Forskere vil finde opskriften på den gode fest

Næsten 1.000 studerende lod sig frivilligt overvåge gennem smartphones, da de startede på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2013. I flere år blev anonymiserede meta-data om deres opkald, sms’er og geo-lokationer høstet og analyseret af forskere fra både Københavns Universitet (KU) og DTU.

Det lyder måske som noget fra en George Orwell-roman. Men antropologer og sociologer på KU har faktisk brugt de data til noget, som kommer de studerende til gode. I et nyskabende ‘social data sciences’-eksperiment har de kortlagt den gode fest ved at sammenholde forskellige typer af data fra mobiltelefonerne med dybdegående datamateriale fra et antropologisk feltstudie.

»Formålet er at udvikle en metode, hvormed vi kan kvantificere og sammenligne forskellige typer af sociale atmosfærer. Hvis det kan lade sig gøre at udvikle sådan en metode, så har det ekstremt vidtrækkende konsekvenser,« siger professor i antropologi Morten Axel Pedersen om projektet.

Med Big Brother til fest

Folk danser i sofaerne. Lys flimrer. To menneskeansigter stikker ud af halsen på et par dyrekroppe i blød fleece. Andre prøver at lære en koreografi på dansegulvet, midt i en strøm af møvende festdeltagere.

Sådan beskriver ph.d. i antropologi My Madsen den fest, som forskningsprojektet tager udgangspunkt i. I 2013 blev hun indskrevet som studerende på DTU som led i hendes ph.d.-projekt, hvor hun foretog en dybdegående etnografisk dataindsamling ved at deltage i undervisning, studiestart og sociale arrangementer på det første år af ingeniøruddannelsen.

Feltstudiet hørte under det tværfaglige forskningsprojekt ‘Copenhagen Social Networks Study’, og My Madsen fik også selv stukket en Big Brother-smartphone i hånden. I 2017 besluttede My Madsen, Morten Axel Pedersen og fire forskere på Antropologisk Institut og Sociologisk Institut så at sammenholde de to typer datamateriale. Og det gav en exceptionel kortlægning af festen, siger hun.

»Når man er til en fest, så er der ikke nogen tvivl om, hvorvidt det er en god eller dårlig fest, men det er svært at sætte fingeren på hvorfor. I det digitale datamateriale kan man ikke se, hvordan noget mærkes eller føles. Det har man godt overblik over i det etnografiske data,« siger My Madsen.

My Madsen og de andre studerendes telefoner havde altid deres bluetooth aktiveret. Hvert femte minut målte hendes mobil, hvor tæt den var på de andre telefoner. Dermed kunne forskerne se, hvordan folk var placeret i forhold til hinanden, fortæller Morten Axel Pedersen.

Fx kunne data fra telefonerne vise, hvor mange der deltog i festen, hvor de var placeret i rummet, og hvordan forskellige grupperinger eller ‘fester i festen’ blev dannet og opløst over tid. Det gav et helt andet overblik ifølge My Madsen:

»Til gengæld kunne man se den større interaktionelle kontekst i det digitale datamateriale ligesom man kan kortlægge sociale relationer og netværker mere præcist. Når man er til en fest som etnograf, så kan man ikke se alle 200 mennesker i lokalet. Så den form for overblik kan man ikke have,« siger hun.

Fest er mere end bare fest

‘Copenhagen Social Networks Study’ var ét af de første forskningsprojekter, som for alvor tog social big data seriøst, siger My Madsen. I årene sidenhen har forskere på tværs af KU og DTU produceret en omfattende mængde ny forskning på baggrund af det unikke datasæt. På Folkesundhedsvidenskab arbejder forskere på at kortlægge unges søvnvaner i forbindelse med smartphone-brug, og en gruppe økonomer, sociologer og fysikere har tidligere kigget på, hvad man kan forudsige om folks adfærd ud fra deres sociale netværker.

