Forsker efter et år med krig i Ukraine: »I sidste ende ligger etikken på mine skuldre«

Alexander Prishchepovs hverdag er fyldt af mange timer foran skærmen. Ved at studere satellitbillede efter satellitbillede prøver han at forstå, hvordan mennesker påvirker verdens landarealer. Men de mange timer er det hele værd, siger lektoren i geografi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

»Vi kan bruge satellitbilleder til at kortlægge alt fra klimaforandringer i den sibirske tundra til bombekratere efter krig, så det kan virkelig bruges til noget,« fortæller han.

En indsats, der ofte kræver samarbejde på tværs af grænser, og som i Alexander Prishchepovs tilfælde betød, at han indtil for et år siden havde et stort netværk af russiske forskere.

Men troppebevægelserne over den Ukrainske grænser den 24. februar 2022 betød, at han skulle få et år præget af brudte samarbejder og etiske dilemmaer.

LÆS OGSÅ: Stoppet samarbejde med Rusland begrænser Alexander Prishchepovs forskning

Stoppet samarbejde

Kort efter invasionen underskrev samtlige danske universiteter, herunder KU, en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt institutionelt samarbejde med statslige aktører i Rusland og Belarus.

Konkret betød det blandt andet, at KU stoppede udvekslingssamarbejder for studerende og forskere, og at det videnskabelige personale blev anmodet om ikke at deltage på konferencer eller andre videnskabelige møder i de to lande. Samarbejder om videnskabelige artikler måtte gerne færdiggøres, men man måtte ikke påbegynde nye samarbejder med russiske forskere.

Rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, forklarede beslutningen med, at Ruslands invasion var et helt uacceptabelt angreb på en fredelig demokratisk nation.

»Der gælder det om at sende det stærkest mulige signal om, at den adfærd har konsekvenser,« sagde rektor.

LÆS OGSÅ: Danske universiteter indstiller samarbejde med Rusland og Belarus

Beslutningen efterlod Alexander Prishchepov i en række etiske dilemmaer. For hvem måtte han nu samarbejde med og hvordan?

Det stod uklart for ham og han kontaktede derfor sin leder, rapporterede al sin aktivitet med russiske forskere og forklarede, at han ville færdiggøre de igangværende videnskabelige artikler med russiske forskere, men ikke planlagde at påbegynde nye samarbejder.

»Men jeg hørte aldrig rigtig noget tilbage. Så jeg har oplevet det lidt sådan, at tolkningen af erklæringen og de etiske dilemmaer i sidste ende ligger på mine skuldre,« siger han.

Skader begge parter

Han håbede, at universitetet eksplicit ville tillade, at man skelnede mellem russiske institutioner og individuelle forskere, der var kritiske over for krigen. Men i dag har han indstillet al professionelt samarbejde med forskere fra russiske universiteter.

»Det kan risikere at skade begge parter,« siger han.

De russiske kollegaer kan komme i problemer hos deres myndigheder, hvis de samarbejder med KU, fordi rektor har udtalt sig så kritisk om krigen. Og samtidig frygter han for konsekvenserne herhjemme, hvis han fortolker reglerne for frit.

»Jeg vil helst ikke komme i problemer med ledelsen,« siger og peger på, at den kontroversielle fyring af Hans Thybo og Irina Artemieva på hans institut har forstærket hans frygt.

KU begrundede fyringen af Thybo med, at han skulle have lagt pres på en postdoc for at få vedkommende til at kritisere ledelsen i en medarbejderevaluering. Fyringen skabte international opsigt, og 1.646 danske og internationale forskere og studerende underskrev en protest. Også fyringen af Irina Artemieva for ikke at fuldføre administrative og undervisningsmæssige opgaver er der blevet sat spørgsmålstegn ved i en artikel i Nature. 

LÆS OGSÅ: Thybo taler ud

»Hvis jeg bliver fyret, mister jeg endda mit visum – og jeg drømmer ikke ligefrem om at skulle tilbage til Rusland i de her tider,« siger Alexander Prishchepov og understreger, at det er en frygt som forskere fra mange lande, der har konflikter med Vesten, må leve med.

Konsekvenser for forskningen

Konsekvensen af, at han og andre forskere indstiller samarbejdet kan være store. Især i så afgørende en sag som klimaforandringer, vurderer han.

For eksempel var han ved at aflyse en tur til Mongoliet, der blandt andet skulle undersøge klimaforandringers effekt på, hvordan landarealer skifter karakter i grænselandet mellem Mongoliet og Rusland.

»Men jeg endte med at tage afsted og betale fra egen lomme. Og så var jeg meget bevidst om kun at samarbejde med de mongolske forskere. At de så samarbejdede med russiske forskere, er ude af mine hænder,« fortæller han.

Det er netop den slags forskning i klimaforandringer, han frygter, der kan lide skade under krigen. For Rusland har en sjettedel af jordens samlede landareal, og landet bliver påvirket massivt af klimaforandringer. Det giver en fælles interesse i forskning på området.

»Vi kan stoppe det videnskabelige samarbejde med Rusland, men klimaet kender ikke nogen grænser. Når permafrosten i Sibirien smelter, metangasser driver ud og kloden bliver varmere, påvirker det stadig os alle sammen.«