Højere adgangskrav skal være med til kvalitetsløfte KU

Mens alle venter på de første anbefalinger fra regeringens udvalg for kvalitet og relevans, kommer KU nu Christiansborg i forkøbet med universitetets egne initiativer for at løfte kvaliteten og skærpe KU’s profil.

»Vi vil meget gerne påvirke uddannelsesdebatten, så den rent faktisk kommer til at handle om uddannelseskvalitet. Lige nu er debatten styret af de mange meninger om relevans, og der er det vigtigt, at vi på KU kommer på banen og sætter fokus på vores arbejde med kvaliteten på uddannelserne,” siger Lykke Friis til Uniavisen.

»Vi skal af med myten om, at der er reformtørke på universiteterne. Vi er i fuldt sving med arbejdet selv, og der er ingen grund til, at man politisk fx vil begynde at lave national dimensionering eller indføre et beskæftigelsestaxameter. Der skal drejes på nogle andre knapper for at styrke kvaliteten, og det er vi i fuld gang med.«

»Fempunktsplanen«, som KU’s kvalitetsudspil hedder, indeholder tiltag til at skabe mere og bedre undervisning, højne studieintensiteten, styrke talentarbejdet, dimensionere optaget på uddannelser på baggrund af beskæftigelse samt skærpe adgangskravene ved at indføre et minimumssnit på seks på udvalgte bacheloruddannelser, som i dag har frit optag.

Læs hele KU’s fempunktsplan

Nye karakterkrav kan påvirke 36 bacheloruddannelser

Minimumskarakterkravet, som planlægges indført fra 2017, kan gælde på 36 bacheloruddannelser, hvor optagelseskravet i dag er mindre end karakteren seks. Men KU-ledelsen vil dog have to ting på plads, før karakterkravet bliver virkelighed.

Først skal KU på hver uddannelse analysere, om lave adgangskarakterer med sikkerhed hænger sammen med et stort frafald. Derudover vil KU have uddannelsesministeriets tilladelse til at indføre andre minimumskrav til kvote to-ansøgerne på de pågældende uddannelser.

»Livet er ikke snorlige, hverken for en studerende eller for en prorektor, så vi skal gennem kvote 2 stadig have mulighed for at optage studerende, som måske har haft en svær gymnasietid,« siger Lykke Friis til Uniavisen.

Forslaget om at strengere optagelseskrav på bacheloruddannelserne er netop blevet kritiseret af Danske Studerendes Fællesråd, der frygter at initiativet vil afskære topmotiverede studerende med et dårligt karaktersnit fra at komme ind på deres ønskede uddannelse.

»Elitært«, kalder formand Jakob Ruggard forslaget på jp.dk.

Er de studerende ikke gode nok i dag?

Uniavisen har tidligere beskrevet, at undervisere på KU er bekymrede for, at de seneste års store optag af studerende har sænket det faglige niveau på universitetet.

Lykke Friis, er der for mange studerende på KU i dag, som ikke har de nødvendige faglige kvaliteter, når de starter på uddannelsen?

»Vi kan ikke se bort fra, at vi på universiteterne, ligesom i folkeskolerne og på gymnasierne, har en kvalitetsudfordring. Jeg har intet belæg for at sige, at for mange studerende kan for lidt, men vi kan heller ikke afvise, at der er noget om snakken, når vi i de senere år har haft så store optag. Derfor sætter vi med vores nye tiltag ind over en bred kam for at sikre og forbedre kvaliteten i vores uddannelser. Jeg vil kalde det rettidig omhu,« siger Lykke Friis.

Hun tilføjer om de nye karakterkrav for kommende studerende:

»Vi forventer bestemt også mere af os selv – ikke mindst på vores kandidatuddannelser, hvor vi nu vil indføre mere undervisning på det første år.«

Mere fokus på antallet af optagne af studerende

I fempunktsplanen fra KU fremgår det også, at universitetet fremover vil arbejde mere strategisk med dimensioneringen af uddannelsernes optag, der fremover skal tage mere hensyn til senere beskæftigelse og arbejdsløshed. Samme målsætning har rektor Ralf Hemmingsen, i sin rolle som formand for Danske Universiteter, også for nylig meldt ud på vegne af de danske universiteter.

KU’s plan om dimensionering virker til at have meget mere med relevansdebatten at gøre end med kvalitetsspørgsmålet. Hvorfor tager I den målsætning med i jeres kvalitetsudspil?

»Du har ret i, at det ikke har så meget med kvalitet at gøre. Men det er et stort emne i uddannelsesdebatten, og selvfølgelig er det også noget, som KU længe har kigget på, og som vi skal arbejde endnu mere strategisk med. Det gælder ikke kun uddannelser med stor arbejdsløshed, men også hvis det viser sig, at optaget på nogle uddannelser skal være større,« siger Lykke Friis.

Hun tilføjer:

»Flere og flere studerende har aldrig været KU’s eget fokus.«

bjarke.w.pedersen@adm.ku.dk