Forsker: Den, der bygger, bør få regningen, når det går galt

Ifølge Københavns Universitet vil det koste 170 professorers løn at betale hele den huslejestigning, som universitetet kan forvente efter byggeskandalerne i Niels Bohr Bygningen.

Det er en stor regning, med tanke på at det ikke er universitetet selv, men Bygningsstyrelsen, der har stået for byggerierne og dermed budgetoverskridelserne (styrelsen blev afløst af Vejdirektoratet i 2018).

Ifølge Kim Haugbølle, seniorforsker på Aalborg Universitet og ekspert i byggeprocesser, er det »uholdbart«. Han opfordrer politikerne til at ændre den nuværende SEA-ordning, hvor huslejen er sat efter prisen på byggeriet, og et overskud flyder fra universiteterne til staten hvert år.

Læs også: »Argumenterne mod selveje falder helt til jorden«

En række politikere argumenterer for, at Københavns Universitet bør få muligheden for at eje egne bygninger, noget, der senest blev afvist i 2016. Fordelen ved den løsning er ifølge Kim Haugbølle, at universitetet i så fald ikke vil lide under andres byggerod:

»Det grundlæggende princip, vi skal stræbe imod, er, at dem, der gennemfører opgaverne, også er dem, der får regningerne, hvis det går galt,« siger han.

DR’s eget byggeri er et skrækeksempel

Han siger dog, at han er mindre overbevist om, at selveje er vejen frem.

En af årsagerne til de aktuelle byggeskandaler er ifølge Kim Haugbølle, at Bygningsstyrelsen har overladt en stor del af styringen af projekterne til andre firmaer og dermed flyttet ansvaret endnu længere væk fra dem, der kommer til at hænge på regningen.

Læs også: »Grotesk at KU’s husleje er en indtægt for staten«

Hvis Københavns Universitet selv skal løse komplekse byggeopgaver, vil det derfor være nødvendigt at opbygge en byggeafdeling, som både har kompetencerne og kapaciteten til at håndtere de problemer, der måtte opstå – akkurat som Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der sammen med Copenhagen Business School (CBS) er det eneste universitet med selveje, og som ifølge Kim Haugbølle har solide erfaringer med at designe og drive egne bygninger.

Der er dog også skrækeksempler, for eksempel da Danmarks Radio byggede hovedsæde på Amager, hvilket endte med voldsomme budgetoverskridelser og afskedigelser.

»Det er ikke givet, at det bliver bedre, bare fordi en anden organisation overtager arbejdet med byggeopgaver,« siger Kim Haugbølle.

Læs også: Nej til selveje på KU

Han nævner, at man godt kan forestille sig modeller, der giver bygherren det økonomiske ansvar, uden at Københavns Universitet får ejerskab over deres bygninger. Politikerne kunne for eksempel indføre en slags tab og vind-konto for Bygningsstyrelsen, der dækker underskud som dem, der har groet sig enorme i Niels Bohr Bygningen, og det tilsvarende stærkt fordyrede hus Mærsk Tårnet, som også hører til Københavns Universitet.

Rektor på Københavns Universitet, Henrik Wegener, har i en video udtalt, at universitetet selv er åbne for andre løsninger end selveje:

»Vi tænker, at en højere grad af selvstændig ejendomsførelse – nogle kalder det selveje – er vejen frem. Men vi er sådan set åbne over for alle muligheder, der bringer os ud af den håbløse situation, vi er i nu,« sagde han i en video på sin Twitter-profil den 28. januar.

Savner evidens for bedste byggemodel

Kim Haugbølle opfordrer forskere til at rette blikket mod ikke bare danske eksempler – det kunne være DTU og CBS eller landets gymnasier, der også ejer deres bygninger – men også lignende modeller i udlandet.

»Vi savner noget mere substantiel evidens for, om den ene eller den anden organisationsform er mest hensigtsmæssig. Derfor bør vi undersøge det lidt nærmere, inden vi implementerer en helt ny model.«

Uniavisen har spurgt en række uddannelses- og forskningsordførere på Christiansborg, om de ønsker at give universiteterne muligheden for at eje egne bygninger. Her siger tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) blandt andet, at argumenterne mod selveje »falder til jorden«:

»Der, hvor det rigtig falder fra hinanden er, når man argumenterer for, at Bygningsstyrelsen skulle være bedre til at have ansvaret end universitetet. Det har de med al ønskelig tydelighed vist, at det er de ikke,« siger hun.

Uniavisen ville gerne have spurgt Københavns Universitets ledelse, hvilken model for bygninger og husleje de selv foretrækker, men det har ikke været muligt at få et interview med universitetsdirektør Jesper Olesen eller rektor Henrik Wegener.

Heller ikke boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ønsket at udtale sig.