Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Videnskab
Eksterne midler — Forskerne på Københavns Universitet har samlet modtaget cirka 15 milliarder kroner til 5.092 forskellige igangværende forskningsprojekter. Redaktionen har plukket 14 projekter, der fik os til at tænke: Hvad? Giver de også penge til KU?
Hvad har verdens tredjestørste olieselskab, USA’s militær, en cigaretproducent med en omsætning på 78 mia. dollars og Danske Juletræer til fælles?
De har alle givet penge til igangværende forskningsprojekter på Københavns Universitet.
835 forskellige bevillingsgivere har doneret samlet 15 mia. kroner i støtte til ca. 5.000 igangværende forskningsprojekter på KU.
Langt de fleste af pengene kommer fra de store offentlige og private fonde samt fra EU, men en lang række virksomheder og organisationer fra både Danmark og udlandet har også bidraget med forskningsmidler.
Uniavisens redaktion bladrede de mere end 5.000 projekter igennem, og 15 af dem fik os til at tænke: ‘Nå, for Søren. Giver de penge til KU?’ Derefter kontaktede vi forskerne og spurgte, hvad pengene er blevet brugt til, og hvad der er kommet ud af de videnskabelige anstrengelser.
Den interesserede læser kan lede videre blandt de mere end 5.000 projekter her – eller se en oversigt over alle bidragsydere rangeret efter bidragenes størrelse her. Du kan også læse et interview med vicedirektør Kim Brinckmann om retningslinjerne for, hvem KU-forskerne må modtage forskningsmidler fra.
Projekter: Nano-Sand BP og BP Salacia.
De to projekter går ud på at bruge moderne nanoteknologi til at undersøge mineralerne, der findes i olieborefelter. Verdens borefelter er geologisk vidt forskellige, og man forstår meget lidt af den overfladekemi, der foregår i dem. Nogle gange binder mineralerne olien i jorden, andre gange ikke. Projekternes mål er at kaste lys over dette ved hjælp af de moderne videnskabelige analysemetoder. BP’s interesse i projektet er, at forskningsresultaterne måske kan anvendes til at hente mere olie op fra eksisterende felter. KU’s interesse er, at man både analytisk kemisk og geologisk udforsker ukendte områder.
Uniavisen har tidligere skrevet om donationer fra BP i artiklen Sporhunden, der kan afsløre det verdens tidligste liv. Det var midler fra BP, der gjorde, at KU-kemilektor Tue Hassenkam kunne indkøbe NanoNR2 – et kombineret atomisk kraftmikroskop og infrarødt spektroskop – som han siden kunne bruge i en helt anden sammenhæng, da han analyserede millioner år gamle sten fra den grønlandske undergrund og bekræftede geologiprofessor Minik Rosings datering af det tidligste liv på jorden.
Støtter 23 projekter, heriblandt Pushing the limit in cheese manufacture, Et gran salt og Er der plads til smør i en sund kost?.
Ph.d.-afhandlingen Er der plads til smør i en sund kost undersøger virkningerne af forskellige mejeriprodukter på hjertekarsygdomme og Type 2-diabetes med fokus på smør og mælk.
I et af forsøgene undersøgte forskeren effekten af et moderat indtag af smør sammenlignet med indtag af olivenolie. I et andet forsøg sammenlignede man effekten af et dagligt indtag af 0,5 liter sød- og skummetmælk. I det sidste forsøg sammenlignede man effekten af at drikke 1 liter letmælk dagligt med et tilsvarende indtag af sodavand med sukker.
Resultatet af forsøgene støtter de nuværende kostanbefalinger om at prioritere indtag af olier rige på flerumættede fedtsyrer (fx olivenolie eller rapsolie) frem for smør for at forebygge hjertekarsygdomme. Der er dog plads til et moderat indtag af smør i en sund kost blandt mennesker med normalt kolesteroltal.
