Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Rettidig omhu — Ny studieordning sætter bæredygtighed på skemaet for medicinstuderende. Kommende læger skal bidrage til en grønnere fremtid og lære at forstå og håndtere de sygdomme og helbredsproblemer, der vil komme med klimaforandringerne.
I efterårssemesteret 2024 trådte en ny studieordning i kraft på Medicin.
Her kunne man læse, at fremtidige medicinstuderende – foruden at vide en hulens masse om menneskekroppen – i fremtiden skal »have viden om grundlæggende principper for global sundhed og bæredygtighed i relation til folkesundhed og sundhedsydelser.«
»Bæredygtighed er relevant i alle sammenhænge, og målet er derfor, at det integreres i alle kurser på medicinstudiet. Vores ambition er, at de studerende fremover skal støde på emnet mindst én gang om året,« siger Torben Lykke Sørensen, der er klinisk professor og studieleder på Medicin.
LÆS OGSÅ: Hvorfor tilbyder KU’s officielle rejsebureau ikke togrejser?
Ifølge studielederen handler bæredygtighed på medicinstudiet dels om at gøre kommende læger bevidste om ressource(over-)forbrug i sundhedsvæsnet, og dels om at klæde dem på til at forebygge, forstå og behandle sygdomme, der vil opstå i forbindelse med klimaforandringerne.
»Inden studieordningen trådte i kraft, udvalgte vi i Studienævnet en række kurser, hvor vi mente, bæredygtighed kunne fylde mere, og så bad vi underviserne at integrere temaet,« siger han.
Der eksisterer i forvejen enkelte kurser på Medicin, som beskæftiger sig med, hvordan klimaforandringerne påvirker lægefaget, fortæller Torben Lykke Sørensen. Men pointen med den nye studieordning er, at bæredygtighed og klimaforandringer skal fylde i stort set alle fag.
Fokus på medicinstudiet handler typisk om, hvordan man behandler et rødt øje eller en blodprop i hjernen. Der bliver klima og bæredygtighed måske lidt sekundært
Torben Lykke Sørensen, studieleder, Medicin
»Der er flere kurser, hvor det giver mening at tale om det. For eksempel bachelorkurset Paraklinikkens rolle i diagnostik – hvor man, foruden at lære de studerende, hvordan man diagnosticerer, også kunne fortælle om, hvor mange ressourcer det kræver at lave blodprøver og scanninger,« siger han og tilføjer:
»Implementeringen er stadig i proces. Men det er noget, vi holder øje med løbende. For eksempel har vi lige haft et førstehjælpskursus, hvor vi bad underviserne nævne, hvordan man kan minimere forbruget af nåle og den slags,« siger Torben Lykke Sørensen.
Ofte kommer initiativer som dette fra de studerende eller underviserne, men faktisk er ideen primært opstået i Studienævnet, fortæller studielederen.
LÆS OGSÅ: KU’s klimamål er ren greenwashing
»Jeg har været lidt overrasket over, hvor lidt studenterpres der har været på den her dagsorden. Jeg tror, det handler om, at fokus på medicinstudiet typisk handler om, hvordan man behandler et rødt øje eller en blodprop i hjernen. Der bliver klima og bæredygtighed måske lidt sekundært,« siger han.
Studienævnet dog har dog holdt enkelte møder med en mindre studenterorganisation på medicin, som har ønsket sig mere undervisning i bæredygtighed på studiet, siger studielederen.
Marie Pedersen er lektor på Folkesundhedsvidenskab og underviser blandt andet i kurset Statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi, et obligatorisk kandidatkursus.
Kurset har eksisteret siden efterårssemesteret 2023 og udspringer altså ikke af den nye studieordning, men behandler temaer som bæredygtighed og klimaforandringernes betydning for lægefaget.
Hvis man skal arbejde som praktiserende læge, er det vigtigt, man ved, at astma kan forværres af luftforurening. Eller at der er særligt sårbare grupper, som vil være udsat i hedebølger
Marie Pedersen, lektor, Folkesundhedsvidenskab
»Jeg underviser i, hvilke sammenhænge der er mellem klimaforandringer og helbredseffekter, hvordan klimaforandringer og miljøeksponeringer er forbundet, de metoder vi anvender i epidemiologiske studier,« siger hun og fortsætter:
»Jeg berører også kort årsagerne til klimaforandringer, for eksempel vores ressourceforbrug.«
Ifølge Marie Pedersen er klimaforandringerne en af de allerstørste trusler mod folkesundheden, og bør være obligatorisk pensum på medicinstudiet.
»Hvis man skal arbejde som praktiserende læge skal man vide, at astma kan forværres af luftforurening. Og at der er særligt sårbare grupper, som vil være udsat i hedebølger. Og at der kan komme nye infektionssygdomme som følge af kraftig soleksponering eller oversvømmelser,« siger hun.
For eksempel kan mildere vintre med hyppigere oversvømmelser tiltrække rotter, som kan bære sygdom, ligesom de kan resultere i fugt og skimmelsvamp i huse, som kan give helbredsmæssige udfordringer. Desuden kan temperaturstigninger globalt betyde længere pollensæsoner, der kan give gener i form af allergi.
Alt sammen ting, som læger bør være opmærksomme på både nu og i fremtiden, siger Marie Pedersen.
LÆS OGSÅ: Dekaner: Nu skruer vi op for KU’s klimaindsats
»Lægerne er også dem, der kan bidrage til at forstå og formidle de her sammenhænge og dermed påvirke den politiske agenda – både hvad angår den grønne omstilling og bæredygtighed generelt, men også i forhold til folkesundheden og det enorme forebyggende potentiale der er i at leve mere bæredygtigt,« siger hun.
Helena Udsen læser medicin på tiende semester og har haft enkelte kurser, hvor bæredygtighed har været berørt, mens hun har studeret.
»Noget af undervisningen har handlet om, hvorfor klimaforandringerne overhovedet opstår, og noget har handlet om, hvilke sundhedskonsekvenser, de har. Jeg kunne godt have ønsket mig mere af den anden del,« siger hun og tilføjer:
Vi må selvfølgelig se, om det bliver implementeret, eller om det forbliver ord på et stykke papir
Helena Udsen, medicinstuderende
»De fleste i min generation er allerede ret bevidste om klimaforandringerne, så vi vil hellere undervises i, hvordan det påvirker sundheden, og hvad vi kan gøre ved det.«
Spørger man Helena Udsen, burde emnet fylde meget mere på studiet, end det har gjort i hendes studietid.
»Jeg tænker, det er vigtigt for os, som skal ud og arbejde med det som læger på den anden side. For eksempel i forbindelse med erstatningssager og den slags – hvor skal vi placere ansvaret, når patienter dør af ting, de måske ikke døde af tidligere,« siger hun og nævner, at hun også håber, at hendes generation af læger bliver mere bevidste om at minimere eget CO2-aftryk.
»Jeg håber, at de studerende, som kommer til at gå på den nye studieordning, får meget mere af den type undervisning. Men vi må selvfølgelig se, om det bliver implementeret, eller om det forbliver ord på et stykke papir,« siger hun.