e-mail.

Uniavisen har også spurgt Københavns Universitets ledelse, hvordan man her ser på forhandlingerne mellem Gilbert, Willerslev og SUND. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra rektor Henrik C. Wegener.

»Vi kan ikke kommentere eksternt på, om en gruppe ønsker og kan flytte fra et fakultet til et andet, før den sag er tilendebragt. Der bliver i øjeblikket sonderet på forskellige modeller og økonomien heri,« skriver vicedirektør for kommunikation Jasper Steen Winkel i et mailsvar.

Prestige og forskningsmidler

Det er nogle tunge forskerprofiler, der søger nye hjem. Tom Gilbert og Eske Willerslev er begge blandt de mest citerede forskere i verden, ligesom de ofte har haft publikationer i de velansete videnskabelige tidsskrifter Nature og Science.

Selv uden for forskningsverdenen har mange hørt om Willerslevs fund af dna-spor fra urmennesker, fra Grønland til Nordamerika, ikke mindst i en serie tv-udsendelser med titlen ‘DNA Detektiven’ fra Danmarks Radio.

I 2018 søsatte kunstneren Kristian von Hornsleth en slags crowdfunding-kampagne for at få rejst en tre meter høj bronzeskulptur af Eske Willerslev til videnskabernes fremme.

Med til deres forskningssektioner følger foruden prestige massive bevillinger – blandt andet fra Danmarks Grundforskningsfond, der har investeret 100 millioner kroner alene i Willerslevs Center for GeoGenetik. Senest har virksomheden Illumina, der bygger dna-sekventeringsmaskiner, indgået et partnerskab med Willerslevs center om at udforske genetiske sygdommes evolution (læs mere herom i Uniavisens engelsksprogede nyhedsbrev Weekly Intel). Når forskere som Eske Willerslev og Tom Gilbert søger nye græsgange, hiver de altså mange midler og forskere med sig.

Det er samtidig dyrt for universitetet at huse forskningssektioner, som er oprettet med ekstern finansiering. Det er blandt årsagerne til, at Statens Naturhistoriske Museum har blødt så heftigt på regnskaberne, at det i senere år har resulteret i fyringsrunder. Den dårlige økonomi på museet er en selvstændig årsag til, at museet overhovedet er lagt sammen med Biologisk Institut.

»Ingen bevillinger til forskerne på SCIENCE er fuldfinansieret fra de private og offentlige fonde. For SNM betyder det et betydeligt træk på SNMs institutbasisbevilling, idet der ikke som på andre institutter er en undervisningsindtægt at trække på til at dække fx dele af lønudgifterne,« forklarede dekan på SCIENCE John Renner Hansen i november 2018.

»En total katastrofe«

Imens ser flere af de ansatte på Biologisk Institut, der var kritiske over for fusionen, meldingen om forskningsgruppernes mulige flugt som kulminationen på et nedslående forløb.

»Man går igennem alt det her for bare at vende tilbage til noget, der skulle ligne udgangspunktet. Måske er en enkelt eller to af forskningsgrupperne overført, mens de andre er blevet atomiseret på andre fakulteter og institutter. Så kan man spørge sig selv: Hvad har det været værd?« siger Jakob Winther, der er professor på Biologisk Institut.

Det er endnu et tegn på dårlig fakultetsledelse

Fhv. prodekan John Mundy, SCIENCE

»Det bliver imidlertid ikke det samme institut, vi går tilbage til. Der er sket alt for mange dårlige ting til, at vi bare kan nulstille det hele. Der er taget nogle beslutninger her, som ingen har været glade for, og hvis endelige udfald var, og muligvis stadig er tæt på at ende i, en total katastrofe. Det skaber en mistillid til ledelse og system. Og den er jo svær at rette op på.«

Han får opbakning fra John Mundy, professor og tidligere prodekan på SCIENCE:

»Det er endnu et tegn på dårlig fakultetsledelse, noget, som mange ansatte regner med fra det nuværende dekanat,« skriver han i et mailsvar.

Han anbefaler, at man beholder museet, som det var før fusionen, og »finder en måde at finansiere det på«, mens han opfordrer til »udskiftning af visse ledelsesposter«.

Akademisk medarbejder på Biologisk Institut Caspar Elo Christensen kritiserede allerede ledelsen for ikke at have inddraget medarbejderne tilstrækkeligt, da fusionen blev præsenteret sidste år. Og han siger, at der ikke er meget, der har ændret sig siden.

»Det er trist, at man skulle så meget igennem. Det afspejler jo den mangel på medarbejderinddragelse og medbestemmelse, som ellers er sikret i universitetsloven, og som hele processen har lidt under. Det resulterer i, at man ikke får kvalificeret sine beslutninger, og derfor træffer man dårlige beslutninger, som man ikke har kontrol over,« siger han.

Undren hos dekanen

Forskernes utilfredshed er rettet mod ledelsen snarere end mod Eske Willerslev og Tom Gilbert. Jakob Winther vil ikke tage stilling til forskernes motiver, mens John Mundy siger, at han ikke har noget imod, at Willerslev flytter til SUND, hvis fakultetet, rektor og han selv ønsker det.

Dekan John Renner Hansen meddeler, at han savner en god begrundelse for, hvorfor forskningsgrupper fra SNM søger væk fra SCIENCE.

»Der foregår en masse fremragende forskning på Biologisk Institut, som er et institut i verdensklasse. Der er ikke klart for mig, hvorfor BIO ikke også skulle være et fremragende sted for forskerne fra SNM,« skriver han i en mail.

Uniavisen ville gerne have spurgt Eske Willerslev, hvad der ligger til grund for forhandlingerne med SUND, men i en SMS skriver han: »P.t. har jeg ingen kommentarer«.

Beskeden er den samme fra Tom Gilbert: »Det er noget, som jeg af forskellige årsager helst ikke vil kommentere på nuværende tidspunkt,« skriver han i en e-mail.