Forskeren fandt derimod ikke bevis for de nuværende kostråd om, at raske normalvægtige bør vælge magre mælkeprodukter, og ph.d.-afhandlingen konkluderer også, at sødmælk og letmælk kan inkluderes på lige fod med skummetmælk i en sund kost.
Støtter 2 projekter, bl.a. ARO-Superconducting qubits.
Projektet beskæftiger sig med emner inden for professor Charles Marcus’ aktiviteter, der skal skabe/udvikle kvanteelektronik (Quantum Devices). Også Microsoft støtter KU’s og den amerikanske forskers forsøg på at skabe en supercomputer – en såkaldt kvantecomputer – med et treciftret millionbeløb .
(Maersk Oil blev solgt til Total i marts 2018)
Støtter 2 projekter, bl.a. Relation between molecular structure of oil etc.
Projektets mål er at karakterisere
Støtter 2 projekter bl.a. Mælk og bakterier til at modne tarmens immunsystem i nyfødte (Early milk and microbiotica to improve lat).
Projektet undersøger om forskellige bioaktive komponenter fra mælk eller probiotika (gavnlige bakterier) kan forbedre hjerneudviklingen efter en
Sektionen for Komparativ Pædiatri og Ernæring på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet arbejder med en anerkendt grisemodel for tidligt fødte børn. Grisene, der fødes ved kejsersnit 10 dage for tidligt, udviser mange af de præmature træk, som de tidligt fødte børn har. I de seneste år har sektionen udviklet testsystemer, der kan undersøge grisenes indlæring, hukommelse og motoriske udvikling.
I projektet benyttes disse testsystemer til at undersøge om bioaktive komponenter fra mælk eller probiotika kan forbedre grisenes hjernefunktioner.
Desuden undersøger projektet sammenhængen mellem tarmsundhed og hjernefunktion. Det er en del af et større internationalt forskningsprojekt, NEOMUNE, som ledes af Sektionen for Komparativ Pædiatri og Ernæring.
Støtter projektet: Computational study of the SEI formation
Der mangler grundlæggende viden for at kunne forstå, hvordan batterier til elektriske biler fungerer – så den tyske bilproducent har dannet en forskergruppe med medlemmer fra blandt andet MIT, Argonne National Lab. og Kemisk Institut på KU, der skal undersøge emnet. KU-forskeren professor Jan Rossmeisl har bidraget med de kvantemekaniske beregninger af, hvordan elektrodeoverflader påvirkes af miljøet.
Forskerne ved, at der dannes et lag på elektroderne af nye batterier, som sikrer, at batterierne ikke kortslutter på længere sigt, men forstår endnu ikke kemien bag. De har kombineret eksperimenter med KU-forskerens beregninger, og resultaterne er tidligere i år publiceret i Nature Catalysis.
Støtter projektet: Transport af galdesyrer i tarmen hos tidligt fødte børn (Bile acid transport, necrotizing in preterm pigs)
Projektet undersøger om for tidlig fødsel medfører, at absorptionen af galdesalte i tarmen ikke fungerer korrekt, og om dette kan disponere for den livstruende tarmsygdom nekrotiserende enterokolitis (NEC).
Sektionen for Komparativ Pædiatri og Ernæring på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har udviklet en anerkendt grisemodel for tidligt-fødte børn. Grisene, der fødes ved kejsersnit 10 dage for tidligt, udviser mange af de præmature træk, som de tidligt fødte børn har. Blandt andet har de et umodent tarmsystem, og NEC opstår i 50-80 procent af grisene, når der ikke ernæres optimalt.
Medicinalkoncernen GlaxoSmithKline (GSK) producerer et produkt, som kan modulere funktionen af de molekylære membrantransportører i tarmen og derved hæmme absorption af galdesalte. Projektet skal vise, om produktet fra GSK kan nedsætte risikoen for NEC i præmature grise, anvendt som model for tidligt fødte børn.
Støtter projektet The Actions of the Nicotine on the LTD.
