Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Thybo taler ud

Fyringssag — I november 2016 blev den internationalt anerkendte geologiprofessor Hans Thybo fyret fra Københavns Universitet. Et år senere indgik parterne et forlig ved en faglig voldgiftsret. Nu fortæller Thybo sin version af de seneste års mest omtalte personalesag på KU. Universitetets ledelse har ikke ønsket at kommentere.

Professor Hans Thybo udtaler sig nu for første gang i detaljer om sin fyring og den efterfølgende voldgiftssag, han anlagde mod Københavns Universitet (KU).

Fyringen vakte international opsigt. Nature skrev to artikler om den, og 1.646 danske og internationale forskere og studerende skrev under på en protest imod den.

KU begrundede fyringen med, at Thybo skulle have lagt pres på en postdoc for at få vedkommende til at kritisere ledelsen på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) i en medarbejderevaluering. Thybo anlagde siden en voldgiftssag, der sluttede 27. november 2017, da han og KU indgik et forlig, som betød, at han fik udbetalt en godtgørelse svarende til et halvt års løn. I forligsteksten stod, at »afskedigelsen er sket i strid med Akademiker-overenskomstens §22«.

Her fortæller Hans Thybo om fyringen og optakten til den, om voldgiftssagen og om arbejdsklimaet på instituttet set fra hans synspunkt.

Uniavisen har foreholdt Hans Thybos kritik for ledelsen på instituttet, fakultetet og centralt niveau, som ikke har ønsket kommentere den, med den begrundelse, at der er tale om en personalesag.

 

Om de officielle begrundelser

Baggrund: Hans Thybo blev suspenderet fra sin professorstilling 5. september 2016. Begrundelserne for at indstille ham til fyring fremgik af en række høringssvar, Uniavisen kom i besiddelse af i starten af november. Hans Thybo skulle afskediges, fordi han benyttede sin private Gmail til arbejdsrelateret kommunikation og – alvorligere – fordi han angiveligt skulle have lagt pres på en yngre forsker, den egyptiske postdoc Mohammad Youssof (som i en årrække arbejdede under ham på Københavns Universitet) for at få ham til at kritisere ledelsen på IGN i en medarbejderevaluering

I en mail til Youssof den 16. juni havde Thybo skrevet: »Please remember to fill in the questionnaire from KU about work environment, and remember that you do not need to be kind to management – rather on the contrary – e.g. In relation to the firing of me as research group leader.« Thybo var året forinden blevet afsat som forskergruppeleder af institutledelsen.

Om eftermiddagen 5. september, efter at have fået at vide, at han var suspenderet, mødtes Thybo med Mohammad Youssof på parkeringspladsen ved IGN. Ifølge KU lagde professoren her igen pres på den unge postdoc – dels ved at bede ham om at sende en mail om, at han ikke var blevet opfordret til at svare kritisk på KU’s arbejdsmiljøundersøgelse, dels ved at opfordre ham til at optage en samtale, han skulle have med institutledelsen senere den samme dag. Dette lagde ledelsen oveni de øvrige fyringsgrunde.

I høringsdokumenterne nævner KU, at Hans Thybo 16. juli 2016 blevet givet en skriftlig advarsel af ledelsen, fordi han med fakultetets ord, »som ansvarlig projektleder i DanSeis-projektet ikke har respekteret og efterkommet din ledelses anvisninger og instrukser.« Denne advarsel optræder ikke som en del af fyringsgrundlaget.

Endvidere skriver KU om brugen af den private Gmail, at den er »et kritisabelt forhold af en vis betydning, men det er ikke det afgørende forhold i denne sag.«

KU effektuerede fyringen 4. november. Efterfølgende kritiserede de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter fyringsgrundlaget, og 1.646 danske og internationale forskere og studerende skrev under på en protest mod fyringen.

