Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Forskere er skuffede over debatten efter brev om racisme

Racisme — Forskerne bag åbent brev om racisme på Københavns Universitet siger, at deres budskab blev proppet ind i en skinger identitetspolitisk debat.

I september udsendte de to ph.d.-studerende Sofie Mortensen og Francois Questiaux et åbent brev, der opfordrede Københavns Universitet til at undersøge og bekæmpe strukturel racisme mod sorte.

De skrev, at de havde en formodning om, at sorte mennesker ikke bare udgør en forsvindende del af de fastansatte forskere, men også at deres arbejde forbigås i læseplaner, og at universitetet mangler værktøjer til at håndtere racisme.

»Derfor beder vi, som ansatte ved Københavns Universitet, ledelsen om at forpligte sig til at undersøge, hvordan diversitet ser ud på KU. Altså i hvilken udstrækning har man ansat sorte og andre minoritetsgrupper og i hvilke stillinger? Hvor mange sorte og minoritetsstuderende er der?« lød det i brevet, der også opfordrede Københavns Universitet til at indsamle vidnesbyrd om racisme fra sorte ansatte og studerende.

LÆS OGSÅ: Forskere vil have Københavns Universitet til at gå ind i antiracistisk kamp

Brevet var fra start udstyret med 122 underskrifter. Dengang havde Francois Questiaux og Sofie Mortensen kun delt brevet med fire institutter, og forventningen var derfor, at mange flere ville skrive under.

Men siden offentliggørelsen er der kun kommet omkring 50 nye navne til.

LÆS OGSÅ: Åbent brev til Københavns Universitet om at bekæmpe racisme i akademia

Det har måske noget at gøre med de unge forskeres netværk. Questiaux og Mortensen er begge ph.d.-studerende på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og har derfor ikke haft mange år til at opbygge kontakter i alle kroge af universitetet.

Det har måske også noget at gøre med, at det er lettere at overbevise forskere om at skrive under, når man skriver direkte til dem, end når man lægger et brev åbent ud på nettet.

Det føles, som om kritikerne ikke læste, hvad vi bad om.

Sofie Mortensen, ph.d.-studerende, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Men Francois Questiaux og Sofie Mortensen siger, at flere af deres kolleger også har tøvet med at skrive under af andre årsager.

»Vi har indset, at det er et svært emne at tale om i Danmark. Måske er det derfor, at vi ikke har fået så mange underskrifter. Det er et emne, folk ikke tør at røre. Jeg har ret mange kolleger på KU, der var 100 procent enig med indholdet af brevet, men som ikke ønskede at skrive under af andre årsager,« siger Francois Questiaux.

Hvilke årsager?

»Mange ønsker ikke at blande arbejde og politik, som de siger, men der er også mange, der føler, at det er ubehageligt at tale om racisme. Så jeg er ikke overrasket over, at vi ikke har fået så mange underskrifter.«

Hvorfor tror du, det er sådan?

»Fordi vi ikke ønsker at erkende, at racisme eksisterer. I USA har de mere data om emnet, så de er nødt til at snakke om det, men her lader vi, som om det ikke eksisterer. Det er sådan en europæisk tankegang, hvor vi fortæller os selv, at vi er raceblinde eller farveblinde.«

Sig nej til begreberne

Efterspillet har ikke kun været skuffende, siger Sofie Mortensen og Francois Questiaux.

For eksempel har de haft møder med HR-afdelingen på Københavns Universitet, hvor de har diskuteret, hvordan det er muligt at undersøge omfanget af racisme, uden at komme i karambolage med dansk lovgivning.

Det mest skuffende var nok, at debatten aldrig handlede om racisme på Københavns Universitet.

Francois Questiaux, ph.d.-studerende, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Tidligere har rektor Henrik C. Wegener sagt om brevet:

»På grund af dansk lovgivning kan KU ikke registrere etnicitet, og en række andre parametre, blandt ansatte og studerende. Det er således nogle udfordringer i forhold til at skabe det datagrundlag, de efterspørger. Derfor må vi finde andre veje. Det vil universitetet se nærmere på.«

Debatten, som brevet affødte i medierne, er forskerne dog skuffede over.

En række debattører tog afstand fra brevets indhold, herunder Liberal Alliances Henrik Dahl, der i et interview med Uniavisen sagde, at forskerne gjorde sig skyldige i falsk problemimport: Den institutionelle racisme, som de ville bekæmpe, eksisterer slet ikke på de danske universiteter, sagde Dahl.

