Farvel grønne bord, goddag ferie

Solen kaster et støvet lys ind i de på en og samme tid statelige og nussede lokaler på Frue Plads. Udenfor passerer horder af turister, og fortovscafeerne er fyldte. Den længe ventede sommer er over os, men for den håndfuld studerende som drysser rundt bag de sprossede vinduer, er den ikke en realitet endnu. Den dér sommer.

I månedsvis har de terpet lovtekster, paragraffer og hjemmeldannende sager. Nu er dagen oprundet, hvor de skal delagtiggøre eksaminator og censor i deres formodentlig overbevisende viden om EU-udbudsret. En af dem er Malou Schwarz-Nielsen, som i dag skal til sin sidste mundtlige eksamen i sin tid som studerende. Forude venter specialet.

Der er dog hverken flag eller familiemedlemmer i sigte, selvom det også er sidste gang ved det grønne bord for veninden Christine. Ingen af dem betragter sig som super-ambitiøse, men de giver hinanden ret i, at »man selvfølgelig altid er spændt«.

De valgte dog begge, at droppe læsningen i går, for, som Malou udtrykker det, »kommer der et punkt, hvor man bliver nødt til at lade det ligge for ikke at blive skør.«

Ambitøse blankere

Det er dog ikke alle på holdet, som har modet til at møde op i dag. De skulle have været 10, men kun seks bliver råbt op af underviseren i skjorte og blanke sko, som endog er ansat på det prestigefyldte advokatkontor Bech Bruun.

»Folk vil have 12, så de ‘blanker’ indtil, de føler de kan opnå det. Min læsemakker har for eksempel udsat flere eksaminer op til tre gange for at være sikker på af få en topkarakter,« fortæller Malou.

Anders, en anden studerende, bryder ind; »Det er ikke et smart system, for det fremgår ikke af ens eksamensbevis, hvis man har blanket flere gange. Det vil sige, at de studerende, som måske ikke scorer de allerhøjeste karakterer, men som præsterer at gennemføre uddannelsen på normeret tid, ikke bliver belønnet på nogen måde. Når alle har mulighed for at blanke, gør det alle det. Det er klart, for der er hård konkurrrence om de bedste karakterer«.

En barsk omgang

Nu er det Malous tur. Hun trækker ‘håndhævelsesloven’ og ser ikke videre lykkelig ud. En anden, tydeligvis lettet, studerende åbner døren, hvor ordet ’eksamen’ er påklistret med intimiderende gule blokbogstaver. »De spørger meget!« udbryder hun, men bliver efterfølgende sendt ud i friheden med en god karakter og smil til op over begge ører.

Efter de 20 minutters forberedelsestid er det alvor. Malou præsenterer sit emne og termer som standstill perioder,kontroldirektiver og potentielle tilbudsgivere flyver igennem lokalet, mens eksaminator og censor skiftevis nikker og spørger ind.

Det er ikke for udenforstående. For undertegnende står tiden stille, mens den flyver for Malou, der pludselig bliver sendt ud igen. Der bliver voteret længe. Da Malou omsider har været kaldt ind og igen dukker op i ventesalen, er det med et lidt skuffet udtryk …

»De er godt nok barske. Måske man bare skulle have blanket, ligesom så mange andre. Det er bare lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, for før eller siden oprinder dagen alligevel. Og jeg vil gerne have ferie,« erklærer Malou, mens hun og Christine træder ud under den blåeste blå junihimmel som næsten færdige jurister. I kor erklærer de, at det nu er fadølstid.

uni-avis@adm.ku.dk