Hans Thybo: Der var vidneforklaring den første dag i arbejdsretten (under voldgiftssagen, red.), og KU havde fire vidner. Dekanen og tre fra ledelsen på IGN. Den trojka fra IGN var institutleder Claus Beier, viceinstitutleder Lars Nielsen og sektionsleder Karsten Høgh Jensen. Det er de tre, som har hævdet, at jeg skulle have truet Mohammad Youssof til at handle imod sin egen overbevisning.«

»Jeg skulle angiveligt have truet ham til at udfylde et arbejdspladsvurderingsskema imod egen overbevisning. Der kunne jeg omvendt påvise, at jeg, omvendt, havde opfordret ham til at udfylde den i henhold til sin egen mening. Og det kunne jeg bevise, fordi jeg havde en e-mail fra ham fra et år tidligere, hvori han klart og tydeligt gav udtryk for den mening, at ledelsens behandling af mig var urimelig.«

(Til Nature sagde Youssof i december 2016, at ikke han havde følt sig presset til at kritisere universitetets ledelse.)

De to andre tilstedeværende bekræftede som vidner, at jeg overhovedet ikke forsøgte at true Mohammad

Hans Thybo

»Over for det stod, at Karsten Høgh Jensen havde refereret en samtale med Mohammad, om at Mohammad havde følt sig truet af mig, og at han led psykisk under det, hvilket Mohammad omvendt skriftligt to gange har tilkendegivet ikke er tilfældet.«

(Fra Karsten Høgh Jensens notat, dateret 6. juli 2016: »Under samtalen nævnte MS, at HT har sendt ham en mail forud for APV-undersøgelsen. MS udtrykte at han følte sig presset til at give en negativ vurdering af ledelsen, og herunder at få MS til at nævne, at HT uretmæssigt var blevet frataget hvervet som forskergruppeleder. MS udtrykte, at han var ubehageligt til mode ved mailen fra HT«.)

»Så var der anklagen om, at jeg om eftermiddagen efter at være blevet suspenderet – hvordan man kan misbruge sin stilling, mens man er suspenderet, får stå hen i det uvisse – skulle have misbrugt min position som professor til at true Mohammad Youssof. Der var to andre til stede på det møde. Mohammad siger selv, han ikke blev truet, men at jeg forsøgte at hjælpe ham i en svær situation. Han hævdede over for mig, at han var indkaldt til et møde klokken 18, og han var rystende nervøs, for han anede ikke, hvad der ville foregå der. Jeg foreslog ham at tage en bisidder med, og det turde han ikke af frygt for, hvad det kunne afstedkomme. Så sagde jeg til ham, at han i det mindste kunne lave en optagelse af det, så han kunne dokumentere, hvad der var foregået. Det blev efterfølgende udlagt af ledelsen, som om jeg skulle have truet ham til at lave en optagelse og krævet, at det skulle gøres hemmeligt.«

»De to andre tilstedeværende bekræftede som vidner, at jeg overhovedet ikke forsøgte at true Mohammad, men at jeg derimod forsøgte at berolige ham.«

Mohammad Youssof har ikke ønsket at kommentere sagen.

 

Om de uofficielle begrundelser

Baggrund: I måneder efter fyringen af Thybo kørte debatten både i Uniavisen og andre medier – og i flere debatindlæg og artikler blev det nævnt eller antydet, at der fandtes andre grunde til fyringen af Hans Thybo end dem, KU havde anført.

Institutleder for IGN Claus Beier skrev i et debatindlæg i Uniavisen om fyringen 24. november 2016, at den »bygger godt nok på righoldige informationer, men også informationer, som i sagens natur er ensidige og udvalgte, fordi KU ikke har mulighed for at bidrage. Debatten afspejler derfor ikke sandheden eller det fulde billede. Tværtimod fremstår sagen i medierne i en meget forsimplet og forenklet form, fjernt fra virkeligheden og de lange og grundige overvejelser, samtaler og diskussioner med forskellige ledelseslag og HR, der ligger forud i et langt, grundigt og svært forløb.«

Uniavisen fik samme uge aktindsigt i en Deloitte-undersøgelse af Thybos bilag og udgifts- og rejseafregninger i perioden januar 2013-september 2014 bestilt af KU. Undersøgelsen viste sig kun at have fundet, hvad en juraekspert kaldt »småting«, og førte til, at Thybo skulle tilbagebetale et udlæg på 2.625. KU havde betalt 505.577 kroner for undersøgelsen.