LÆS OGSÅ: Værdikrigeren Henrik Dahl blæser til angreb på »nonsensfag« og »krænkelsessyge«

Han kritiserede samtidig brevet for at bruge begreber som »hvide privilegier« og »racistiske strukturer«.

»Du skal sige nej til hele den her begrebsverden, for den er ikke uskyldig. I det øjeblik man snakker om hvidhed og hvide privilegier, opløser man individet. Din personlige holdning til racisme betyder ikke noget, fordi du har den etnicitet, du har,« sagde han.

Også på Københavns Universitet affødte brevet kritiske røster. For eksempel skrev professor Lars Gårn Hansen i et debatindlæg i Uniavisen, at han så brevet som et led i en identitetspolitisk bølge, der truer universitetets bærende ideer om politisk uafhængighed og frie tanker og ord.

Skuffende debat

Francois Questiaux og Sofie Mortensen kritiserer meningsdannere for at fordreje deres ord og indlejre brevet i en polariseret debat om identitetspolitik og akademisk frihed.

»Det føles, som om de ikke læste, hvad vi bad om. Vi bad om, at universitetet undersøgte, hvordan den her problematik ser ud på Københavns Universitet, hvilket er det modsatte af at importere problemer. Vi har racisme i Danmark, vi ved bare meget lidt om, hvordan den ser ud på universitetet,« siger Sofie Mortensen.

»Det mest skuffende var nok, at debatten aldrig handlede om racisme på Københavns Universitet. Det blev helt affejet, at der måske var en række gode grunde til at undersøge, i hvilket omfang racismen eksisterer på universitetet,« siger Francois Questiaux.

Det afsporer debatten, når man problematiserer selve fordelingen af ansatte.

Lars Gårn Hansen, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Sofie Mortensen tilføjer, at hun ikke forstår, hvorfor forskerne er blevet beskyldt for at true den akademiske frihed på universitet.

»Jeg synes, det er så paradoksalt at sige, at det er det, vi gør, for når vi kigger kritisk på forskningen på den her måde, er det også et udtryk for den akademiske frihed. Hvis vi har den frihed, hvorfor må vi så ikke rejse den her debat?«

Men var det i bakspejlet en klog beslutning at bruge ord som »hvide privilegier« og »antisorthed«, når det er ord, mange måske forbinder med et amerikansk forskningsmiljø?

»Jeg kan ikke se, hvorfor de ord kun skulle høre hjemme i en amerikansk kontekst. Vi har hvide privilegier overalt i verden. Jeg tror bare, det er en undskyldning for ikke at tage emnet alvorligt. En måde at flyttte opmærksomheden et andet sted hen,« siger Sofie Mortensen.

»Vi kan være uenige om, hvorvidt vi skal bruge de ord, men det er jo ikke den vigtige diskussion her. Den vigtigste diskussion handler om racisme på KU.«

Men når I snakker specifikt om racisme mod sorte, kan det lyde, som om I tager afsæt i amerikanske forhold, hvor historikken er en anden og den sorte befolkning er langt større end i Danmark?

»Det er helt bevidst, at vi bruger ordet sort, for sorte mennesker i Danmark bliver på en eller anden måde overset. Selvfølgelig ønsker vi ikke kun at tale om racisme mod sorte mennesker, men vi ville fremhæve, at antisorthed eksisterer i Danmark,« siger Sofie Mortensen.

Det kan måske også virke provokerende, at I siger til jeres kolleger, at de er indlejret i racistiske strukturer?

»Helt sikkert,« siger Francois Questiaux. »Men vi er også selv en del af det, og vi forsøger at være konstruktive. Vi peger ikke fingre af nogen, vi taler om institutionel racisme.«

Sofie Mortensen supplerer:

»At tale om en struktur er det modsatte af at gøre det til et individuelt problem. Vi er nødt til at kritisk at granske strukturen og vores egen rolle i den.«

En glidebane

Lars Gårn Hansen, professoren, der udtrykte sin modstand mod det åbne brev i et debatindlæg fra oktober, holder dog fast i, at brevet skriver sig ind i en angiveligt faretruende identitetspolitisk tendens.

Problemet er, siger han, at brevet opfordrer Københavns Universitet til at undersøge andelen af sorte ansatte og studerende (samt andre minoritetsgrupper), hvilket betyder, at hudfarve, køn og etnicitet netop bliver en faktor.

»Det afsporer debatten, når man problematiserer selve fordelingen af ansatte, studerende og pensumforfattere ud fra deres race eller køn,« siger han.

