Universiteter svarer på kritik: »Nogle forsøger at fremstille os som snobbede og virkelighedsfjerne«

Når universiteterne brokker sig over regeringens udflytningsplaner, er det en gentagelse af et velkendt mønster: Hver gang politikerne forsøger at få uddannelsesdebatten til at handle om de svageste børn og unge i samfundet, kaprer akademikerne dagsorden.

Sådan lyder den bredside mod universiteter og studenterorganisationer, som formanden i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad Nielsen, har affyret, både i DR2’s Debatten og i et interview i Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Universiteternes reaktion på udflytningen er pinlig, siger DSU-formand

Men ifølge direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard, er kritikken forfejlet.

»Vi har fra starten sagt, at vi forstår regeringens ønske om et Danmark i balance, hvor der er god adgang til uddannelser og kvalificeret arbejdskraft i hele landet, men vi er meget uenige i metoden og den proces, der er gået forud for udspillet. Det synes jeg ikke, man kan kalde ukonstruktivt.«

»Det, der har været ukonstruktivt, er, at regeringen ikke har inddraget hverken universiteterne eller erhvervslivet i udarbejdelsen af udspillet. Så lige her synes jeg, at det er [Frederik Vad Nielsen], der har en automatreaktion.«

Jesper Langergaard fremhæver, at universiteterne selv har fremlagt en plan som alternativ til udflytningen. De foreslår at oprette ti uddannelseskollegier uden for de store byer, hvor studerende kan bo gratis, fx når de er i praktik i lokale virksomheder, eller når de skriver speciale.

Det vil ifølge Jesper Langergaard være langt bedre for sammenhængskraften i landet at lade studerende bevæge sig efter erhvervslivets behov frem for at flytte deres uddannelser.

Han henviser til nye forskningsresultater, omtalt i Weekendavisen, der viser en tvivlsom effekt ved at rykke uddannelser og studiepladser ud af de store byer. Og han tilføjer, at værktøjet næppe er oplagt at tage i brug, hvis målet er at hjælpe de børn og unge, der siver igennem uddannelsessystemets bund.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan rammer udflytningsplan Københavns Universitet

Vil ikke købe præmissen

Men kritikken handler ikke kun om udflytning.

Ifølge Frederik Vad Nielsen er universiteternes harme blot det seneste eksempel på, at akademikerne automatisk smider offerkortet, hver gang politikerne forsøger at samle investeringerne om dem, der har mest brug for dem: nærmere bestemt de knap 20 procent af en ungdomsårgang, der aldrig får en uddannelse efter folkeskolen.

Han nævner folketingsvalget i 2019, hvor studenterorganisationer blæste til nedrivning af uddannelsesloftet, og pegede på mere i SU som en anden mærkesag.

Det er svært at diskutere noget som helst, medmindre man kommer med en guldkaret.

Frederik Vad Nielsen, formand, DSU

Han beskylder Danske Studerendes Fællesråd for at være for konservative i deres tilgang til uddannelsespolitik.

»De er imod at diskutere omprioritering inden for uddannelsessystemet. Det er de bare imod. Alle penge brugt på uddannelse er gode penge brugt. Man spørger aldrig: Kan man gøre tingene bedre? Er der nogle steder, hvor man prioriterer skævt? Nej, nej,« siger Frederik Vad Nielsen.

»Så er det svært at diskutere noget som helst, medmindre man kommer med en guldkaret.«

LÆS OGSÅ: Studerende: Udflytning af uddannelser er et hasardspil

Mike Gudbergsen, forperson i Danske Studerendes Fællesråd, siger, at det er rigtigt, at organisationen ikke ønsker nedskæringer et sted i uddannelsessystemet for at finde penge til et andet:

»Jeg kan simpelthen ikke forstå den grundlæggende tilgang, der har hersket over de seneste år, nemlig at det eneste sted, vi kan finde penge til uddannelse, er inden for uddannelse. Den præmis kommer vi bare ikke til at anerkende.«

Reformeret i sænk

Han roser Frederik Vad Nielsen for at kæmpe for de børn og unge, der har en beskeden stemme i uddannelsesdebatten. Men han deler ikke hans analyse af, at akademikere og universiteter altid spiller offerkortet, når debatten handler om andre end dem selv.

Når de videregående uddannelser hudfletter regeringens udflytningsplan, er det ikke på grund af målet. Danske Studerendes Fællesråd er ikke imod ambitionen om at skabe flere uddannelsestilbud uden for de store byer, siger Mike Gudbergsen.

Det handler om metoden.

»Vi oplever, at vi får et udspil smidt i hovedet, uden at der har været nogen forudgående dialog med universiteter eller studerende, hvor vi kunne have adresseret faldgruberne i planen.«

»Vores reaktion er ikke et udtryk for, at vi er konservative eller snæversynede. Det kan ikke overraske nogen, at vi kommer op i det røde felt, når man endnu engang laver en stor reform fuldstændig over hovedet på uddannelsesinstitutionerne,« siger Mike Gudbergsen og kalder det »et gamble med fremtiden«, når regeringen bredt skærer ti procent i studiepladserne på de videregående uddannelser.