Jeg foreslår hermed, at du enten finder dig et vellønnet og højt estimeret job i udlandet og indstiller skydningen, eller at du løfter sløret for, hvad den egentlige årsag er til din fyring

Lektor Hans Peter Ravn, IGN, i læserbrev til Uniavisen 20. december 2016

Lektor Hans Peter Ravn, også fra IGN, skrev 20. december med direkte adresse til Thybo: »For mig at se opfører du dig kujonagtigt ved at præsentere sagen som baseret på bagateller. Man bliver ikke fyret som professor på KU på grund af bagateller.« Og: »Jeg foreslår hermed, at du enten finder dig et vellønnet og højt estimeret job i udlandet og indstiller skydningen, eller at du løfter sløret for, hvad den egentlige årsag er til din fyring. Det skal være den rigtige årsag – hvor pinlig den end måtte være.«

Og den i dag pensionerede tillidsmand og næstformand i KU’s hovedsamarbejdsudvalg Poul Erik Krogshave skrev 24. februar 2017, at de »p.t. gældende tavshedsbestemmelser i personsager forhindrer, at der kan henvises til de foreliggende relevante oplysninger, som derfor blot bliver antydet i sagsforløbet.«

Daværende rektor Ralf Hemmingsen skrev i et indlæg om sagen 30. november 2016, at KU ikke afskediger folk »blot fordi de har brugt en Gmail-konto eller for andre mindre overtrædelser,« og at Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ikke havde »nogen anden udvej« end at afskedige Thybo.

Endelig blev en unavngiven KU-ledelseskilde i Weekendavisen citeret for at sige, at der fandtes en meget omfattende sagsmappe med årsager til at fyre Hans Thybo.

Hans Thybo: »Jeg har søgt aktindsigt i min personalemappe. Jeg har været ansat på KU i 30 år, og i staten i 38 år, og frem til den falske anklage [Thybo henviser til her førnævnte Deloitte-undersøgelse, som blandt andet undersøgte, om han havde misbrugt midler til rejser, red.] er der ikke et eneste problematisk dokument. Så jeg har faktisk 36 års helt uplettet personalemappe. På trods af det kan en helt nyansat institutleder komme ind fra gaden og sige, han ikke har tillid til mig. Jeg synes, det er ret stærkt.«

»De har gang på gang fremhævet, at der findes mere. Der findes ikke mere. De høringsbreve, jeg har fået og afskedigelsesbrevet indeholder ikke andre ting. Jeg blev tildelt en formel advarsel en måned før jeg blev afskediget, men advarslen indgik ikke som en del af begrundelsen for afskedigelsen.«

Jeg har faktisk 36 års helt uplettet personalemappe. På trods af det kan en helt nyansat institutleder komme ind fra gaden og sige, han ikke har tillid til mig. Jeg synes, det er ret stærkt

Hans Thybo

»Forløbet om advarslen tog udgangspunkt i bevillingen til forskningsinfrastrukturen DanSeis, som kom i stand ved at Forskningsministeriet udloddede midler til forskningsinfrastruktur. Den pulje søgte jeg. Holdningen i geo-miljøet var, at det ville være vidunderligt, hvis vi fik det igennem, men der var ikke nogen, der troede på, at det var muligt, så der var ikke nogen, der støttede mig i det. Men jeg fik faktisk bevilget en af i alt tre infrastrukturer i Danmark til en værdi af 25 millioner kroner.«

(Infrastrukturprojektet, der omfattede flere universiteter, blev efterfølgende omtalt i denne artikel på KU’s hjemmeside i marts 2012. Forløbet er kompliceret, men det kulminerede i juni 2016, da Beier ifølge Thybo meddelte, at han følte sig dårligt informeret om DanSeis-projektet.)

»Den 22. juni 2016 besluttede dekanen og institutlederen sig for at give mig en skriftlig advarsel for mangelfuld information. Det involverede et høringsbrev, som blev sendt på papir en uge senere på et tidspunkt, hvor jeg allerede var taget ud at rejse i forbindelse med feltarbejde. Det lå altså i min postkasse. Min kone var ikke hjemme. Og selve advarslen kom cirka fjorten dage efter, at de havde sendt høringsbrevet, stadig før jeg var kommet tilbage. Sådan fik jeg den. Det var ikke rimeligt at sende papirbreve på et tidspunkt, hvor de vidste, at jeg var på feltarbejde. Det vidste de, fordi man havde diskuteret brugen af instrumenterne under det feltarbejde intensivt, og det fremgik af min Outlook-kalender, som man havde adgang til, at jeg var på feltarbejde.«

 (DanSeis-projektet og den skriftlige advarsel indgik ikke som en del af KU’s begrundelse for at fyre Hans Thybo.)