LÆS OGSÅ: Den identitetspolitiske dagsorden er i konflikt med universitetets bærende ide

»Undersøgelser af diskrimination bliver nødt til at tage udgangspunkt i konkrete personer, der oplever diskrimination, i konkrete processer, hvor diskriminationen har fundet sted. Det er der man, skal skride ind.«

Men antager du så, at racismen ikke finder sted strukturelt på universitetet?

»Jeg vil gerne anerkende, at der kan være noget strukturelt på spil i konkrete tilfælde. At diskriminationen kan være ubevidst i konkrete situationer. Men det er de tilfælde, man må forholde sig til, ud fra præmissen om, at man altid skal vælge de fagligt dygtigste uanset baggrund. Vi skal identificere konkrete situationer, hvor det faglige er blevet tilsidesat, i stedet for at lave statistikker over antallet af medarbejdere med en bestemt baggrund. Det er en glidebane.«

Vi skaber ikke problemer, vi giver dem et navn.

Francois Questiaux, ph.d.-studerende, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Nærmere bestemt en glidebane mod den identitetspolitik, som ifølge Lars Gårn Hansen har indtaget flere engelske og amerikanske universiteter. Han frygter, at det ender på samme måde på Københavns Universitet.

»I det angelsaksiske universitetsmiljø startede det også med nogle små uskyldige skridt, som man så er blevet ved med at tage. Det afgørende er, at vi på Københavns Universitet har en ledelse på alle niveauer, der ikke bare siger ’nå ja, det kan vi da godt’, men som er meget opmærksomme på, at de her små skridt tilsammen kan løbe ud af kontrol.«

Kritikere beskylder brevskriverne for at importere problemer. Men er det ikke snarere problemimport, når du og andre siger, at danske universiteter er truet af identitetspolitik?

»Man kan sige, at vi er bange for at importere den udvikling, vi har set på udenlandske universiteter, og det er absolut ikke ubegrundet. Vi er en del af en globaliseret verden, hvor ting, der foregår i andre lande, også foregår her. Det er ikke det samme, som at det nødvendigvis sker, men det er en velbegrundet bekymring.«

Er det ikke også en trussel mod akademisk frihed, hvis man i frygt for identitetspolitik forhindrer et opgør med bias på universiteter?

»Det er jeg enig i. Vi skal bekæmpe bias, også systemisk. Det vigtige er, at det handler om den konkrete racediskrimination.«

»Hvis vi er enige om, at de fagligt bedste bør vælges, og at ansøgernes race og etnicitet er irrelevant, så bør vi også kunne blive enige om at droppe tanker om at lave statistikker over køns- og racefordelinger og forskernes baggrunde på pensumlister. For det er det stik modsatte: Her fokuserer man netop på køn, race og så videre og lægger op til, at det kommer i fokus ved fx ansættelser og pensumvalg.«

Ikke en færdig løsning

Francois Questiaux og Sofie Mortensen siger, at det er nødvendigt at sætte ord på problemet, hvis man skal gøre sig håb om at løse det.

»I en perfekt verden gik ingen op i hudfarve, men uanset hvad du siger, er det i dag forskelligt, hvordan du oplever samfundet, alt efter om du er sort eller hvid. Ved at sætte ord på problemer kan vi hjælpe med at løse dem. Vi skaber ikke problemer, vi giver dem et navn,« siger Francois Questiaux.

Men bør man ikke fokusere på de forløb eller hændelser, hvor diskriminationen finder sted, i stedet for at gå op i fordelingen af medarbejdere, som Lars Gårn Hansen advarer imod?

»Vi kigger allerede på konkrete eksempler, og vi har indsamlet en række vidnesbyrd. Jeg tror måske, der har været en tendens hos vores kritikere til kun at fremhæve en enkelt sætning i vores brev og skabe postyr om den her dataindsamling. Men vi har ikke et endeligt bud på en løsning. Vores primære pointe er bare, at vi er nødt til at erkende problemet og gøre noget ved det,« siger Francois Questiaux.

Han fremhæver, at brevskriverne har startet et samarbejde med organisationen Afro Danish Collective. De har blandt andet diskuteret, hvordan man kan indsamle data uden at knytte dem til enkelte medarbejdere, hvilket strider imod dansk lovgivning.

»Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er op til Sofie og mig at tale på vegne af de mennesker, der oplever racisme. Deres stemmer er nødt til at veje tungest, når man beslutter, hvad man skal gøre,« siger Francois Questiaux.

Annonce
Annonce

Seneste