Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Fremtidens læger skal klædes på til klimakrisen ... én gang årligt

Uambitiøst — Studielederen på Medicin turnerer stolt med sit nye klimatiltag: Nu skal fremtidens læger virkelig til at lære noget om bæredygtighed! Det bliver til seks forelæsninger i alt.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Forestil dig, at du er på vej ind på dit fakultet. Du passerer den designmæssigt pæne affaldssortering, der dog fungerer dårligt, når man både har sin tallerken og sit skrald i hænderne og samtidig skal åbne skraldespanden manuelt. Du lytter til morgennyhederne med en borger i Los Angeles, der stadig ikke har hørt fra sin forsikring efter branden. Du når lige at scrolle sidste uges Uniavisen igennem og ser, at dit studie endelig skal begynde at beskæftige sig med den største krise i vores tid: klimakrisen.

Så langt så godt. Men måske fornemmer du, at vi har at gøre med en ny form for greenwashing. Lad os kalde den ’utilstrækkelig undervisning’.

LÆS OGSÅ: Fremtidens læger skal klædes på til klimaforandringer

Én gang årligt = seks gange i alt

Studielederen for Medicin på KU, Torben Lykke Sørensen, er nemlig ude og reklamere for den nye bacheloruddannelse, hvor bæredygtighed er indskrevet i studieordningen. Og ambitionsniveauet er som følgende: De studerende skal møde bæredygtighed én gang årligt. Medicinuddannelsen er et år længere end mange andre kandidatuddannelser, så vi når simpelthen op på svimlende seks gange at møde bæredygtighed på vores lægeuddannelse.

LÆS OGSÅ: Fremtidens læger skal klædes på til klimaforandringer

Vi kan godt selv høre, at vi er flabede her, og du tænker måske, jamen, hvad skal en læge da også vide om bæredygtighed? De skal vel kurere sygdomme?. Vi tror ikke, du er alene med den tanke. Dog har selv Verdenssundhedsorganisationen erklæret klimakrisen for den største trussel mod folkesundheden – vi hører bare ikke så meget om det. Derfor er det sund fornuft, at vi som kommende læger skal vide noget om klimaforandringerne.

Diabetes > klimaforandringer

Lidt er bedre end intet – al forandring til det bedre hilser vi velkommen. Når studienævnet faktisk er lykkedes med at implementere klimakrisen og dens konsekvenser bare en lille smule i pensum, skal vi se det som et skridt i den rigtige retning. Skridtet er bare for lille, når vi tænker på alvoren af klimasundhedskrisen.

Det, vi derfor til gengæld ikke hilser velkommen, er ambitionsniveauet. Vi er det kommende sundhedspersonale, der skal forudse pandemier og tropiske sygdomme og møde op, når de rammer. Vi skal møde bæredygtighed én gang årligt. Det er ikke ambitiøst. Det er en falliterklæring.

Til sammenligning er diabetes lykkedes med at få rig med taletid i medicinstudiets forelæsningssale. Det er selvfølgelig også positivt, da det påvirker mange mennesker. Men hvis man skal sætte det lidt i perspektiv, er der ifølge Sundhedsstyrelsen 1.300 danskere om året, der dør for tidligt af diabetes, mens der er 4.200, der dør for tidligt alene på grund af luftforurening.

Skal nævnes direkte i læringsmål

Vi savner desuden en konkret, målrettet og gennemskuelig plan for, hvordan bæredygtighed skal implementeres i undervisningen.

Hvilket fag bliver det lykkeligt udvalgte, der får lov at fortælle om sundhed og klima?

Hvis man læser den nye studieordning, skal man lede med lys og lygte for blot at finde vage beskrivelser, der kan tolkes som en relevant kobling mellem sundhed og klima: Det fremgår, at man som medicinstuderende kunne træffe »bæredygtige beslutninger«, »forklare basale etiske aspekter i rollen som læge«, »integrere systemisk innovationsforståelse i et sundhedsfagligt og samfundsmæssigt perspektiv« og vide noget om »kroniske virusinfektioner samt hyppigste importerede tropesygdomme«.

Hvis man virkelig kun finder det fagligt relevant at belyse klimakrisen én gang om året, burde der i det mindste være konkrete rammer, der afspejler vigtigheden af emnet.

Til gengæld vil vi gerne rose for læringsmålet til mave-tarm-kurset: »Beskrive en fuldgyldig kost bestående af makro- og mikronæringsstoffer herunder bæredygtighed og klimapåvirkning.« Et godt skridt i den rigtige retning ville være lignende, konkrete og ambitiøse læringsmål (og dermed også eksamenspensum) på andre relevante kurser.

Hvem bliver den heldige vinder?

Én gang årligt. Så hvilket fag bliver det lykkeligt udvalgte, der får lov at fortælle om sundhed og klima? Der findes emner inden for alle lægespecialer. Så hvem bliver det?

LÆS OGSÅ: Tilpas sundhedsfagene til klimakrisen

Skal vi høre om bakterier i varmere vejr, der hurtigere udvikler resistens over for antibiotika, frem for om den lange pollensæson, hvor flere vil få høfeber? Skal vi lære om forebyggelse af folkesygdomme gennem sund og klimavenlig livsstil eller om sundhedssystemets og -forskningens enorme klimaaftryk? Skal forelæsningen om klimaets påvirkning af de indre organer høre under hjertemedicin eller lungemedicin? For blodpropper kan man både få af at løbe i varmen og af at løbe i et luftforurenet miljø.

Der er emner nok at tage af

Listen over sundhedspåvirkninger på grund af klimaforandringerne er lang, og det bliver nærmest ikke berørt i dag. Man kunne også nævne øget risiko for medicininteraktioner under højere temperaturer. Eller de alvorlige konsekvenser for mødre og nyfødte ved at være eksponeret for varme op til, under og efter fødslen. For slet ikke at tale om den mentale sundhed, som påvirkes hos mange, der lever i en verden med risiko for alvorlige naturkatastrofer eller har overlevet dem.

Så næste gang, vi fumler med tallerkener og skrald ved affaldssorteringen på Panum, håber vi, at det i det mindste er med vished om, at vores studie tager de største kriser alvorligt nok til faktisk at nævne dem og deres sundhedskonsekvenser inde i forelæsningslokalet.

Seneste