Forskeren bag projektet har ikke reageret på Uniavisens henvendelse.
Støtter 2 projekter, bl.a. Volkswagen II/85 200 Understanding Default Effects.
I mange vigtige situationer i det økonomiske og sociale liv kan vi vælge mellem forskellige alternativer, men forbliver passive og træffer ingen beslutning. Når dette er tilfældet, styres vores valg af et system af ’standard’-indstillinger, forklarer lektor ved Økonomisk Institut Steffen Altmann.
Forskningsprojektet prøver blandt andet at besvare, hvordan og hvorfor ikke-bindende standardregler påvirker vores adfærd, og om der er behov for at regulere virksomheders brug af standardregler for at beskytte forbrugerne. Forskerne undersøger spørgsmålene ved hjælp af en tværfaglig tilgang, der bygger på økonomisk teori og adfærdsmæssige eksperimenter og integrerer indsigt fra kognitiv psykologi og neurobiologi.
Støtter projektet Caries-mikrobiologi.
Formålet med projektet er at undersøge, hvornår i cariesprocessen
Forskerne konkluderede, at carieslæsioner, som på røntgenbilleder er dybere end den yderste tredjedel af dentinen, kræver operativ behandling (fyldning). Resultaterne er offentliggjort i forbindelse med en videnskabelig publikation.
Til projektet Study: Orange Nectar, Satin wp-4.
Projektet går tilbage til et stort EU-finansieret projekt SATIN, der blevet afsluttet for et halvt år siden. En række europæiske partnere inden for appetit- og fedmeforskning samarbejdede med virksomheder om at udvikle produktkoncepter med mætningsfremmende egenskaber.
Coca-Cola producerede en saftdrik med en fiberblanding, som forskerne ved Institut for Idræt og Ernæring på KU skulle teste på mennesker. Forskerne opdagede, at der dannede sig en slags skimmel i kapslerne, og forsøget blev stoppet, fortæller professor mso Anders Sjödin.
Der måtte produceres nye produkter, der skulle testes for deres holdbarhed, hvilket gav ekstra arbejde, ventetid og udgifter til personale, som Coca-Cola indvilgede i at betale for.
Til Ph.d.-stipendiat i Planning and Urban Design
Den saudiarabiske ambassade donerede penge til betaling af studieafgiften for en saudisk ph.d.-studerende, der fik et legat hjemmefra til at tage sin ph.d. i Danmark. Vedkommende har arbejdet med kvinders tilstedeværelse – eller mangel på samme – i det offentlige rum i Riyadh, og undersøgt hvordan planlægning for inkluderende byrum modarbejdes af sociokulturelle normer i samfundet.
Støtter projektet Test af neonectia.
Svampen Neonectria neomacrospora forvolder store skader i ædelgran, herunder Abies nordmanniana, som er det fortrukne juletræ i Danmark. Tab i juletræsproduktionen grundet Neonectria blev i 2013 estimeret til 50 millioner kroner.
»Neonectria neomacrospora har historisk været meget lidt undersøgt, men en række forskningsprojekter på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning er de seneste år gået foran i dette arbejde,« skriver seniorforsker Vivian Kvist Johansen. »For at kunne formulere en best practice til erhvervet, er det vigtigt at kende svampens spredningsbiologi, hvilket omfatter spørgsmål som hvordan, hvornår og hvor langt spredes den?« Det er til besvarelsen af disse spørgsmål – samt til at udvikle en hurtig og pålidelig molekylær metode til detektion af svampen – at foreningen Danske Juletræer har bevilget 120.000 kroner.
Forskerne har undersøgt koncentrationen af alkohol i forbindelse med friturestegning af dejprodukter. Det viste sig, at koncentrationen faldt drastisk efter to minutters friturestegning, så forskerne konkluderer, at ingredienser med alkohol (for eksempel øl eller spiritusprodukter) uden risiko kan bruges i dejopskrifter for at øge sprødheden i friturestegte produkter.