Frederik Vad Nielsen ser reaktionen som udtryk for en generel tendens. Er I ikke villige nok til at afgive midler til dem, der har mest brug for dem?

»Vi kan godt forstå, at vi ikke er de eneste, der mangler nye penge i uddannelsessektoren. Og vi vil aldrig modsætte os, at fx erhvervsuddannelserne får nye midler.«

Vi ved, hvilke konsekvenser det vil få: mindre undervisning, lavere uddannelseskvalitet, mindre fagligt udbytte.

Mike Gudbergsen, forperson, Danske studerendes Fællesråd

»Men vi er imod, at pengene skal komme fra vores uddannelser. Vi ved, hvilke konsekvenser det vil få: mindre undervisning, lavere uddannelseskvalitet, mindre fagligt udbytte. Vi er kloge af skade, for vi er blevet reformeret i sænk gennem mange år,« siger Mike Gudbergsen og nævner det omprioriteringsbidrag, der tvang universiteterne til at spare to procent om året i 2016-19.

Men var man solidarisk nok, da man brugte så meget energi på at kritisere uddannelsesloftet under valgkampen? Kunne man have givet mere plads til en debat om – for eksempel – de mange ordblinde folkeskoleelever, der ikke får den fornødne hjælp?

»I den ideelle verden skal vi løfte alle udfordringer i uddannelsessystemet, men politik foregår ikke i den ideelle verden. Det kræver meget forarbejde, vedholdenhed og momentum at udrette noget. Det var vores oplevelse, at uddannelsesloftet gik mange studerende på, og emnet gav genklang både i befolkningen og blandt politikerne. Så ville det være mærkeligt, hvis vi som studenterbevægelse undlod at gøre noget ved det, når nu der var en åben dør for at få afskaffet en dårlig regel,« siger Mike Gudbergsen.

Hvis en journalist spørger Mike Gudbergsen om uddannelsesloftet, er det desuden svært for ham at svare: »Ja, ja, men hvad med de 50.000 ordblinde,« siger han.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Han opfordrer studenterorganisationer og ungdomspartier som Frederik Vads DSU om at sætte sig om et bord og udarbejde en fælles – solidarisk – plan for den uddannelsespolitiske indsats.

»Det kræver, at vi snakker sammen, ikke kun gennem medierne, men rent faktisk mødes og spørger hinanden: Okay, hvad synes I er det vigtigste problem i uddannelsessystemet? Lige nu foregår det meget i skyttegravene. Nogle siger: Det her er det vigtigste emne. Andre siger: Nej, det her er det vigtigste. Det er fint at prædike behov for mere solidaritet i offentligheden, men det kræver også, at man søger den uden for medierne.«

Varme hænder, kløgtige hoveder

Ifølge Jesper Langergaard fra Danske Universiteter er det ikke underligt, at universiteterne værner om deres adelsmærker med næb og kløer: fremragende forskning og forskningsbaseret undervisning.

At de gør det, betyder ikke, at de er udstyret med et tunnelsyn, der overser andre akutte behov i uddannelsessystemet – selv om det til tider kan lyde sådan, siger direktøren.

»Fra politisk side er der nogle gange et forsøg på at fremstille os som snobbede og virkelighedsfjerne. Jeg kan ikke genkende den virkelighed.«

Hvis regeringen vil sætte turbo på dimensioneringen, skal de være ærlige og ikke dække det ind under en udflytningsplan.

Jesper Langergaard, formand, Danske Universiteter

»Vi mener, der er brug for både varme hænder og kløgtige hoveder. Der er brug for hele spektret. Men vi mener bare ikke, at vi skal slække på kvaliteten af vores uddannelser og splitte forskningsmiljøer uhensigtsmæssigt op. Vi vil gøre det her på en god måde, og derfor er vi også kommet med vores eget forslag.«

Det er rigtigt, at man tager noget fra universiteterne for at skabe flere uddannelsestilbud uden for de store byer. Men ifølge AE-rådet vil der være et stort antal akademikere i overskud i 2030. Er der så ikke noget at tage?

»Jeg ved godt, at AE-Rådet har været ude med den analyse, men de her forskellige forudsigelser holder ikke altid stik. Jeg tror, der er meget få samfund, der bliver rigere af at uddanne færre studerende på højt niveau. Og vi har jo allerede en ledighedsbaseret dimensionering.«

Det kan jo godt være, at regeringen mener, at den nuværende dimensionering ikke er vidtgående nok?

»Hvis regeringen vil sætte turbo på dimensioneringen, skal de være ærlige og ikke dække det ind under en udflytningsplan,« siger Jesper Langergaard.

Ifølge regeringen er udflytningsplanen fuldt finansieret. Jeres egen plan lægger op til, at studerende skal kunne bo gratis på nye uddannelseskollegier i mindre byer. Det lyder dyrt?

»Jeg har endnu ikke overblik over den præcise økonomi, men det er planen, at det skal ske i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Og når jeg tænker på, hvor dyrt det bliver at flytte dyrlægeuddannelsen alene, så tror jeg, at vores plan er væsentlig mindre omkostningstung.«

LÆS OGSÅ: Det kan blive dyrt at lave en ny dyrlægeuddannelse. Rigtig dyrt