Flemming Dela: KU's reaktion på min kritik er en urimelig affejning

I et par indlæg har jeg kritiseret KU’s krav til forskerne om at de skal udskifte stort set alle pc’er som er mere end 3-4 år gamle – og at de selv skal betale for udgiften.

LÆS: Universitetets pc-overforbrug er hverken godt for miljøet eller forskernes økonomi og Universitetet må betale, hvis jeg skal tvinges til at købe nye computere

Det har senest affødt et svar fra universitetsdirektør Jesper Olesen. Man kan være enig eller uenig i indholdet i min kritik, men den form som svaret fra KU’s ledelse har, er en helt urimelig måde at behandle en medarbejder på.

LÆS: Nej, Flemming Dela, Københavns Universitet vil ikke betale for dine computere, og her er hvorfor

Jeg fremstilles som en kværulant, der har et personligt problem.

Både i tekst og overskrift udskammes jeg og fremstilles som en kværulant, der har et personligt problem. Universitetsdirektøren forsøger uskønt at skyde en kile ind mellem universitetets forskere ved at postulere at jeg kræver at fx forskere på Jura eller Teologi skal betale for mine pc’er.

Tydeligvis har Jesper Olesen ikke forstået, at når jeg fremfører kritik som tillidsrepræsentant, er det også på vegne af andre end mig selv. Det handler om arbejdsforholdene som ansat på KU.

Jesper Olesens kommunikative stil udtrykker i bund og grund en manglende respekt for medarbejdere, som har et engagement i KU som forsknings- og undervisningsinstitution. Selv om man aner kommunikationsafdelingens ’kontante’ skrivemåde, er afsenderen KU’s ledelse og Jesper Olesens ansvar.

Der har netop været afholdt valg til KU’s bestyrelse. To gode VIP-repræsentanter er blevet valgt, og på trods af nuancer i valgprogrammerne har der været ét fælles tema: Lyt til forskerne! Det er lige præcis det som KU åbenlyst ikke gør, og det er både bekymrende og stærkt kritisabelt.

Når halen logrer med hunden

Der er to helt centrale grupper på et universitet: de studerende og forskerne. Alle andre grupper har selvfølgelig deres berettigelse, men de ville ikke eksistere, hvis det ikke var for studenter og forskere. Det er dem, som er grundlaget for hele universitets virke og altafgørende for universitetets økonomi via finanslovsbevillinger og eksterne bevillinger.

Samlet set er det de midler, der betaler alt på universitetet, inkl. nye pc’er til hele administrationen, hvis der er behov for det. Det ville klæde ’topledelsen’ at anerkende dette og fremover lade det reflekteres i handling og ord.

Jeg står ved min forundring over beslutningen om at undlade at opgradere eksisterende hardware.

En ting er formen, en anden er indholdet. Jeg står ved min kritik af KU’s krav om at forskerne ud af deres forskningsmidler skal betale for ganske almindelige pc’er, som jo netop bruges til meget andet end forskning.

I flæng kan nævnes RejsUd, undervisningsforberedelse, Absalon, censor-IT, lokalebooking osv. Det er den eneste arbejdsplads jeg kender, hvor den ansatte selv skal betale for sådanne basale arbejdsredskaber.

Jeg står også ved min forundring over beslutningen om at undlade at opgradere eksisterende hardware. Jeg er tilknyttet en klinisk hospitalsafdeling i Region H, hvor jeg har en almindelig pc identisk med KU’s. Region H’s It-afdeling har været i stand til at opgradere Windows7 computere uden problemer, så det er vist mest et spørgsmål om vilje.

Men det er selvfølgelig også nemmere for KU at beordre medarbejderne til at indkøbe nye pc’er for deres egne forskningsmidler. Og så er ressourcespildet endda ikke taget med ind i ligningen.