En fest er i den forstand et optimalt sted at undersøge, hvad en social atmosfære er for en størrelse

Professor Morten Axel Pedersen

Men det er festen, som har været en tur under kniven for forskerne Anders Blok, Hjalmar B. Carlsen, Tobias B. Jørgensen, My Madsen, Snorre Ralund og Morten Axel Pedersen. Og det er der en god grund til ifølge Morten Axel Pedersen:

»Både i samfundsvidenskaben og i dagligdagen har vi alle de her diskussioner om, hvad en god social atmosfære er. Derfor tænkte vi, at det var godt at undersøge det til en fest, som umiddelbart er et sted, hvor den gode sociale atmosfære er formålet. En fest er i den forstand et optimalt sted at undersøge, hvad en social atmosfære er for en størrelse«.

Vil det sige, at I har fundet opskriften på den gode fest?

»Nej desværre, hvis vi havde det, så kunne vi nok blive millionærer. Men vi er kommet et stykke vej i forhold til at udvikle nogle måder, hvorpå man måske kan gøre det i fremtiden«, siger professoren.

Man kan potentielt bruge de samme teknikker og metoder til at forstå og måske endda forudsige andre sociale atmosfærer. Og deres forskning peger på, at både lys, temperatur, lydstyrke, aktivitetsniveau, interaktion og placering betyder noget for, hvor god festen eller atmosfæren er.

Store fremtidsudsigter

»Kan vi gå i gang med at teste eller afprøve klassiske og meget toneangivende teorier inden for samfundsvidenskaben ved hjælp af social big data? Disse er ofte blevet afprøvet med kvalitative metoder, men det her gør os måske i stand til at afprøve dem både kvalitativt og kvantitativt.«

Det siger Morten Axel Pedersen om fremtidsudsigterne for forskning, der kombinerer ‘store’ kvantitative data med ‘dybe’ kvalitative data som My Madsens feltstudie på DTU. På den måde er forskningen blev en form for pilotprojekt, hvis design kan bruges på andre social data science-projekter ifølge professoren.

Eksempelvis kunne man teste Durkheims idé om ‘collective effervescence’ dvs. den særlige fællesskabsfølelse, der kan opstå under religiøse eller nationale ritualer, demonstrationer eller sportsbegivenheder. Og integrationen af de to forskningstilgange er vigtig, siger Morten Axel Pedersen:

»I artiklen afprøver vi potentielle måder, hvormed man kan kvantificere sociale atmosfærer. Men vi viser også, at kvantificering af sociale data aldrig er nok i sig selv. Man bliver nødt til at sammenholde det med nogle observationsdata, som er grounded i etnografiske eller andre kvalitative metoder ligesom Mys data.«

Bliv kandidat i big data

Metoden kan også bruges til at optimere en vidensbaseret arbejdsplads, så folk får flere gode idéer og har et bedre arbejdsklima. Men ifølge Morten Axel Pedersen skal det gøres på en etisk og juridisk forsvarlig måde til at forbedre folks sociale relationer og velfærd. Og ikke bare til at få folk til at løbe hurtigere eller kontrollere dem på andre måder, understreger professoren.

Fysikeren har måske ekstremt raffinerede måder til at høste big data og til at lave statistik, men det er mindst ligeså vigtigt at besidde viden om samfundsvidenskabelige teorier og analytiske kompetencer, der kan forklare sammenhængen

Professor Morten Axel Pedersen

Og de metoder, teorier og tværfaglige samarbejder er allerede institutionaliseret i Copenhagen Centre for Social Data Science (SODAS), som er et tværfagligt forskningscenter placeret på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Samme center kommer også til at spille en helt afgørende rolle i udviklingen af den nye kandidatuddannelse ‘Social Datavidenskab’, som begynder at uddanne nye studerende i 2020, siger Morten Axel Pedersen.

Den nye uddannelse har kolossale fremtidsperspektiver og jobmuligheder ifølge professoren. For der er brug for samfundsvidenskaberne til at bestemme, hvordan man koder algoritmer til at håndtere big data, og senere til at analysere data, siger Morten Axel Pedersen:

»Fysikeren har ekstremt raffinerede måder til at høste big data og til at lave statistik, men det er mindst ligeså vigtigt at besidde viden om samfundsvidenskabelige teorier og analytiske kompetencer, der kan forklare sammenhængen og bruges til at vurdere de bredere sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af social big data. På SODAS og på den nye uddannelse ønsker vi at kombinere vi det bedste fra begge verdener«.

Måske finder de nye big data-kandidater opskriften på den gode fest?