 

Om forliget i voldgiftssagen

Baggrund: 23. og 24. november 2017 blev sagen om Thybos fyring forhandlet i en faglig voldgiftsret med forhenværende højesteretspræsident Børge Dahl som formand og opmand. Dansk Magisterforening førte sagen for Thybo, mens Kammeradvokaten repræsenterede KU. 24. november indgik Hans Thybo og KU forlig.

I forligsteksten stod, at »afskedigelsen er sket i strid med Akademiker-overenskomstens §22«. Hans Thybo modtog som en del af forliget en godtgørelse svarende til seks måneders løn. Det er, ifølge overenskomsten, den maksimale erstatning, man kan få.

Hans Thybo: »KU havde [før voldgiften, red.] givet et forligstilbud, hvor jeg havde fået cirka det samme, og så en emeritusstilling ved Niels Bohr Institutet. Men jeg gik efter, at der skulle dømmes genansættelse. Det har så vist sig, at det kunne arbejdsretten ikke.«

(Retten tolkede en bestemmelse i overenskomsten sådan, at det ikke er muligt at blive genansat, hvis den ene part ikke ønsker dette, og i de tilfælde skal der i stedet udbetales erstatning. Ifølge Thybo var KU på dette tidspunkt i voldgiftssagen ikke længere indstillet på at tilbyde en ordning, der matchede det tidligere forligstilbud.)

»Jeg ville få et nøglekort, et skrivebord og adgang til biblioteket, men derudover havde jeg ikke lov at have kontakt med studerende eller ph.d.-studerende, man ville ikke administrere midler for mig, og der ville ikke være et annuum.  Ikke noget som helst. Desuden skulle aftalen være hemmelig, det skulle blot hedde, at vi havde indgået forlig. Det var uantageligt. Så ville jeg hellere bare have dommen.«

»Det endte med, at min advokat foreslog, at vi indgik forlig om en erstatning på et halvt års løn og ingen emeritusstilling, men til gengæld skulle aftalen ikke være hemmelig, og så blev det sådan.«

Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at jeg havde regnet med at blive genansat, men jeg havde i hvert fald håbet på, at KU ville opføre sig som et anstændigt universitet.
Hans Thybo

– Hvor er du nu (med hensyn til sagen)?

»Jeg er jo der, hvor arbejdsretten har fundet, at afskedigelsen var overenskomststridig. Og det har så ikke givet anledning til, at KU har villet trække afskedigelsen tilbage, og det anser jeg for at være temmelig mærkeligt. Man overtræder reglerne, og alligevel vil man ikke rette de fejl, man har begået. Det rejser jo nogle ret uhyggelige perspektiver for forskningsfrihed og ansættelsestryghed i Danmark. Sagen har, om ikke andet, bevist, at begrebet ’tenure’, som jo ellers findes for videnskabeligt ansatte rundt om i verden, ikke eksisterer i Danmark.«

– Havde du regnet med at blive genansat, hvis du fik medhold i arbejdsretten?

»Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at jeg havde regnet med det, men jeg havde i hvert fald håbet på, at KU ville opføre sig som et anstændigt universitet.

Det er også derfor, jeg har holdt min mund i de næsten halvandet år, der gik, fra jeg blev suspenderet, og frem til at arbejdsretten kom med en afgørelse. Det var efter råd fra min advokat. Hvis jeg skulle genansættes, kunne jeg ikke stille mig op offentligt og fortælle, hvad der var foregået. Derfor orienterede jeg udelukkende venner og bekendte. Der har været en gruppe, som jeg har holdt orienteret med kopi af samtlige dokumenter, og jeg har til min tilfredshed set, at noget af det er gået videre til pressen.«

»Der findes ikke flere begrundelser for min fyring end det, der er omtalt i pressen.«

 

Om opbakningen – eller manglen på samme - på instituttet

Baggrund: Umiddelbart efter suspenderingen af Thybo 5. september 2016 arrangerede studerende ved IGN en underskriftsindsamling til støtte for den fyringstruede professor. Den 27. september havde 106 studerende skrevet under.

