Fagforeninger vil af med midlertidige forskerjob

Ph.d., ph.d.-stipendiat, postdoc, lektor, adjunkt, professor MSO, professor, undervisningsassistent, videnskabelig assistent, ekstern lektor, studielektor, studieadjunkt, forsker, seniorforsker.

Videnskabeligt personale har mange navne. Før i tiden var vejen fra ph.d. til professor relativt overskuelig og lige, men den har fået en del knæk på kurven i takt med, at andelen af midlertidige ansættelser er øget på universiteterne. Forskere kan ikke længere forvente at stige i graderne, og nogle havner i en frugtesløs jagt på nye midlertidige ansættelser som postdocer.

I dag tager det to år længere at få et fast forskerjob, end det gjorde for ti år siden, konkluderede Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds (DFiR) i januar 2019.

Yngre forskere tager den ene midlertidige projektansættelse efter den anden og »venter på Godot, for at sige det ligeud,« sagde Jens Oddershede, professor og formand for rådet, på det tidspunkt til Uniavisen.

Nu vil Uddannelses- og Forskningsministeriet ændre reglerne om stillingsstrukturen for det videnskabelige personale, så deres karriereveje bliver skåret ud i pap. Første udkast er for længst sendt i høring, og en ny bekendtgørelse lander i begyndelsen af 2020.

Forbundet Akademikerne, der repræsenterer 25 faglige organisationer og 425.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse, er dog kritiske over for regeringens udkast. I et høringssvar efterspørger de et opgør med de senere års stigende antal tidsbegrænsede stillinger på universiteterne og et klart mål om, at det skal blive lettere for forskere at blive professor.

»Jeg kan ikke se, at det gavner kvaliteten eller forskningsfriheden, at man har så mange gående i tidsbegrænsede stillinger, fordi vi ved fra al erfaring, at der kommer de bedste resultater, hvis der er et godt arbejdsmiljø og mindre usikkerhed,« siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, som er medlemsorganisation i Akademikerne.

Jagten på en ny postdoc

I udkastet til en ny bekendtgørelse om stillingsstruktur på universitetet vil regeringen udfase den tidsbegrænsede professorstilling ‘professor MSO’ og adskille postdoc- og adjunktstillinger. De vil også have mere karrierevejledning til yngre forskere og sikre, at lektorer lettere kan forfremmes til professorer.

Alt sammen godt, ifølge Camilla Gregersen. Men der skal mere til, hvis man vil rette op på et skævt system, siger hun. Derfor bør den nye stillingsstruktur indeholde konkrete måltal for, hvordan man kan mindske midlertidige ansættelser:

»Hvis du hele tiden er på jagt efter en ny tidsbegrænset ansættelse, påvirker det både arbejdspladsen og privatsfæren. Det gør det svært at udvikle sig fagligt og opbygge stærke forskningsfelter og skaber samtidig en stor usikkerhed, som påvirker mulighederne i privatlivet« siger Camilla Gregersen.

Den usikkerhed kan betyde, at mange og særligt yngre kvinder fravælger en karriere på universitetet, og det er et »kæmpe talentspild,« siger Gregersen. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kun hver fjerde professor på universitetet er en kvinde, også selv om der er ligelig kønsfordeling blandt de ph.d.-studerende.

Løstansat: Midlertidige ansættelser skal være ulovlige

I dag bliver halvdelen af al forskning og uddannelse i Danmark varetaget af løstansatte med dårligere ansættelsesvilkår og færre lønmodtagerrettigheder end fastansatte, viser en analyse fra Magisterbladet.  For tyve år siden var det kun en tredjedel.

På Københavns Universitetet har midlertidigt ansatte postdocer og ph.d.’er været den største videnskabelige gruppe siden 2015 , og mange løstansatte er i dag organiseret i gruppen T-VIP. I starten af 2019 fik nogle af dem forhandlet bedre ansættelseskontrakter, faste møder med ledelsen og en postdoc-kanal på internettet på Det Humanistiske Fakultet.

Et af T-VIPs andre mål var at flytte fagbevægelsens fokus fra de traditionelt fastansatte hen på det prekære arbejdsmarked, sagde formand Dan Hirslund til Uniavisen i 2018.  Nu har gruppen Akademikerne på deres side, men Hirslund siger, at den nye lovgivning kunne gøre mere.

Problemerne ved midlertidige ansættelser skal adresseres mere direkte, skriver han i en mail til Uniavisen. Især forholdene for postdocerne:

»Det er uheldigt, at det nuværende udspil ikke inkluderer karrierefokus i ph.d.- og postdocstillingerne, da det udelukker dem fra at være omfattet af en mere generel inklusions- og karrierepolitik. Det rammer i særdeleshed postdocstillingen og fastholder usikkerheden og de manglende karriereperspektiver i den,« skriver Dan Hirslund.

Ifølge T-VIP skulle de midlertidige forskeransættelser helst skal gøres ulovlige, med mindre der er særlige grunde til dem. Det bør stadig være tilladt at have tidsbegrænsede stillinger som undervisningsassistent, videnskabelig assistent og ekstern lektor, men karriererettede stillinger som adjunkter og postdocer skal være faste.

»Postdocstillinger bør begrænses så vidt muligt både for den enkelte og på institutionelt niveau,« skriver Dan Hirslund.

Det bliver nemmere at få et professorat

Udover at fjerne stillingen ‘professor MSO’, lægger fagforeningerne også op til, at der skal oprettes flere lektor- og professorstillinger. Lige nu sidder mange forskere fast midt på karrierestigen, selv om de er kvalificerede til en bedre og mere vellønnet titel:

»Mange af dem, der er fagligt kvalificeret til et professorat, sidder for længe fast i systemet,« siger Camilla Gregersen.

Formålet er at uddanne flere til højeste niveau. Ikke at sænke kravene for at blive professor, siger hun:

»Der skal være en klar karrierevej til et ordinært professorat og gerne flere af slagsen. Det skal ikke være lettere, når det handler om kvalifikationerne. Men det er vigtigt, at vi får udnyttet den store talentmasse af lektorer, vi har, og uddanner, så flere når helt op til højeste niveau,« siger hun.

Udvander det ikke betydningen af et professorat? Skal det ikke kun være reserveret til de allerbedste?

»Tværtimod. Det vil gavne universiteterne, at talentmassen udnyttes bedre, og flere professorater vil også styrke universiteterne fagligt og sikre fødekæden til det højeste niveau.«

Akademikerne kvitterer for, at regeringens udkast til ny lovgivning lægger op til at ligestille forskning og undervisning. De vil gøre det lettere at ansætte undervisere i faste stillinger som studielektorer og -adjunkter, så længe det ikke går ud over den forskningsbaserede undervisning, siger Camilla Gregersen.