Østeuropastudier vil gerne samarbejde med »de gode russere«

Hverdagen på Østeuropastudier blev vendt på hovedet for et år siden, da russiske troppe bevægede sig over grænsen den 24. februar. Og det har sat sig i Tine Roesen, der indtil september 2022 var uddannelsesleder på Østeuropastudier.

»Det har været det værste år i min karriere,« fortæller Tine Roesen.

Hvad der tidligere var et fag, der har måtte kæmpe for at overbevise verden om sin relevans, blev pludselig topaktuelt. Det førte til en stormflod af mediehenvendelser, men KU’s reaktion på krigen har også betydet, at instituttet har måtte afbryde årelange forskningssamarbejder, hjemtage udvekslingsstuderende fra Rusland, der omvendt skulle forvente at forske i deres felt fra afstand.

For kort efter invasionen stoppede KU al bilateralt samarbejde med statslige aktører i Rusland og Belarus. Det betød både et stop for udveksling af studerende og det forskningssamarbejde, som forskerne på området ellers havde haft med russiske forskere.

LÆS OGSÅ: Danske universiteter indstiller samarbejde med Rusland

Rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, forklarede for et år siden beslutningen med, at Ruslands invasion var et helt uacceptabelt angreb på en fredelig demokratisk nation.

»Der gælder det om at sende det stærkest mulige signal om, at den adfærd har konsekvenser,« sagde rektor.

Og konsekvenser har det haft – men det gælder også for Østeuropastudier.

Stoppet forskningssamarbejde

Da den første vage erklæring om stoppet samarbejde blev offentliggjort, håbede Tine Roesen, at KU’s forskere kunne fortsætte med at samarbejde med udvalgte russiske forskere, der har kritiseret krigen.

»Hvorfor skal vi egentlig straffe dem? Isolerer vi dem, stiller det dem kun i en sværere position – de har brug for vores støtte og hjælp. Og for Putin er det kun en fordel, hvis alle forskere bliver afskåret fra kontakt med omverdenen,« sagde hun dengang til Uniavisen.

Men sådan skulle det ikke gå. Kort tid efter kom en udmelding fra ledelsen om, at beslutningen betød et komplet stop for samarbejdet med forskere på russiske universitetet.

»Det er stadig et problem for os, fordi vi stadig gerne vil holde fast på de ”gode” russere. Vi håber, at vi med konkrete cases på forskere, der er regimekritiske, kan bidrage til en opblødning af den totale boycot.«

Reglerne for forskningssamarbejde er foreløbig uforandrede. Det ændrer dog ikke på håbet om, at det kan ændre sig med tiden.

»Det sender os på mange måder tilbage til den kolde krig, hvor vi primært sad i udlandet og fulgte det hele udefra og på afstand. Men dengang havde vi faktisk kontakter på tværs af jerntæppet. Kontakten er vigtig for at fastholde den ekspertise, der er så afgørende lige nu,« siger hun.

Russisk udveksling i Estland

De studerende har også mærket til det stoppede samarbejde, fordi de ikke længere kan komme på udveksling i Rusland på femte semester. En afgørende del af deres uddannelse, hvor de får muligheden for at leve i det felt, de hidtil har studeret på afstand. I stedet har Østeuropastudier på rekordtid forsøgt at finde et alternativ.

»Sådan et alternativ kræver jo både en uddannelse i russisk på højt niveau, men samtidig vil vi også gerne have, at det er i Østeuropa, og helst også, at der er mange russisktalende i området.«

Valget er indtil nu faldet på universitetet i den estiske by Narva, der befinder sig i grænselandet til Rusland. Samtidig har flere studerende selv arrangeret et ophold i Kasakhstan som alternativ.

At de studerende ikke kommer til Rusland, kan ifølge Tine Roese går ud over den fremtidige ekspertise om landet. Men det betyder også, at der vil komme et større fokus på de andre tidligere Sovjetlande, der også er en del af studiets emneområde.

»Ikke for at sige, at det er godt. Det er klart en nødsituation, men på en måde kan der også komme noget godt ud af det,« siger hun og minder om, at hun heller ikke sin studietid kunne komme på udveksling i Sovjetunionen

»På mange måder har de sidste år, hvor de studerende har været på udveksling, været en parentes i historien. Så mon ikke, at det også går fremover,« siger hun.

For det er ikke alt ved det seneste års udvikling, der har været dårligt. Studiemiljøet har ifølge Tine Roesen aldrig været mere aktivt på studiet.

»Det har været psykisk hårdt, og vi er i sorg og i chok, men vi har vendt det til noget godt ved at lave faglige ting sammen. Vi har afholdt Ukrainefestival, sprogcaféerne er aktive, vi har en filmklub og meget andet. På den måde er der også noget positivt i alt det her,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Forsker efter et år med krig i Ukraine: »I sidste ende ligger etikken på mine skuldre«