Samme opbakning fik Hans Thybo ikke fra de ansatte på instituttet. 19. december skrev Berlingske, at rektoratet på KU havde modtaget to støtteerklæringer til ledelsen på IGN – den ene fra tillidsrepræsentanterne på instituttet, den anden fra nogle af Thybos forskerkolleger. I erklæringen fra tillidsfolkene stod: »På foranledning af den negative presseomtale af fyringen af professor Hans Thybo har der rejst sig især ekstern kritik mod ledelsen på institut,- fakultet- og KU-niveau,« og videre: »Uden at ville eller kunne kommentere den konkrete sag vil vi gerne give udtryk for, at vi fortsat har tillid til institutledelsen og et godt samarbejde med institutleder Claus Beier. Dette omfatter alle aspekter i instituttets virke.«

Thybo blev i stigende grad opfattet som besværlig, fordi han ikke ville underlægge sig, og hvis man skal til at gå op i administrative smådetaljer, får man altså heller aldrig gennemført store videnskabelige projekter.

Ph.d.-studerende Kasper Lundvig til Weekendavisen i januar 2017

22. december præciserede Bruno Bilde Jørgensen, en af tillidsrepræsentanterne, over for Uniavisen, at erklæringen ikke skulle ses som en opbakning til fyringen af Thybo: »Tanken er udelukkende at fortælle, at vi som medarbejdere på IGN fortsat har tillid til vores lokale institutledelse, og intet andet.«

Kun få har gennem sagen udtalt sig til citat om samarbejdsklimaet blandt de ansatte på IGN. Ph.d.-studerende Kasper Lundvig udtalte i januar 2017 til Weekendavisen: »I de tre år, jeg har været ansat, har jeg oplevet et stigende bureaukrati på universitetet, og det har medført mindre frihed til professorerne. Thybo blev i stigende grad opfattet som besværlig, fordi han ikke ville underlægge sig, og hvis man skal til at gå op i administrative smådetaljer, får man altså heller aldrig gennemført store videnskabelige projekter.« 

I den seneste undersøgelse af arbejdsmiljøet på IGN fra 2016 – den APV (arbejdspladsvurdering) som Thybos mail til Mohammad Youssof handlede om – ligger instituttet tæt på gennemsnittet for hele SCIENCE på alle de parametre, der spørges til. Medarbejderne giver deres ’nærmeste leder’ 3,8 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst (lig gennemsnittet for fakultetet), mens udsagnet ’institutledelsen bidrager konstruktivt til samarbejde på instituttet’ får karakteren 3,3 (0,1 point under gennemsnittet).

Hans Thybo: »Et vendepunkt [i forholdet til ledelsen, red.] var, at man havde haft en ekstern evaluering af det daværende institut (IGN hed Institut for Geografi og Geologi indtil en fusion i 2013 med afdelingen Skov & Landskab), der resulterede i en meget klar anbefaling: at den gruppe, jeg repræsenterede, skulle tildeles tre nye stillinger hurtigst muligt, i betragtning af kvaliteten af vores arbejde og vigtigheden af fagområdet, og fordi vi var underbemandede. Og det gjorde, at der var ganske mange, der blev noget misundelige. Man gjorde ikke noget ud af anbefalingen, men arkiverede den nærmest lodret. Men det betød temmelig meget.

Samtidig skete der det, at jeg vandt nogle priser og blev præsident for European Geosciences Union, som er den næststørste geovidenskabelige organisation i verden, og, trods navnet, global. Jeg tror også, at det gav anledning til en del misundelse. Der var en lang række ting, som påvirkede samarbejdsklimaet negativt. Og det var så på det tidspunkt, man første gang forsøgte sig med at beskylde mig for at overtræde rejsereglerne på KU.«

– Det har været slående, når man ser sagen udefra, at der har været underskriftindsamlinger og et stort antal mennesker uden for dit institut og uden for KU, som har støttet dig og opfordret KU til at genoverveje beslutningen om at fyre dig. Men lokalt på instituttet har der ikke været samme opbakning. Tværtimod har der været udsendt en slags tillidserklæring til ledelsen. Har du været en meget upopulær mand?

»De studerende gav mig jo uforbeholden opbakning. Stort set samtlige studerende, som var der på det tidspunkt, og som jeg havde undervist, skrev under på en støtteerklæring. Og det var kun en del af kollegerne, der underskrev tillidserklæringen, lige omkring halvdelen, og jeg har under samtaler hørt mange af dem give udtryk for deres uforbeholdne mistro til den ledelse, som de har skrevet under på at have tillid til

»Der er selvfølgelig nogle, der har været utilfredse med min person, men det har ikke været den almindelige mening.«

»Men det er også en faglig magtkamp, for det man er i gang med er simpelthen at lukke alt, hvad der har at gøre med dybe, fundamentale processer i jorden at gøre til fordel for, at man ser på overfladenære ting, fx klimaforskning, sedimentaflejring, vand og miljø. Mens de ting, der skaber den tektoniske udvikling – bjergkæder, vulkaner, oceaner osv. – kommer til at få en kummerlig tilværelse.«

Om de internationale reaktioner

Baggrund: 14. november 2016 afsendte 22 professorer fra universiteter i Europa, Nordamerika, Asien og Australien et brev til rektoratet på KU, hvori der stod: »Overalt i verden har Danmark et velfortjent ry som et moderne, progressivt land med et beundringsværdigt socialsystem. At en dansk universitetsprofessor kan blive afskediget af årsager, der højst kan kaldes ubetydelige forekommer os at være totalt i modstrid med almindelig international praksis. Skulle nyheden om denne beslutning blive almindeligt kendt, ville det afgjort skade universitetssystemet og det danske videnskabelige samfunds ry.«

Nature publicerede 4. december artiklen Sacking of prominent geoscientist rocks community om fyringen af Thybo. 15. december skrev samme publikation lederen Corporate culture spreads to Scandinavia med udgangspunkt i Thybo-sagen.

Hans Thybo er i dag ansat som professor på Istanbuls Tekniske Universitet.

Hans Thybo: »I det internationale forskningsmiljø anser man sagen for at være vanvittig. Rektor har også modtaget kritiske breve, ved jeg. Man ryster på hovedet, trækker opgivende på skuldrene. Som en kollega har skrevet til rektor med citat af Shakespeare: There is something rotten in the state of Denmark. Det er holdningen.«

– Har nogen slået hånden af dig?

»Ikke en eneste. Derimod har jeg oplevet den tilfredsstillelse, at hele council i European Geosciences Union [Thybo er nu vicepræsident i organisationen, red.] har givet mig fuld opbakning gennem hele forløbet. Siden min afskedigelse er jeg blevet inviteret til at deltage i forskningsrådssamarbejder i Sverige og Portugal, og jeg er blevet ny præsident for en af de store internationale forskningsorganisationer, International Lithosphere Program, så reaktionen har været den modsatte af, hvad man ønskede sig.

Men det er ikke optimalt. Der er gået halvandet år med min sag, og forud har jeg måttet bruge skønsmæssigt 500 timer på at besvare spørgsmål til den revisorundersøgelse, der var. Det har taget tid fra min forskning. Men nu har jeg rimelig gode muligheder for at gennemføre min forskning.

Man overtræder reglerne, og alligevel vil man ikke rette de fejl, man har begået. Det rejser jo nogle ret uhyggelige perspektiver for forskningsfrihed og ansættelsestryghed i Danmark.
Hans Thybo

Karrieremæssigt og anseelsesmæssigt internationalt, der står jeg ikke dårligere, end jeg gjorde. Det virker paradoksalt, at jeg har kolleger i Kina, der siger: Det her kunne ikke forekomme ved et universitet i Kina. Det gælder også alle de steder, hvor man har tenure, der faktisk betyder fastansættelse. Danmark skiller sig jo ud, ved at vi ikke har nogen arbejdsmarkedslov, kun overenskomster. I Tyskland, Frankrig, USA, Spanien, Norge og Sverige – stort set alle de steder, man kunne kigge hen – ville min afskedigelse have været utænkelig. Man skal begå noget kriminelt for at blive afskediget de andre steder. Og det betød, at der gik lang tid, før folk i de andre lande blev overbevist om, at KU ikke havde ret i, at jeg havde begået noget kriminelt. I de miljøer, de kom fra, var det utænkeligt, at nogen kunne blive afskediget, hvis de ikke havde begået noget kriminelt.

Den store ændring var nok artiklen i Nature. Den fik det til at gå op for folk, at Danmarks love og regler er unikke, og ikke til det positive.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste